Hogwarts 2 - Eliksirmesterens datter

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 nov. 2012
  • Opdateret: 15 sep. 2014
  • Status: Færdig
Dette er forsættelsen af Mathie Serverius eventyr på Hogwarts sammen med sine venner.

Der er gået 6 år siden Mathie første gang trimlede ind på Hogwarts sammen med sine venner. De er alle blevet ældre, men de ligner stort set dem selv..I hvert fald deres personligheder.

Mathie er blevet tilmeldt en eliksirkonkurrence, hvilket vækker bekymring i ministeriet.
Det mest utrolig er dog, at i de 6 år de har været på Hogwarts, har professor Morfeus formået at blive siddende på faget: Forsvar mod mørkets kræfter.
Men der også et nyt ansigt, en ny 7 års elev på Slythering er dukket op.
En dreng med lilla øjne, som åbenbart lader til at kende Professor Morfeus temmelig godt. Senere til Mathies irritation, finder hun ud af, at den nye dreng også skal deltage i eliksirkonkurrence og at de skal have ekstratimer i eliksir sammen. Han er bare sååå... hun har ingen ord for det han er.


Men omkring den magiske skole begynder mørke skyer at trække sig sammen.

Noget er på vej.

Cover af tøzzzen

44Likes
138Kommentarer
13467Visninger
AA

10. Idiot og Fjols part 2

På denne tid om dagen plejede man på sygeafdelingen at drikke en kop te, eftersom det ikke var særlig tit, at de fik nogen ind på det tidspunkt, men denne dag var en undtagelse....

 

”Hun har i hvert fald ikke fået det værre,”konkludere Mrs Pomfrey i det hun blidt lagde pigens hånd oven på dynen. Hun havde tjekket pulsen, men den var ganske normal.

Så normal den kan blive når pigen, ifølge professor Snape og en gråklædt troldmand, havde inhaleret noget røg. Noget røg som højest sandsynlig stammede fra et mislykket eksperiment Snapes protege og den nye elev havde været i gang med.

Hun kastede et tørt blik mod Snape der stod på den anden side af sengen, der køligt gengældte hendes blik. ”Men hvad så nu??” udbrød en ung skønhed, der sad i fodende af sengen, hun havde fuldkomment ignoreret mrs Pomfrey forsøg på at få hende ud af sygeafdelingen. Malu betragtede den ældre kvindes ansigt i det denne vendte sig mod hende, ”Jeg kan desværre kun give hende noget beroligende for evt. smerter. Jeg kan ikke give hende den rette behandling, hvis jeg ikke ved hvad der har været brugt til at skabe røgen…” Den ældre kvinde vendte sit skarpe blik tilbage mod Snape efter den salut, hvis sorte øjne blot udsendte kulde, inden han nedlod sig til at svare: ”Jeg overlod det til hr. Tjerneborg og frk. Serverius om at finde ud om de ønskede at være med i konkurrencen eller ej inden jeg forlod dem. Jeg forventede ikke at de ville kaste sig over et eksperiment…” Her brød en anden stemme ind: ”Burde de som deres lærer ikke have sikret sig mod sådanne ting?”

Hr. Corvus stod på den modsatte side af sengen lige ved siden mrs. Pomfrey, han havde rettet sit blik mod den unge kvinde i sengen, imens han kom med den udtalelse.  Han mærkede godt de rasende blikke som professor Snape og den unge frk. Malu Gandrick sendte ham. Snape ville på ingen måde nedlægge sig til at besvare så tåbelig et spørgsmål.  

Tavsheden efter dette var temmelig anspændt indtil dørene med et brag blev åbnet ind til til sygeafdelingen. I et øjeblik kunne man godt frygte at dørene ville falde af deres hængsler, men de blev dog hvor de var. Få sekunder efter dukkede to vandret liggende skikkelser op i døråbningen. De svævede cirka godt og vel halv meter op over gulvet. Kun deres kapper snittede i ny og næ gulvet, hvilket var imponerende i det Professor Flitwich  kom længere ind i et hæsblæsende tempo, men han formåede at holde sin tryllestav, så de bevidstløse ikke fløj ind i alting ,men i stedet fløj mod hver deres seng og landede med et par bløde bump ned oven på de hvide rene dyner. 

Det var to præfekter fra Ravenkloor. Åbenbart var der komsammen på sygeafdelingen fra det kollegium

Hvilket egentlig var en overraskelse for både mrs. Pomfrey og professor Snape, det var yderst sjældent at nogen elever fra det kollegium dukkede op på sygeafdelingen med mindre, der var en eksamen under opsejling, så var der også travlhed. 

Mrs Pomfrey spildte ikke tiden med at spøge i stedet skyndte hun så at kalde på en af hendes assistenter, for at få hjælp til at stabilisere de to nye patienter. Professor Snape og Hr. Corvus kastede begge et blik ned på den lille troldmand, der stoppede op foran dem med et alvorligt udtryk i sit lille rynket ansigt. Til professor Snape undren henvendte Flitwich sig først til Hr. Corvus og bad ham gå tilbage til krypten. Hr. Corvus nikkede imens han trak sin tryllestav, mumlede og forsvandt derefter i en røgsky. 

Flitwich viftede blidt røgen væk foran sin spidse næse, mens han nærmest forsatte med at give… man kunne ikke rigtig kalde det en ordre, nok mere en forespørgsel samt et forslag: ”professor Snape forhåbentligt er de i gang med at lave en modgift måske i samarbejde med mrs. Pomfrey?” Han gjorde derefter et kast med hånden mod Milla, hvor Malu lagde en kølig klud på sin venindens pande, mens hun med stor dygtighed forsøgte at lade være med at lytte til hvad de to ældre troldmand sagde og forsøgte at koncentrere sig om sin bevidstløse veninde.

”Som jeg fortalte mrs Pomfrey og Hr. Corvus, så kan jeg ikke bare uden videre lave en modgift. Det gør det også lidt svære at lave en modgift eftersom ingredienserne befinder sig nede i krypten….” Den sort klædte troldmand lagde roligt sin arme over kors og så ned på den lille troldmand, mens han forsatte i det samme kølige toneleje, som fik det til at lyde som om, at han hele tiden havde haft det i tankerne: ”Jeg kan lave en urtedrik ved hjælp af de urter som mrs. Pomfrey har stående inde på sit kontor.” 

Snape vidste kun at der stod urter derinde på grund af en samtale med professor Spire. Det havde handlet om nogen planter han havde skulle bruge til sin undervisning, hvorefter den lille tykke troldkvinde med et smil havde fortalt, at mrs. Pomfrey havde fået lavet et slags mini drivhus på sit kontor. En slags skjult hentydning til at måske burde eliksir troldmanden gøre det samme for at undgå at forstyre hende. Snape havde blot set fuldkommen udtryksløs på hende og hun havde sukket opgivende. 

Så uden at bede mrs Pomfrey om tilladelse gik han ned mod hendes kontor. Professor Flitwich smilede for sig selv, han tænkte nok at det ville virke og nikkede kort til Malu. Han trak sin tryllestav, men inden han nåede at svinge den udbrød den mørke skønhed bekymret: ”Er Mathie dernede endnu?”

Flitwich betragtede alvorligt den unge kvinde, inden han nikkede som svar, hvorefter han fuldendte besværgelsen og forsvandt ligeledes i en røg sky. Malu bed sig i læben, hun ville nogen gange ønske at den flinke lille professor havde været så sandfærdig. Hun kunne jo selvfølgelig have ladet være med at spørge, men... Nej nu skulle hun stoppe. Hun rystede hovedet så det sorte pandehår dækkede for det andet øje, rettede igen sin opmærksomhed på Milla og så efter det mindste tegn på forandring.  

Situationen ved krypten havde ikke forandret sig det store.

Røgen kom stadig væltende op fra den kolde krypt og så ud til at ville forsætte sådan i flere timer.

Professor Dumbeldoor, professor Mcgonalgall ikke så meget så på hr. Corvus i det han dukkede op inden for den afspærring som de elever: Jerry Arthur Findrix og Melissa Dracuna havde sat op. Han gjorde nu heller ikke særlig meget opmærksom på sig selv. Det var han alt for chokeret til. Han havde forventet at røgen var stilnet af i det stykke tid han var på sygeafdelingen, men den var lige så sort og tyk som før, men til forskel fra den gang havde den ældre rektor og hans kvindelig kollega, Minerva Mcgonalgall skabt et slags magisk rørsystem, som hvirvlede røgen op i en tynd røgstribe imod loftet og videre ud af en åbning ud til, i stedet for at flyde hen over gulvet, som den gråklædte troldmand ikke kunne se. De ældre magikere havde overladt rørsystemet til nogen præfekter fra henholdsvis slytherin og griffindoor. Normalt var de to kollegier nærmest dødsfjender, men i sådanne situationer som denne stod de side om side selvom de tydeligvis var temmelig anspændte. Om det var fordi at de netop havde set nogen af deres medstuderende falde om pga. røgen, tilmed fra det kollegium man regnede som nogen af de klogeste,  vidste hr. Corvus ikke. Han forsatte med at betragte   omgivelserne indtil der lød et mindre knald og ved hans side dukkede den lille nisse lignende troldmand op, som hurtig gik hen til Dumbeldoor og Mcgonalgall. Det var først der, at han lagde mærke til, at den unge frk. Serverius venner stadig var til stede dog i mindre tal eftersom to af dem var på sygeafdelingen. Den unge mand holdt blidt fast på den smule mindre og spinkle slytherin elevs skuldre, som blev skjult af den lange sorte kappe. Den smukke slytherin elev lod dog ikke til at fornemme hænderne på sine skuldre, i det hun forsat stirrede direkte på den røg som ufortrødent bølgede op og igennem det magiske rørsystem.

Ingen sagde noget.

Derfor virkede det også forvirrende i det de hørte noget, der kom nede fra krypten af. Det kunne ikke passe, tænkte hr. Corvus trådte et par skridt frem. Uvilkårligt gjorde de fleste det samme og stirrede på kryptens øverste trin.  Det kunne da ikke være stemme de kunne høre.

Pludselig dukkede først et hoved op ud af røgen, et par sekunder efter fulgte et andet med bare nogen cm længere nede. 

Det var Thanatos og Mathie.

De to elever lignede bestemt ikke nogen, der havde gået igennem flere meters tyk, klæbende sort røg. De så faktisk forbløffende friske ud. De var dog temmelig beskidte og havde stivnet blod siddende rundt omkring i ansigtet. De stivnede vilkårlig begge to, da de nåede det øverste trin og stirrede forvirret på forsamlingen, der alle drog et lettelses suk. den unge mands ansigt var dog mere kontrolleret, mens den mindre rødhåret kvinde så med åben mund på flokken foran. Det var jo heller ikke nogen bette flok, som stirrede på dem(To lærer, en rektor, to præfekter fra slytherin og to fra griffindoor, en gråklædt troldmand, to andre elever og det var bare dem inden for afspærringen).

Hr. Corvus smilede let for sig selv, da han så dem og var lettet over at de ikke var kommet alvorligere til skade.  Nok var han lettet, men det påvirkede ikke hans overvågning af dem. Hvis ikke at han var blevet trænet til det, ville han aldrig have lagt mærke til den lille bevægelse den rødhåret pige foretog sig. Hun skubbede et eller andet længere ned i sin kappes lomme. Han nåede at få et glimt af noget som umiddelbart måtte være en notesbog inden den forsvandt ned i kappen. Han rynkede panden, men han kunne dog ikke forhindre smilet i at blive siddende, da de to elever pludselig som et par skoldet katte, sprang en meter væk fra hinanden og pegede anklagende på hinanden og udbrød samtidig meget højt:

 

”DET VAR IKKE MIG! DET VAR HAM/HENDE!!” 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...