Hogwarts 2 - Eliksirmesterens datter

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 nov. 2012
  • Opdateret: 15 sep. 2014
  • Status: Færdig
Dette er forsættelsen af Mathie Serverius eventyr på Hogwarts sammen med sine venner.

Der er gået 6 år siden Mathie første gang trimlede ind på Hogwarts sammen med sine venner. De er alle blevet ældre, men de ligner stort set dem selv..I hvert fald deres personligheder.

Mathie er blevet tilmeldt en eliksirkonkurrence, hvilket vækker bekymring i ministeriet.
Det mest utrolig er dog, at i de 6 år de har været på Hogwarts, har professor Morfeus formået at blive siddende på faget: Forsvar mod mørkets kræfter.
Men der også et nyt ansigt, en ny 7 års elev på Slythering er dukket op.
En dreng med lilla øjne, som åbenbart lader til at kende Professor Morfeus temmelig godt. Senere til Mathies irritation, finder hun ud af, at den nye dreng også skal deltage i eliksirkonkurrence og at de skal have ekstratimer i eliksir sammen. Han er bare sååå... hun har ingen ord for det han er.


Men omkring den magiske skole begynder mørke skyer at trække sig sammen.

Noget er på vej.

Cover af tøzzzen

44Likes
138Kommentarer
13330Visninger
AA

9. Idiot og Fjols part 1

Tre timer tidligere:

Professor Snape var den professor, der formåede bedst at bevare sin udtryksløse og følelseskolde ansigtudtryk uanset hvad eller hvem der irriterede ham. 

Men han havde aldrig før skulle undervise to lige stædige og skræmmende talentfulde elever i eliksir før. Måske havde det været en smule lettere for ham, hvis det var at de lod være med at mundhugges sådan og faktisk forsøgte at samarbejde. Det mest irriterende ved deres mundhuggeri var dog at ingen af tingene de diskuterede havde noget at gøre med undevisningen eller det mindste omkring eliksir.

Den seneste diskussion de havde haft var omkring muggler..

Det var faktisk deres ynglings diskussion, hvis man tænkte nærmere over det.

Og det var den eneste diskussion hvor Mathie faktisk kunne vinde uden at blive fuldkommen gå til af raseri, hvilket egentlig også var et nyt syn for professor Snape.  Normalt kunne pigebarnet tackle de fleste med oprejst pande og ganske enkel ignorere dem, der forsøgte at provokere hende, men Thanatos fik åbenbart pigebarnet til at fare i en spids. Det galt dog også den anden vej rundt i hvert fald ifølge de rygter han havde opsnappet på gangene. Der var dog kun en gang hvor knægten havde lignet en som ville pande pigebarnet ned, men heldigvis for Mathie havde han lige kunnet styre sig og det havde nok kun skyldtes at Snape havde været i det samme lokale.

Han havde vendt ryggen til dem, da de endnu en gang havde kastet sig ud i diskussion, og forsøgte ihærdigt at bevare en smule af den udtryksløshed, mens han langsomt og velovervejende prøvede at lukke deres stemmer ud af hovedet. Det var temmelig svært eftersom Mathies stemme skar igennem alt og Thanatos' stemme lød som en mild brise i sammenligningen med den, dog med en snert af ligegyldig raseri.

Professor Snape havde noget som i foruroligende grad måtte være tics ved det ene bryn, da han til sidst opgav at ignorere de to kamphaner. I det de tog luft ind for at snerre af hinanden drejede han ligeså hurtig rundt som en slange og sagde ganske koldt:

”Måske tog jeg fejl med hensyn til jer…”

Dette fangede deres opmærksomhed et par store blå og et par skulende lilla øjne fokuserede endelig hen på ham: 

”…måske skulle jeg have valgt nogle andre repræsentanter til konkurrencen…” Mathie gjorde store øjne stirrede på ham og Thanatos rynkede panden det var den eneste reaktion man kunne regne fra han side af. Snape sukkede lydløst af lettelse indtil Mathie åbnede munden: ”Jamen professor hvordan kan du forlange... at jeg... at jeg skal kunne arbejde sammen med sådan en idiot?!” Hun pegede harmdirrende på Thanatos, der trådte et skridt frem imod  hende og ned stirrede hende med sine lilla øjne og snerrede: ”Idiot! Det er mig der burde klage over at få sådan et fjols til makker!” 

Hans blank sorte hår var samlet til en løs hestehale omme i nakken, normalt ville han i første øjekast ikke ligne en på 17 år, men lige nu lignede han en uretfærdig behandlet teenager, det samme gjorde Mathie i det hun gengældte hans nedstiring. Rettelse hun forsøgte at opstirre ham, mens hun samtidig skubbede nogen krøller på plads under det gule gennemsigtige tørklæde. Hun skar ufrivilligt en grimasse da tørklædets knude havde fået fat i nogen små nakkehår i det hun fik skubbet de sidste genstridige krøller på plads. Hun kunne ikke forhindre, at håret stod nærmest bagud i en kaskade af røde krøller, mens hendes ansigt nærmest virkede helt bart. Nok mest fordi man var mest vant til at se hende med håret dansende omkring hendes ansigt. Endnu en gang tænkte professor Snape fraværende og med dyb sarkasme, at de bare ikke kunne have været mere forskellige? 

Han rystede umærkeligt med hovedet, inden han stirrede fra den ene til den anden. Han havde mest af alt lyst til at klaske deres pander mod hinanden, men lod være i det hans tavshed fik dem til at vende blikket mod ham igen, hvilket fik ham til at forsætte i det samme kølige toneleje: ”så må fjolset og idioten finde ud af om de hellere vil tilbringe tiden med diskutere eller gå i gang med at arbejde effektivt. Jeg er tilbage om et par timer… til den tid vil jeg høre jeres afgørelse for hvor vidt i skal være skolens repræsentanter eller ej…” det var et ultimatum han gav dem, inden han en smule overdramatisk vendte rundt og gik med hurtige skridt ud af lokalet og ud i kryptens kulde, der virkede dejlig kølende. 

Tilbage stod Fjols og Idiot og stirrede fuldkomment stivnet efter troldmanden.

 

Det blev Mathie der først forslog våbenhvile, i hvert fald bare i Snapes ekstra lektioner? Thanatos erklærede sig enig i dette uden den store entusiasme,inden han gik hen til det bord, hvor han havde efterladt sine ting  og sagde:

”mit kogekar er bedst…” 

Mathie kneb øjne en smule sammen, han kunne bare ikke dy sig. Hun trak på skuldrene og gik hen til sin skuldertaske, der stod på et af de bagerste borde og gav sig til at rode rundt i den. Til sidst mærkede hun det slidte papir mod sine fingerspidser. Forsigtigt tog hun fat det, trak det op af sin taske og med den anden tog hun en fjerpen, der på mange måder ville minde om en muggler kuglepen, hvis det ikke havde været fordi at et forkert tryk ville ødelægge fjerpennen. Det havde været en julegave fra Milla, faktisk havde hun fået en del fjerpenne en pæn hentydning til hendes tendens med at ødelægge dem ved et uheld.  Mathie nikkede eftertænksomt inden hun gik tilbage til Thanatos med en tynd udseendet notesbog hen til Thanatos, der var ved at stille sit kogekar an. Han kastede et blik ned på notesbogen, i det hun stilte sig ved siden af ham. Han rynkede endnu en gang panden, da han så hun også havde taget en fjerpen med sig, hun svarede en smule forsvars beredt: ”Jeg tror det ville være en god øvelse for os hvis vi kigger den her igennem… og måske... jeg mener evt. laver nogen af eliksirerne…”  

Thanatos lagde hovedet en smule tænktsom på skrå, da han så nærmere på den ussel udseende notesbog. Hvis hun viftede ret meget med den måtte siderne flyve ud af den. Alligevel svarede han: ”Lad os kigge i den…” Pigen gik et skridt længere frem, lagde notesbogen  så den lå lige ved siden af kogekarret og bladrede en side af gangen i den, så han kunne følge med. ”Den ser lidt slidt...” kommenterede han, da hun havde bladret en tredje del af notesbogen igennem, hun kastede et hurtig blik op på ham og kneb munden en smule sammen inden hun svarede mumlende og drejede samtidig sit ansigt væk fra ham: ”Den tilhører familien.... Jeg tror som sagt det er en god øvelse, hvis vi to… hold op med det skuleri!” Thanatos skulede nu ikke, men han sendte hende et vantro blik, ”..vi aftalte jo at have våbenhvile så længe vi skulle øve os sammen til konkurrencen… og teknisk set har professor Snape ikke nævnt hvorledes den foregår… så jeg tænkte…” Thanatos hævede et bryn ved dette, hun forsatte sin prædiken: ”...at eftersom vi jo faktisk har lavet alle de eliksirer fra de bøger, der er nævnt på pensumslisten, at vi ligeså godt kunne tage en udfordring op…” Hun tav. 

Det gik op for Mathie, at Thanatos ikke havde sagt en lyd. Han afbrød hende ikke ikke en gang.

I stedet for at kigge op for at se hvad hans udtryksløse ansigt ikke sagde, fik Mathie hurtigt rettet sin koncentration ned på notesbogen og opdagede, at hans lange fingre var ved at studere den side hun netop var slået op på. Hun kunne se den måde fingrene bevægede sig hen over siden, at han læste det. Hun skævede op til hans ansigt, opdagede at han bevægede læberne, som om han læste højt, men der kom ingen lyd ud. Det så faktisk en smule sødt ud eftersom det slet passede sammen med hans normale kølige og kontrollerede adfærd og holdning. Hun skyndte sig at kigge væk, da et bredt smil var ved at dukke op på hendes ansigt. Hendes grønne lille monster dansede triumferende på hendes skulder.

En time efter, flere siders bladren frem og tilbage i den lille notesbog, var de gået i gang med at lave en eliksir eller var hulen det end var. De havde opdaget at hvis de gennemgik ingredienserne var det langt lettere at finde ud af hvilken type eliksir de stod med,  eftersom ælde og slitage havde visket eliksirens navn væk, kunne de ligeså godt erstatte navnet med det oprindelige eller med et nyt. Hvis de slet ikke havde nogen ide… Jamen så kunne man jo ligeså godt prøve at lave den…

 

”Er det meningen at den eliksir skal se sådan her ud?”  Spurgte Thanatos mistænksomt i det han rørte rundt i den tykke sorte masse med en forstørret og forhekset grydeske. Massen var knap nok til at røre rundt i og den første grydeske de havde stoppet i knækkede da også sit skaft. Derfor havde Thanatos måtte ofre sin grydeske. Hvad man ikke gjorde for i eliksirkundskabensnavn, havde han bandende mumlet inden han gav sig til forhekse grydeskeen. Mathie havde i hvert fald opgivet med at røre rundt i massen eftersom det var hendes grydeske, der knækkede, havde overladt det arbejde til Thanatos.

Noget kunne man i det mindste bruge ham til.

Mathie kastede selv et blik ned på den tykke sorte masse, den ikke så meget som boblede, men der steg en tyk diset røg op af karret hver gang skeen vendte massen. Hun så derefter ned i notesbogen og forsøgte at tyede den snørklede skrift. Lidt efter gav hun sig til at remse ingredienserne op eftersom titlen til denne eliksir havde været temmelig ud visket. Thanatos lyttede opmærksomt til hende. Hvis Snape eller nogen andre havde set dem nu ville de nægte at tro at disse to elever for en time siden havde skændtes som hund og kat.

Thanatos rystede på hovedet da hun nåede til: albatrosfjer, sagde: ”prøv vejledningen i stedet for…” Mathie nikkede og gav sig til at oversætte, mens Thanatos en smule bekymret holdt øje med kogekarrets indhold. Det så bestemt ikke godt ud, men de havde jo fulgt opskriften. ”sådan okay du siger bare ja til de ting du har smidt i og det samme gør jeg… lad mig se…” hun stilte sig hen ved siden af thanatos så han kunne kaste et blik ned på siden, mens hun læste, da hun nåede til en bestemt del af opskriften, afbrød han hende med ordene i det han havde læst foran: ”jeg har ladet tre dråber blod falder i bare spring det over…” Pigen stivnede vilkårligt ved siden af ham, vendte sig brat imod ham, lod notesbogen falde ned på bordet ved siden karret, mens hun rasende sagde som om det var hans fejl: ”det har jeg også gjort!” Thanatos slap grydeskeen og vendte sig imod hende. Der var intet raseri at spore i hans ansigt, men stemmen var der en del undertrykt raseri i det han sagde: ”Hvad har du?!”

Rødtoppen så arrigt på ham, skulle til at råbe, men hun blev distraheret af røgen, der pludselig skød op bag dem, væltede ud over karret: ”Holy crap!” udbrød hun i stedet. Thanatos kastede et blik tilbage på kogekarret og hørte den summende lyd. Det var bestemt ikke en god summen eftersom den steg til en øredøvende lyd: ”PAS PÅ!” udbrød han. Han rakte sine lange arme i mod hende, i det hun langsomt havde gjort mine til at krumme sig sammen. Hans fingre fik fat i hendes kappe, få sekunder efter bumpede en blød krop ind mod ham. Thanatos havde lagt sin ene hånd beskyttende bag Mathies baghoved og ladet fingrene glide ind imellem de krøllede lokker, inden de vaklede og faldt ned på det hårde sten gulv med et bump og trykkede sig fladt ned mod jorden i det trykbølgen fra braget kom:

 

BRUM!!!! VRUFFFFFFffffffff!!!!

 

Braget og noget som fløj rundt igennem luften fik Thanatos til at skære tænder skjulte sit ansigt i Mathies tørklæde, røgen flød ufortrødent stadig og lagde sig tungt nede gulvet. Mathie gryntede da hun slog sin højre skuldre hårdt ned i gulvet, mens hendes ansigt lå gemt i Thanatos kappe, han havde formået at falde sådan de lå på siden. Hun mærkede at hans hånd lå bag hendes ryg, mens hendes egne arme var foldet beskyttende op foran hendes bryst og dækkede for hendes ansigt. Der gik nogen få minutter efter braget forsvandt før Thanatos fjernede sin ene arm omkring Mathie. Mens han satte sig op brugte han den anden trak Mathie med op i siddende stilling, det passede lige med at deres hoveder kom op fra røgen af, sagde ganske roligt: ”du kan godt fjerne hænderne fra dit fjæs…” Mathie fjernede sine hænder efter den kommentar. Hun kunne mærke noget løb ned fra siden af hendes ansigt. Hun skar en grimasse da hun forsigtigt følte med fingrene ved øret derefter førte hånden foran sig og kastede et blik på den smule blod, som skinnede mat rødt igennem skidtet. Hun så hvast på ham, han havde dog travlt med at stryge et par sorte lange totter hår tilbage i hestehalen i det de havde løsnet sig fra hans lave hestehale. Åbenbart generede blodet, som løb i en lille bane ned over hans solbrune pande på vej ned mod næsen ham ikke. Han gjorde ikke mine til at fjerne det. Hun kastede et blik op på det sted hvor kogekarret havde stået, lidt efter sagde hun tørt: ”jeg giver dig altså ikke et nyt kogekar..” Thanatos kastede et blik ligeledes hen på det bord, hvor det tidligere temmelig dyre kar havde stået, gav et støn fra sig. Karret var krøllet sammen som en alt for stor papirkugle.  Da de rejste sig op kunne de konstatere at røgen åbenbart satte sig på deres tøj som sort støv og halvdelen af deres ansigter havde ligeledes fået et tyndt lag sort støv, mens den anden side af deres ansigter var langt renere. 

Et meget tykt lag sort støv.

Thanatos udbrød, mens han forsøgte at baske hænderne mod hinanden for at fjerne det værste af støvet: ”det var din notesbog!”  Han kastede et blik hen på Mathie, der var gået hen til det krøllede kar og havde taget notesbogen op, var ved at studere den.

Den så ligeså slidt ud som før. Nogen havde lagt en temmelig effektiv beskyttelses besværgelse på den inden hun havde fået den. Eller mange år før.... 

Da hun havde konstateret dette, sagde hun ganske stille og bedende: ”vil du ikke være stille angående notesbogen,” mens hun strøg sin ene hånd igennem krøllerne som dansede rundt om hendes ansigt. Hun undlod at se på ham i stedet kiggede hun alvorligt ned på notesbogen, inden hun lod den slidte bog glide ned i kappens lomme, forsatte i sammen alvorlig toneleje denne gang kiggede hun dog op på ham: ”Lad os komme op herfra...”  Thanatos besvarede ikke på nogen af de ting hun sagde, i stedet gik han med faste skridt hen imod døren som havde stået åben siden professor Snape havde overladt dem til sig selv. Røgen sivede stille og rolig ud i krypten. Mathie fulgte efter med høje knæløftninger for at undgå at få mere støv siddende på sit tøj. En smule forfængeligt, men hun opgav da også et par minutter efter i det hun nåede i krypten hun kunne lige ane Thanatos, der havde sænket farten og ventede på hun kom op på siden af ham. Han nikkede frem for sig, stod ellers ubevægelig inden han sagde ganske køligt, i det hun standsede forvirret ved hans højre side: "Du skal ikke tro at jeg har lyst til at stå med alt ansvaret for det her...."  Mathie så opgivende op på ham som om hun ville have givet ham skylden for alt eksplosionen, men hun kunne godt se hans pointe. Foran dem så det ud til at røgen havde fået meget mere plads at boltre sig på. 

Røgen bølgede vildt og gik flere meter op imod kryptens hvælvinger. Her kunne ikke engang høje knæløftninger hjælpe....

"Måske er der ikke nogen der har lagt mærke til hverken braget eller røgen...." sagde Mathie og forsøgte at lyde en smule optimistisk.

Klask...  lød det og hun kastede et forvirret blik op på Thanatos, der nu holdt sin ene hånd hen over sine øjne og mumlede noget, der var for lavt til at Mathie kunne høre det. Hun så forsat forvirret på ham med sine store blå øjne og lagde hovedet en smule på skrå og ventede tålmodigt på at han blev færdig. Han fjernede først hånden fra sine øjne efter nogen minutter, men inden hans mumleri helt stilnede af styrtede han afsted. Det synes hun i hvert fald han gjorde eftersom hun overrumplet måtte små løbe for at kunne følge med ham op af krypten, mens hun fik halet ind på ham råbte hun: "Hov vent lidt Tjernebog! Hvad blev der lige af det der ANSVAR!??" 

 

 

Ingen af dem forventede at der ville stå en mindre flok magikere oppe foroven af trapperne ned til krypterne. Allermindst en flok magikere, der var ved at gå til af bekymring for deres liv. I hvert fald var det den følelse de fleste af dem havde. 

 

______________________________________________________________________________________________________ Undskyld at der er gået så længe med at få publiceret endnu et kapitel...

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...