Hogwarts 2 - Eliksirmesterens datter

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 nov. 2012
  • Opdateret: 15 sep. 2014
  • Status: Færdig
Dette er forsættelsen af Mathie Serverius eventyr på Hogwarts sammen med sine venner.

Der er gået 6 år siden Mathie første gang trimlede ind på Hogwarts sammen med sine venner. De er alle blevet ældre, men de ligner stort set dem selv..I hvert fald deres personligheder.

Mathie er blevet tilmeldt en eliksirkonkurrence, hvilket vækker bekymring i ministeriet.
Det mest utrolig er dog, at i de 6 år de har været på Hogwarts, har professor Morfeus formået at blive siddende på faget: Forsvar mod mørkets kræfter.
Men der også et nyt ansigt, en ny 7 års elev på Slythering er dukket op.
En dreng med lilla øjne, som åbenbart lader til at kende Professor Morfeus temmelig godt. Senere til Mathies irritation, finder hun ud af, at den nye dreng også skal deltage i eliksirkonkurrence og at de skal have ekstratimer i eliksir sammen. Han er bare sååå... hun har ingen ord for det han er.


Men omkring den magiske skole begynder mørke skyer at trække sig sammen.

Noget er på vej.

Cover af tøzzzen

44Likes
138Kommentarer
13083Visninger
AA

4. Melissas plan, der blev rendt over ende

Meget senere samme dag

Melissa drønede afsted ned af gangen.

Rettere sagt trampede den smukke slytherin elev afsted.

Normalt ville hun have gået med værdighed og en elegance som mange misundte hende for, men lige nu sprang alle væk fra hende, gjorde de ikke dette så måtte Merlin trøste dem. Hun lignede en rasende furie og sådan en stiller man sig ikke i vejen for. De standsede fuldkommen op for at sende forvirrede blikke efter hende. Hun drejede ind af en dør, der førte ind til biblioteket, her standsede hun bragt op i det stilheden fra rummet fyldte hende. Melissa hankede op i sin smarte skuldertaske, som hendes venner havde givet hende i fødselsdagsgave, hun elskede den dybgrønne skind taske, mens hun så sig observerende rundt, inden hun langsomt gik dybere ind på biblioteket.

Efter at have gået forbi nogen få bogreoler, hvordan nogen turde sidde imellem disse reoler fattede Melissa ikke, for hende så det ud til at man bare behøvede at skubbe reolen, så ville resten af reolerne falde som domino brikker, men det var her hun stødte  til sin gruppe, der sad og var ved at gennemgå dages mange lektier. Åbenbart synes underviserne, at de skulle have lektier for den første dag de lige var startet. De var så koncentreret, at de ikke lagde mærke til Melissa og hendes raseri, der næsten lå som en tydelig aura omkring hende. Først da hun smækkede sin grønne elskede taske hårdt ned i bordet, at hun fik deres opmærksomhed. Fire hoveder fløj op, som var de en, drejede de deres ansigter ned mod hende og så fuldkommen forvirret på hende, men inden nogen af dem kunne nå at åbne munden lænede hun sig frem og hvæste rasende: 
”Han er den mest uhøflige og ondskabsfulde person, jeg nogensinde har mødt!” 
Ingen af de andre protestrede, men de tænkte at disse kendtegn var også en del af slytherins kollegiumet. De var bare så heldige at de havde en slytherin, der var lidt mere rolig så at sige….

Malu kneb øjne sammen, så igennem Melissas vrede, sagde ganske roligt i det hun lænede sig tilbage i stolen, mens hun rakte armene op i luften for at strække sig: ”Rent ud sagt afviste han dig…” Melissa så over på Malu, fastholdte hendes blik, i mens hun trak den sidste stol ud, satte sig på den med et lille bump. Først da hun lænede sig ind over bordet indrømmede hun, at jo hun var blevet afvist.

Dette fik de tre andre til at læne sig længere frem. Milla lignede en, der var ved at sprænge i luften for at høre om dette: For hvem ville vove, at afvise den skønne Melissa Dracuna?
Melissa så rundt på de fire ansigter.
Mathie nysgerrige ansigt, hvor der alligevel i hendes mørke blå øjne var der et uudtalt spørgsmål, fyldt med medlidenhed: Var hun okay?
Dette nikkede hun let til, selvom hendes stolthed havde fået lidt skrammer. Milla sad med sit ivrige ansigt næsten helt ude på skolen, mens hun i Malus alvorlige ansigt anede en slags medlidenhed, der blev skjult af pigens lurrende glimt i øje, der fortalte hende, at hun jo selv havde bedt om det. I Jerrys ansigt så hun hans bekymring, det gjorde hende faktisk mere irriteret og fik hendes vrede til at blusse en smule op igen, men det var det, der satte skub i hende, så hun gav sig til at fortælle:

Jo, for ca. en time siden efter at have "talt" pænt til nogen af sine holdkammerater. Malu hævede brynet, da Melissa sagde talt. Hun havde ganske rigtigt talt med dem... på sin egen måde. Hun havde fået nogen ganske få ting ud af dette:

1. Han var blevet overflyttet fra en anden magisk skole, hun anede ikke hvilken.

2. Han skulle have lilla øjne, han måtte være en slags metamorfmagus eller være i familie med professor Morfeus, da denne også havde en speciel øjenfarve. 

3. Hans time i Forsvar mod mørkets kræfter var snart slut. Det var denne information Melissa ville benytte sig af i hvert fald hvis hun skulle holde sin del af aftale med Milla.

Melissa svang skuldertasken længere op skulderen, inden hun vendte sig med et lumsk smil mod den mørkglødet pige. Malu rullede let med øjne, da hun hørte den blonde skønheds plan, hun valgte at lade være med at kommentere den. Den skulle jo først udføres. Melissa sagde, stadig med et smil i sit ansigt: "Såå nu skal dragen på jagt..." Det var en intern joke eftersom hun hed Dracuna = Drage. Malu havde mumlet en advarsel: "Så skal dragen passe på at den ikke bliver brændt selv... Melissa!" Hun afbrød sig selv, da hun opdagede, at hun åbenbart havde talt til den tomme luft, for hun nåede kun lige at se Melissas ryg inden denne forsvandt ned af en side gang med svingene hofter. Malu kneb munden sammen så den blev til en smal streg og knurrede lavmælt: "Den lille..ahhgr.." Inden hun opgav og begav sig ned til de andre, der ventede på biblioteket.

De ville i det mindste høre efter hvad hun sagde.

5 minutter efter

Standsede Melissa op i nærheden af det lokale hvor slytherins 7 års elever havde undervisning. Hun stod gemt af gangens skygge, inden hun stak hovedet en smule frem for at kaste et blik ned mod døren, der var i den anden ende. Hun fik øje på de montre som Jerry og Mathie for mange år siden havde fået smadret og betale med flere ugers eftersidning. Hun løsenede sit slips og knappede en knap op i skjorten, hun havde undladt at tage sin sweater over i dag, da hun havde det varmt nok i sin kappe, hvilket var nu til hendes fordel. Hun tog tryllestaven og pegede den mod sit lange hår, mumlede en formular som hun havde fået Milla til at lære sig. En formular, der gjorde at hendes hår nu sad fuldkommen perfekt. Hun kunne mærke at håret lagde sig i bløde folder over hendes skuldre. Hun smilede.

Sådan nu var hun parat.

Pludselig kunne hun hører en dør gå op med knirkende lyd, lyden af elevers stemmer trængte igennem stilheden. Hun strakte hals, skyndte sig at kaste et blik der ned og så flere sorte kapper myldre ud af døren. Hun skyndte sig at trække ind i skyggerne igen. Planen var sat igang.
Sådan come up to me, tænkte hun triumferende. Hun lod de første gå forbi eftersom hun genkendte dem. De kastede heldigvis ingen blikke hen af den gang hun stod i, men gik lige ud. Hun gik et par skridt tilbage, ventede og små løb så i det hun endelig fik øje på en ukendt person.

Der lød kun et mindre bump, da Melissa kom styrtende og bumpede ind i vedkommende, men det var nok til at tage pusten fra hende. Det kom dog bag på hende, at denne 7 års elev var meget større end de andre, så da hun væltede omkuld og tabte alle sine bøger og papirer, tabte han kun sit skema.

Det var som at have løbet direkte ind i et væg, så hun overspillede bestemt ikke, at hun havde slået sin bagdel i det hun var landet direkte på sin rumpe. Nøj, man det gjorde ondt, hun kunne godt have ønsket sig, at hun havde Mathies brede rumpe. Hun huskede lige med nød næppe, at sende ham et hjælpeløs og utrolig nuttet blik op imod ham og sagde sukker sødt i et undskyldende toneleje: ”Ej det må du altså undskylde hvor er jeg dog klodset..” Hun rakte en hånd op imod ham for, at han skulle tage imod den, men han bukkede sig kun ned og samlede sit skema op og sagde: ”Ja du er godt nok klodset….” Han kastede et blik på hende med sine lilla øjne. Melissa spærrede øjne op, hun sad fuldkommen stille, først genkendte hun ikke dette kropslige fænomen, men så gik det op for hende, at hun var stivnet i rædsel. Hele hans attitude havde skreget farer, hold dig langt væk fra mig af! Hun havde været så optaget af at løbe ind i ham at hun havde overset det. I hans blik lovede han det, der var værre, hvis hun kom og spærrede vejen for ham igen, ville han ikke lade hende slippe så let. Drengen ignorerede sine klassekammerater af han kønnet intense stirren i hans ryg, da han blot sørgede for ikke, at træde på hendes bøger og gik så ned af den gang hun havde gemt sig i. Hans sorte hår gik i et med mørket og det samme gjorde hans skikkelse. Så der gik ikke længe før det så ud til at han var væk.

De andre drenge, der var blevet tilbage havde så hevet deres gentlemans gen op, havde hjulpet hende op og samlet hendes ting op imens de lovede at tale lidt med idioten om sådan en opførsel kunne man ikke tillade sig at have her på stedet. Under dette smilede den stakkels pige sødt og taknemmeligt til dem, sagde formanende: at det måtte de hellere lade være med, mens hendes raseri lurerede i hendes øjne og hun ønskede brændende en grufuld hævn over den den....

Det var jo totalt pinligt og en ydmygende oplevelse det her...

Milla sukkede og sagde bebrejdende: ”Fandt du slet ikke ud af noget? Ud over, at han er lækker, en smule skræmmende og har lilla øjne?” De andre vendte sig mod hende med skulene blikke og Milla sukkede undskyldende og krympede sig lidt under deres blikke, mens mumlede højt: ”undskyld Melissa, du gjorde dit bedste…” her tilføjede jerry med et drilartigt smil: ”men åbenbart kan selv ikke slytherins smukkeste pige få den nye dreng til at tale… så er han en farlig og...... temmelig blind….” Det sidste blev sagt i et lavere toneleje, så kun Malu hørte hans længsel eftersom hun sad lige ved siden af ham. Hmm… der foregik et eller andet her, tænkte Malu inden hun kastede et skjult blik fra Jerrys tilbedende øjne, der kun var rettet mod den smukke pige med de hidsige røde kinder. Melissa lod ikke til, at have bidt sig særlig meget fast i ordenerne han sagde eller hans blik. I det hun nu havde fået sit raseri op på fuld blus igen og det fik hende til at huske, at hun havde endnu et triumfkort på ærmet.

”Men en ting fik jeg da ud af ham!” Triumferede Melissa, de andre så nysgerrige på hende, mens hun hemmelighedsfuldt så på dem med et glimt i øjne, hun ville ikke sige noget før en spurgte. Mathie kunne have bidt tungen af sig selv, men da havde hun sagt: ”Hvad er det så? Du sagde selv, at han ikke rigtig ville sige noget til dig?” Det var Melissas stikord, så hun lænede sig fremad, så hun og Mathie var på øjenhøjde. Det gjorde det mere dramatisk, i det den blonde skønhed smilende med et strejf af alvor i stemmen svarede:  ”Han tabte jo sit skema, men jeg nåede lige at se, inden han samlede det op, at han havde fået tilføjet ekstra fag…" Her afbrød hun sig selv, hendes øjne så bekymret ind i Mathies mørke blå øjne, der så chokeret på hende bagefter, da Melissa endelig forsatte:

"Han skal have ekstra timer i eliksir på samme tid som dig, vidste du det Mathie?”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...