Hogwarts 2 - Eliksirmesterens datter

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 nov. 2012
  • Opdateret: 15 sep. 2014
  • Status: Færdig
Dette er forsættelsen af Mathie Serverius eventyr på Hogwarts sammen med sine venner.

Der er gået 6 år siden Mathie første gang trimlede ind på Hogwarts sammen med sine venner. De er alle blevet ældre, men de ligner stort set dem selv..I hvert fald deres personligheder.

Mathie er blevet tilmeldt en eliksirkonkurrence, hvilket vækker bekymring i ministeriet.
Det mest utrolig er dog, at i de 6 år de har været på Hogwarts, har professor Morfeus formået at blive siddende på faget: Forsvar mod mørkets kræfter.
Men der også et nyt ansigt, en ny 7 års elev på Slythering er dukket op.
En dreng med lilla øjne, som åbenbart lader til at kende Professor Morfeus temmelig godt. Senere til Mathies irritation, finder hun ud af, at den nye dreng også skal deltage i eliksirkonkurrence og at de skal have ekstratimer i eliksir sammen. Han er bare sååå... hun har ingen ord for det han er.


Men omkring den magiske skole begynder mørke skyer at trække sig sammen.

Noget er på vej.

Cover af tøzzzen

44Likes
138Kommentarer
13472Visninger
AA

7. Ministeriets mand

"Host sprut… jeg hader at rejse med susepulver!" spruttede troldmanden, da han kom kravlende på alle fire ud fra pejsen. En grå tåge stod omkring ham, mens han hostende kom op at stå, børstede automatisk sine hænder af i jakken selvom han mere følte end så det eftersom hele hans synsfelt var blevet til en stor grå masse. Han konkludere dog lidt efter, at hans briller bare var blevet godt asket til. 

Han bandede dæmpet over, at ingen lod til at fjerne asken fra deres kamin eller soden, der for dens sags skyld som sad i skorstenen. Han tog brillerne af, fornemmede mere end så at nogen betragtede ham.

Han blev dog ikke særlig overrasket, han havde sendt en ugle i forvejen for at forklare en smule omkring sit besøg på Hogwart. Han havde forventet at nogen tog imod ham. Farverne for hans øjne blev temmelig udvisket, så han anede ikke hvem det var udover at vedkommende bestemt var i en rød kåbe og….

Hvorfor duftede der af chokolade?

Først da vedkommende begyndte at le godmodigt af hans forsøg på at pudse sine briller i den ligeså beskidte lange jakke genkendte han latteren: ”Albus Dumbeldoor formoder jeg?” spurgte han, forsøgte at knibe øjne en smule sammen for at skærpe sit dårlige syn.   

”Din formodning er korrekt hr. Corvus… hmm det ser ud til at vi har ’glemt’ at få ordnet kaminen…”

Ved disse ord mærkede Hr. Corvus lidt efter en hård brise, der fik ham til snurre rundt et par gange, kun med nød næppe bevarede han balancen. Han gispede efter luft og automatisk smækkede han sine briller op på næsen og opdagede, at de var fuldkommen rene. Han kastede et blik ned af sit grå tøj. Det var ikke en uniform han var særlig stolt af, eftersom den viste hvilken afdeling han tilhørte i ministeriet.

Det var ikke en særlig populær afdeling, faktisk var det meget farligt job at have især hvis dem de skulle teste havde magiske familier. Det var nemlig den afdeling, der normalt havde til opgave at teste de elever, der ingen tegn på magiske evner viste.... Han forstod godt de stakkels magiske familier, der angreb dem., men det var hans job. Uniformen var blevet meget muggler inspireret. Hr. Corvus havde i hvert faldt fået den opfattelse at vedkommende, der havde stået for uniformens udformning havde set lidt for mange af de der "Mafia-film," for uniformen lignede i høj grad det man ville se mafiaens mænd ville gå i. Den lange jakke, hatten osv. de havde dog selv fået lov til at bestemme farverne samt  at alt tøjet var kommet under magiske foranstaltninger til at imødegå de fleste magiske angreb. Mange af troldmændene (der var ingen hekse, egentlig ret diskrimerende egentlig) var begyndt gå langt spraglede farver, der skreg ud til deres omgivelser, hvorimod Hr. Covus bare ønskede at gå i et med væggene derfor havde han valgt de grå nuancer. 

Det var hans ønske. 

Efter at have betragtet sine lange grå bukser der var blevet stoppet ned i hans høje blank poleret sorte støvler, fik han tilsidst set sig mæt på sit rene tøj. 

 Han rettede blikket igen mod:

Albus Dumbeldoor, Rektor på Hogwarts skole for hekse og troldmands kundskaber.

Han nikkede anerkendende til Rektoren, der nu så temmelig alvorlig ud, imodsætningen til ham havde han bestemt ikke sparet på farverne angående sin troldmandskåbe. Den røde kåbe med pelskanterne ved enderne af de lange ærmer, som stødte dovent med hinanden eftersom rektoren havde proppet en hånd i hver sit modsatte ærme, som om han frøs sine fingre. Den ældre troldmands hvide hår lå på skuldrene, det lange hvide skæg faldt ned nåede til dennes albuer, og den høje hat gjorde at han i disse omgivelser virkede uhyggelig magtfuld. Effekten faldt dog lidt fra hinanden, da Hr. Corvus lod blikket glide ned til en lomme, hvor der stak noget noget:

En ... plade Marabou?

Hr. Corvus rynkede panden ved dette indtil rektoren åbnede munden hvilket fik det hvide skæg til oppe let op og ned: ”Professor Snape er på vej herop. Lad mig tale ud…” da han så Hr. Corvus ansigtsudtryk,

”Jeg nævnte for ham at du ville ankomme, eftersom det blot ville blive en grim konfrontation hvis du bare fik lov til at gå rundt i gangene. fandt det bedst at bede ham komme så du selv kan nævne din opgave for ham eftersom brevet du sendte med ugleposten var yderst…. Sparsom angående informationer… Nok har ministeriet en del at sige angående fremtidens troldmænd og hekse… men der er en ting ministeriet ikke må glemme..”

Han trådte et skridt nærmere og så pludselig meget... MEGET større ud. Men det kunne ikke passe...

Hr. Corvus vidste, at han var på højde med den ældre troldmanden samt manden havde jo lilla snabelsko på som også var overdrevent lange, men den tanke forsvandt da han så ind de øjne, som havde set både den mørke og gode side af livet, mens troldmanden foran ham stille forsatte:

”Så længe jeg er rektor, skal INGEN.. INGEN gøre nogen af dem, der bor inden for Hogwarts mure eller dets arealer noget…. Forstår du det?”

Han trak sig øjeblikkelig væk i det døren slog op ind til lærerværelset, ”ahh der du Serverus.. Jeg var lige ved at fortælle Hr. Corvus at nu måtte du snart komme…” Hr. Corvus kastede et forvirret blik på troldmanden. Havde den mand en personlighedspaltning? spurgte den grå troldmand for sig selv inden han fornemmede, at professor Snape stirrede arrigt på ham. Raseriet kunne dog ikke læses i hans neutrale ansigtsudtryk, men hvis øjne kunne dræbe…  Dog kunne Hr. Corvus også et par tricks  Han smilede fuldkommen upåvirket, hvis det var den her leg, de ville lege. Jamen, så måtte han jo hellere spille med. Han trådte et par skridt hen imod eliksirtroldmanden og rakte sin hånd frem imod denne. Snape stirrede på ham som om han var noget væmmeligt, til sidst trak Hr. Corvus hånden til sig og lod derefter armen hænge afslappet ned af siden ligesom den anden.

Okay… måske var han ikke helt så god til den her leg alligevel, trak let på skuldrene ja..ja…

Tavsheden mellem de tre mænd trak sig ud. Ingen af dem virkede til at bryde tavsheden, til sidst sukkede Hr. Corvus hørligt og gik over mod de høje glasruder. De mindede meget om de ruder man ville se i de gotiske kirker. De var smukke i deres form og bød til at man i stilhed betragtede det man så ud af dem. Han foldede sine hænder bag sin ryg i det han standsede og så på de grønne arealer omkring skolen, så sagde han ganske stille:

”Ministeriet har sendt mig.. Det er sandt. Men husk en ting… Nok arbejder jeg for ministeriet, men jeg vælger selv mine metoder til at videreføre deres ordre… Derfor har jeg tænkt mig at være ærlige overfor jer….”

Den ældre troldmand beholdt stadig sine hænder samlet inden i kåbens lange ærmer i det han svarede: ”Hvilken ordre skal du så…?” Inden Dumbeldoor overhovedet havde sagt sætningen færdig blev han afbrudt: ”...mine ordre lyder indtil videre på at overvåge jeres to repræsentanter til Eliksirkonkurrencen….”

Professor Snape rynkede sin høge næse, som om at han lugtede til noget grimt og kommenterede: ”Du mener at du vil holde ekstra øje med frk. Serverius? Nok er pigebarnet dygtigt, men der er ingen farer for at det skal gå hende ligesom…” Hr. Corvus stoppede ham ved at løfte en hånd imod ham, stod på den måde med siden til de to andre troldmænd og, mens den anden hånd stadig var omme på hans ryg sagde i et advarende toneleje:

”Jeg lader som om jeg ikke hørte dette professor serverus… ”

Snape åbnede munden for at svare koldt i stedet for lagde Dumbeldoor en hånd på sin kollega og underordnets skulder. Eliksirlæreren kastede et blik ned på den gamles hånd, der hvilede tungt på hans skuldre, lukkede munden. ”Nok vil jeg gerne børnene det bedste… jeg har intet ønske om at gøre dem ondt eller gør skolens rygte til skamme… men jeg er ministeriets mand… Derfor er jeg kommet for at udfører de ordre...” Han lod sin løftede hånd glide om på ryggen til den anden inden han vendte sig front mod dem og så på dem med et koldt udtryk i ansigtet i det han erklærede dette. Men alligevel var der et eller andet, som skreg ud til dem, at det var ikke hans inderste ønske.

Tavsheden denne gang var ikke så anspændt som i starten, nu da sagen var blevet gjort klar imellem dem, men den var stadig foruroligende…. Tavs.. Indtil:

BRUM!!!! VRUFFFFFFffffffff!!!!

Lød det igennem slottet. Overrasket så de på hinanden, inden de to yngre mænd fik taget sig sammen efter næsten at have faret sammen ved lyden, udbrød den ældre magiker: ”det kom fra krypterne!!” Mens han marcherede ud af lokalet. De to andre kastede et blik på hinanden, aftalte uden at sige noget at de ville tage dette op senere igen. Inden de gav sig til at gå raskt til efter Dumbeldoor. Da de endelig nåede op at gå på hver sin side af den røde troldmand. En sortklædt troldmand til hans højre og en grå troldmand til hans venstre. Dumbeldoor gik i et hæsblæsende tempo, der var ganske imponerende i forholdt til hvor gammel rektoren egentlig var.

Men ingen af dem mælede et ord i det de styrerede i retning af..... 

 

 

______________________________________________________________________________________________________ Undskyld at der er gået så længe:( men her er et kapitel:)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...