Hogwarts 2 - Eliksirmesterens datter

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 nov. 2012
  • Opdateret: 15 sep. 2014
  • Status: Færdig
Dette er forsættelsen af Mathie Serverius eventyr på Hogwarts sammen med sine venner.

Der er gået 6 år siden Mathie første gang trimlede ind på Hogwarts sammen med sine venner. De er alle blevet ældre, men de ligner stort set dem selv..I hvert fald deres personligheder.

Mathie er blevet tilmeldt en eliksirkonkurrence, hvilket vækker bekymring i ministeriet.
Det mest utrolig er dog, at i de 6 år de har været på Hogwarts, har professor Morfeus formået at blive siddende på faget: Forsvar mod mørkets kræfter.
Men der også et nyt ansigt, en ny 7 års elev på Slythering er dukket op.
En dreng med lilla øjne, som åbenbart lader til at kende Professor Morfeus temmelig godt. Senere til Mathies irritation, finder hun ud af, at den nye dreng også skal deltage i eliksirkonkurrence og at de skal have ekstratimer i eliksir sammen. Han er bare sååå... hun har ingen ord for det han er.


Men omkring den magiske skole begynder mørke skyer at trække sig sammen.

Noget er på vej.

Cover af tøzzzen

44Likes
138Kommentarer
13445Visninger
AA

12. Idiot og Fjols - Ansvar

Synet af kontoret med alle dets underlige magiske ting og dingenotter, der ville få selv en pilfinger til at holde sig skindet, bragte forskellige minder frem i de to elever.

Første gang at Mathie havde været på Dumbeldoors kontor var for at få af vide at hun skulle bestå en eksamen for at kunne få lov til at blive på Hogwarts, efter den besked havde hun holdt sig langt væk fra kontoret og en gang imellem mærkede hun en lille glød af vrede rettet mod rektoren. Hun vidste godt at det ikke var retfærdigt, da det jo i hendes tilfælde endte godt.

Dette var også andet besøg for Thanatos han kastede et roligt blik op mod fordelingshatten. Den lå oppe på den samme hylde som professor Mcgonagall havde hentet den ned første aften han havde været på Hogwarts. Eftersom han var en ny elev, skulle han selvfølgelig også være på et kollegium og det havde den mølædte hat skulle bestemme. Det gav ham stadig en smule kuldegysninger ved at tænke tilbage på hvordan den ganske roligt havde forsøgt at trænge ind i nogen af hans mere mørke hemmeligheder. Til Thanatos held havde Morfeus været til stede og forhindrede på en eller anden måde hatten i at søge dybere, den lod ham så af den grund komme på Slytherin.

Kontoret havde ikke forandret sig spor, hvis man så bort fra den flammefarvet fugl, der sad på sin pind tæt ved det store træ skrivebord, umiddelbart så det ud til at de var alene, men man kunne aldrig vide med rektoren. De stod tavse i nogen minutter indtil Mathie nysgerrigt gik hen imod fuglen og forsigtigt rakte sin håndflade imod den, mens hun med den anden strøg et par vildfarne krøller om bag sit ene øre. Thanatos ville have gået par skridt frem imod hende, da han godt kunne fornemme at der var noget under opsejling, men han nåede det ikke før fuglen drejede hovedet først til den ene side og så til den anden, nappede blidt hendes håndflade. Pigen smilede og roede lidt sin ene lomme og fremdrog en kiks, som hun smuldrede i stykker i sin håndflade der allerede var strakt frem. I det krummerne lå i hendes håndflade begyndte fuglen uden videre at spise fra hendes hånd, forsigtigt tog hun den anden hånd, der stadig var fri, mens hun blidt snakkede til den,  lod fuglen hende stryge sine fingre let hen over de flammerøde fjer, som føltes varme: ”du er sådan en smuk fugl, du var godt nok heldig at jeg har været forbi ugleriet i dag…”

Ja, det forklarede jo kiksen....

Thanatos stod blot stille midt rummet og betragtede hende, hørte fuglen gnaske fornøjeligt kiksekrummerne i sig.  Pludselig mærkede han en materialisere sig bag ham. Han behøvede ikke dreje sit hoved væk fra pigen for at vide hvem der stod bag ham.

Det var professor Dumbeldoor han gik rolig forbi den unge mand, hen imod sit skrivebord hvor fuglen i det øjeblik pigen blev distraheret af Dumbeldoor, brugte den hendes arm som klatre stativ, hun mærkede et par gange dens kløer mod sin hud igennem tøjet inden den til sidst sad på hendes skuldre og nappede blidt i hendes hår. Hun rakte blidt begge sine hænder op imod den. Den ene hånd holdt blidt ved dens kløer, som borede sig igennem kappens stof og den anden hånd brugte hun til at nusse dens hoved med. Dette syn fremkaldte et smil på Dumbeldoors ansigt, i det han betragtede føniksen sådan gøre sig til overfor dette pigebarn: ”Giv ham kiks og han er ens bedste ven for evigt, kan du så hoppe på plads…” Det sidste var henvendt til føniksen, der kastede et bebrejdende blik hen på den ældre troldmand inden den svang sig i luften ved at bruge pigens skulder som et slags springbræt. Hvilket pigen ikke havde været forberedt på og derfor kunne hun ikke forhindre et overrasket hvin i at undslippe hende i det den baskede med sine vinger så tæt ved hendes ansigt og havde svunget sig op i luften. Hun fulgte dens flugt ud af det åbentstående tagvindue længere oppe af stenvæggen med sine mørke blå øjne. Da dens flammerøde fjerdragt var forsvundet for hendes blik vendte hun det derefter ned igen.

Hun rødmede kraftigt da hun så at både Thanatos og rektoren betragtede hende, hun skyndte sig at sige henvendt til professoren: ”professor det er alt sammen min skyld…” Hun kunne have sparket sig selv der, til hendes store overraskelse stilte Thanatos sig ved siden af hende foran skrivebordet, sagde fuldkommen køligt: ”Nej professor som den ældste af os burde jeg have kendt konsekvenserne…. ” Mathie stirrede måbende på ham, det samme gjorde hendes lille monster. Hvad skete der lige? Professor Dumbeldoor formåede at holde masken, men kunne ikke forhindre et munter glimt dukkede op i hans uhyggelig skarpe øjne, der fulgte dette mærkelige skuespil. Selvom det var ganske tydeligt at det bestemt ikke havde været en normalt reaktion fra den unge mands side ud fra den måde frk. Serverius så på ham. Det endte da også med at de øjebliklig vendte sig mod hinanden og gjorde klar til den store nedstirings konkurrence. Snape havde faktisk nævnt dette for ham, kom han i tanke om, imens han betragtede de to elevers intense stirren. De var dog ikke begyndt at diskutere så...

 

Dumbeldoor rømmede sig, tilkaldte deres opmærksomhed i det de helt automatisk havde stilt sig i deres fortrukne diskussion "kampstilling". Han fik den øjeblikkelig og to sæt øjne så på ham. Et par blå og et par lilla øjne, der i det sekund disse var blevet rettet mod den gamle mand havde der været et glimt af noget...

...Mørkt.

Dumbeldoor ignorerede dette og forklarede i stedet for grunden til, at han havde bedt dem komme til hans kontor: ”Jeg vil gerne hører jeres vision af hvad der konkret skete nede i krypten… Nej frk. serverius jeg har ikke tænkt mig at straffe jer yderligere eftersom jeg tror det er første gang i Hogwarts historie at to kollegier ligefrem står i minus point… så så frk. Serverius… I lavede jo en modgift og røgen er næsten ved at forsvinde nede i krypten… hvad med du og Hr. Tjerneborg sætte jer ned og forklare det hele…” Et par stole var pludselig dukket op bag dem og de sank begge to taknemligt ned i dem selvom de var møgbeskidte, mens Mathie sad med et lommetørklæde, der kun kunne være et af Dumbeldoors egne eftersom det var enorm stort, i en gyselig knald brun farve og med lyserøde isvafler på og duppede sine øjne. Lige hvad der manglede, men denne gang tog Thanatos over og gav sig til at forklare i præcise korte vendinger alt.

Næsten alt.

Han undlod fx. at nævne hvorfra de havde fundet opskriften til at lave eksperimentet med. Faktisk fik han det til at lyde som, at det var en som havde lagt i en af deres fagbøger. Han kunne jo selvfølgelig ikke huske hvilken en det var. Dumbeldoor nikkede blot. Thanatos fik en fornemmelse af at den ældre magiker bag skrivebordet udmærket kendte til notesbogens eksistens. 

 

En del argumenter og tre kvarter senere gav professor Dumbeldoor dem egentlig lov til at gå.  

 

Mathie var som den første af dem smuttet ud af kontoret, derfor kom det en smule bag på Thanatos da han kom ned fra kontoret nogen minutter, efter fandt hende på gangen med sin pande hvilende mod murvæggen. Hun så meget deprimeret ud. Han betragtede hende et øjeblik inden han gik tættere hen til hende, lænede sin ryg op af den samme væg og lod hænderne hvile skødesløse i sine bukselommer.

Han sagde ikke noget.

Han ventede, mens han indvendigt talte til 5, da han nåede til 4, mumlede hun lavt: ”Jeg tør ikke gå derned….” Han lod sig ikke distrahere, fjernede ikke blikket fra det levende maleri overfor dem, som i det øjeblik forstillede en sovende hest, der lænede sig tungt op af et træ, mens vinden stadig blæste omkring den, så dens man og halen fløj let fra side til side. Først efter nogen sekunder spurgte han ganske køligt og fik da hurtig svar på sine kommentare:

”Hvor ned?”

”Opholdsstuen for Huffelpufferne…”

”Hvad tror du da de gør ved dig?”

”Det ved jeg ikke…”

”I mister da point hver dag…”

”Jaeh.... men ikke så mange på en dag!”

”Du kan sige, at jeg tvang dig til at lave den eliksir…” Efterfulgt af et hånligt fnys, det var ikke det han ville have sagt, men hun reagerede da. 

Hun vendte sig halvt rundt, mens hun betragtede ham forvirret udbrød hun: ”Mener du det?”

Uden at svare rettede han sig op og efterlod hende på den mennesketomme gang. Hans hænder forblev i lommerne. Han standsede heller ikke da hun stilte sig midt på gangen og råbte efter ham: ”Men du kan dælme tro nej!! JEG VIL IKKE STÅ I GÆLD TIL DIG!”  Han undlod at påpege, at hun allerede stod i gæld til ham, eftersom han ikke havde sladret omkring notesbogen. Han hørte hendes hurtige små skridt, der dunkede meget let mod stengulvet i det hun skyndte sig i den modsatte retning hen ad gangen mod sit kollegium, mens hun knurrende brokkede sig over Thanatos: ”Jeg nægter at stå i gæld til den...den.....Idiot!” Han smilede for sig selv i det hendes stemme fortonede sig i gangen.

 

15 minutter senere

Hun havde haft så travlt med at rase over Thanatos, at hun ikke opdagede, at hun automatisk havde afleveret kodeordet til det runde maleri. Hun nåede lige at træde ind opholdsstuen, inden hun blev overfaldet af  bekymrede huffelpuffer fra alle årgangene, der i det i ene øjeblik snakkede og spurgte bekymret til hende, og i det næste øjeblik sprang væk fra hende, i det hun endnu ikke havde haft en chance for at komme i bad og i noget rent tøj. Hun blev der efter hurtig jagtet ud i bad af pigerne fra hendes sovesale. Jerry, som havde set hende komme op fra krypten og set hvordan hun og ham den anden var blevet trukket med op til sygeafdelingen af en arrig professor Mcgonagall, gjorde det klart for resten af huffelpufferne, at de skulle tage og lade Mathie falde til ro og selv gå i seng, for at følge sit egen prædiken gik han selv i seng og faldt lettet i søvn. Mathie var så længe i bad at nogen af pigerne fra hendes årgang var inde og tjekke at hun ikke var faldet i søvn i et de runde badekar og druknet. De fandt hende påklædt i sin ynglings pyjamas siddende foran et af de små toiletborde med spejle i færd med, at forsøge at rede sit røde hår, som krusede værre end nogensinde. Hun havde en fornemmelse at der var noget hun havde tabt, men… nøj hvor var hun træt. Hun gabte, på de andre pigers opfordring, lod hun hår være hår og kravlede i seng. Hun trak dynen op over sin næse og krøllede sig sammen som en kugle. Få sekunder efter var hun faldet i søvn. 

Imens...

Trådte Thanatos ind på sin sovesal. Hans lange sorte hår dampede stadig efter badet, hans anspændthed var langsomt sivet ud af hans krop i det han også var kommet i noget rent tøj. Den hvide trøje og de sorte joggingbukser med kæmpemæssige huller på knæene føltes langt behageligere end den beskidte uniform han havde haft på.

Han listede ikke ind.. Hvorfor skulle han tage sig af de andre?

Desuden… han hørte en af de mere tungere slytherin vendte sig rundt og sov videre på den anden side... Sov de som sten. Roligt gik han hen til den himmelseng, der stod længst væk fra de andres. De tunge mørkegrønne senge gardiner løsenede han selv. Han overkom ikke at skulle hive sin tryllestav frem, der kunne selv han mærke at dagen havde taget hårdere på ham end forventet. Få minutter efter lå han på ryggen i sin seng og befandt sig nærmest i en kasse omgivet af grønt. Han lyttede til sine værelseskammerater i nogen minutter, inden han forsigtigt trak noget frem fra sin lomme i den hvide trøje som han flyttet fra sin kappe lomme over i den inden han lod sit beskidte tøj falde ned på gulvet i en bunke. Han knugede det i sin hånd i nogle sekunder, inden han forsigtigt åbnede sin hånd og brugte begge sine slanke hænder til at folde det lille stykke krøllede stof ud. Til sidst holdt han et mellemstort kvadrat gult, gennemsigtigt stykke stof imellem sine fingre.

Det var Mathies tørklæde.

Han lod tankerne farer tilbage til nogen få timer tidligere. Han måtte have fået fat i det, i det han havde grebet fat i Mathie og væltet dem begge omkuld, da gryden eksploderede. Han havde ladet sin ene hånd hvile bag hendes baghoved. Begravet i hendes krøller havde han fået fingrene viklet ind i tørklædet, så da de begge rejste sig igen havde han uden at tænke over det trukket tørklædet ud af hendes hår og stoppet det i sin lomme. Thanatos stirrede på det stykke gule kvadrat, prustede hånligt inden han vendte sig om på siden og stoppede stoffet ind under hans pude. Han mumlede lavmælt hen for sig, i det han lukkede sine øjne og faldt i søvn lidt efter: "Fjols..."

 

 

Der gik tre dage før røgen fuldkommen var forsvundet nede fra krypten af. Til de fleste elevers skuffelse havde krypten ikke taget ret meget skade. Der var selvfølgelig noget rengøringsarbejde, som først skulle overstået, men ellers var eliksirlokalet stort set klar til at blive benyttet igen.

 

Der var kun gået nogen få uger og større ting var på vej....
 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...