Hogwarts 2 - Eliksirmesterens datter

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 nov. 2012
  • Opdateret: 15 sep. 2014
  • Status: Færdig
Dette er forsættelsen af Mathie Serverius eventyr på Hogwarts sammen med sine venner.

Der er gået 6 år siden Mathie første gang trimlede ind på Hogwarts sammen med sine venner. De er alle blevet ældre, men de ligner stort set dem selv..I hvert fald deres personligheder.

Mathie er blevet tilmeldt en eliksirkonkurrence, hvilket vækker bekymring i ministeriet.
Det mest utrolig er dog, at i de 6 år de har været på Hogwarts, har professor Morfeus formået at blive siddende på faget: Forsvar mod mørkets kræfter.
Men der også et nyt ansigt, en ny 7 års elev på Slythering er dukket op.
En dreng med lilla øjne, som åbenbart lader til at kende Professor Morfeus temmelig godt. Senere til Mathies irritation, finder hun ud af, at den nye dreng også skal deltage i eliksirkonkurrence og at de skal have ekstratimer i eliksir sammen. Han er bare sååå... hun har ingen ord for det han er.


Men omkring den magiske skole begynder mørke skyer at trække sig sammen.

Noget er på vej.

Cover af tøzzzen

44Likes
138Kommentarer
13330Visninger
AA

19. I aften skal der tænkes

To dage senere... 

Denne dag så ikke ud til at bringe andet med sig end det sædvanlige…..

Mere læsning……

Nøjagtig det samme som Malu havde gjort i de sidste 48 timer.

Hun havde næsten ikke sovet i de timer.

Hver gang hun havde lukket øjne, havde hun stadig kunne hører en slags knitren for ørerne som når man bladre bøger igennem et par tusind gange. 
Hvilket.....
Hun ved nærmere eftertanke faktisk havde gjort med Millas hjælp.

Faktisk kunne hun ikke helt huske om hun faktisk havde sovet?
Hun sad bare, følte sig meget meget meget.... træt og udbrød midt i stilheden:

”Jeg kan ikke mere… jeg har læst så meget i bøgerne at bogstaverne ligner små husalfer som danser… selv når jeg lukker øjne kan jeg se dem…”

Malu havde herefter klasket sin pande ned i bogen foran sig. Det gav et mindre bump fra sig. Det gav et ryk i Mathie, da Malu pludselig i hendes øjne havde hamret sit hoved ned i bogen med et ordenlig klask, derfor spurgte hun prompte: 

”Plejer man ikke at sige at det er prikker som danser for ens øjne eller hvad?”
Hun så spørgende på en ung blå håret dreng overfor sig. Han sad ved siden af en pige med ultra skrigende pink hår. Begges hår stod lige op i vejret som om de havde stukket fingeren ind i en stikkontakt, hvilket ikke var umuligt eftersom, der ingen elektricitet var på Hogwarts. Drengen med det blå hår løftede hovedet op fra den bog han havde siddet bøjet henover. De brune øjne blinkede et par gange for at fokusere på hende og afslørede ham som Jerry. Han ville først egentlig ikke svare den rødhåret pige, hvis ikke de blå troskyldige øjne havde udstrålet sådan en glæde over, at han i det hele taget erkendte hendes tilstedeværelse.

-------------- ------------

Det havde været hans form for hævn. 

Mathie var godt nok ikke skyld i Melissas og hans meget farverige frisurer...

Men hun var dog skyldig i at have skreget af grin i næsten time, da hun stødte på dem efter Millas lille hævnaktionRavencloor eleven havde gemt sig bag en af de mange statuer på Hogwarts, hvorefter hun havde sprunget ud foran Melissa og Jerry, kastede med et enkel svip med sin tryllestav en hårforbandelse på dem inden de kunne nå at reagere. 

Hårforbandelsen ville først forsvinde efter Tre timers vask. 

Eftersom Milla havde kastet forbandelsen over dem efter morgenmaden havde Melissa og Jerry været nødt til at rende rundt med deres nye frisurer, da de ikke havde fri fra undervisning af. Da underviserne trådte ind i lokalet og fik øje på dem valgte de bare at stirre på dem i nogen minutter, men eftersom eleverne ikke led smertefulde kvaler ud over ydmygelsens kvaler måtte de vente til efter undervisningstiden. Melissa forsøgte ellers på alle tænklige måder at få professor McGonagall til at indse, at det altså bare ikke gik at have pink hår til hendes uniform. 

Mathie havde først set frisuren ved middagstid eftersom hun havde haft et par ekstra timer med eliksir. Jerry havde faktisk forventet en smule medlidenhed i stedet for blev han mødt af et par meget forbløffede øjne også begyndte Mathie at grine af dem! 
Helt ærlig de var jo fra samme kollegium!
Tårerne trillede ned af kinderne på hende og hun måtte holde om sig selv i det hendes mave begyndte at trække sig sammen i protest over latteren. 

Jerry var blevet så fornærmet, at han havde ignoreret i de sidste par timer, hvorimod Melissa havde opgivet at opretholde sin kolde facade efter en times tid. Da Mathie endelig kunne lade være med at give sig til at grine hver gang hun så op på deres hår, havde hun faktisk kritiseret Milla. Hun havde blandt andet spurgt ravencloor eleven efter om hun ikke synes, at hun havde været en smule for hård:

De havde jo trods alt rendt rundt med de... ehmm....meget... kreative frisurer i flere timer? 

-------------- ------------

Jerry svarede træt: ”Jooo måske…” Han var ikke helt sikker på om mugglere og folk fra troldmandsverden brugte samme metaforer eftersom han selv kom fra en fuldblodstroldmands-slægt. Milla så dog ud til at være af en anden mening, men blev afbrudt af en stemme som skar igennem: 
”Lad os holde for i dag… jeg skal alligevel ned og have vasket håret jeg nægter at rende rundt med pink hår mere i dag!!!”  Erklærede Melissa, mens hun forsøgte at kaste med sit hår, ”om jeg så skal gå glip af aftensmaden!” 
Håret havde dog ikke så meget som rykket sig en cm ved denne bevægelse.

Dette udløste lettere trætte grin omkring bordet indtil:

”Måske er det en dårlig ide netop i aften at gå glip af aftensmaden hvis du gerne vil støtte Frk. Gandrich…”

Malu genkendte øjeblikkelig stemmen hendes hoved fløj op til de varme mørke brune øjne.

Det var Kirel...
Den unge mand fra Durmstrange. 

Den muskuløse unge mand havde en bog under den ene arm, mens han med den anden usikkert kløede sit karseklippet hår. Da han havde fået deres opmærksomhed, kiggede han smule ned i gulvet. Det gik langsomt op for Malu, at han måske var en smule genert. Milla derimod rettede en smule på sin briller og betragtede ham en undrene. Hendes blik faldt på det han stod med:

Jo... Det var en bog.

Det var første gang at ravencloor eleven faktisk så en af Durmstrange elever rende rundt med en bog.

Ellers havde de gjort ligesom Jerrys bror trænet…

Ikke fordi Milla havde noget imod det eftersom Ravencloor kollegiet havde den bedste udsigt til det område hvor de unge mænd fra Durmstrange trænede. Tilsyneladende smed de unge mænd altid deres overtøj for at træne, så deres tanktoppe altid klistrede sig tæt ind på deres overkroppe... Milla blik så en smule sløret ud med tankerne på dette og det blev Mathie som spurgte ligeud, da hun havde en fornemmelse at der måtte være en god grund til at han var gået hen til dem: ”Hvorfor??”

Kirel tøvede inden han bukkede sig en smule frem over bordet og talte dog direkte til Malu. Det var som om de andre ikke eksisterede, alligevel kunne de andre tydeligt hører ordene:

”I aften skal der tænkes…” 

Han rejste sig op i sin fulde højde og skyndte sig væk fra gruppe bordet og ud af biblioteket.

Mathie så forvirret efter ham, kastede så et blik hen på Malu hvis blik nu var fuldkommen rettet mod bordpladen. Malu kunne mærke de andre stirrede på hende. Hun kunne fornemme, at de tavst bad om en forklaring eller næsten alle. Melissa rejste sig brat op og skyndte sig at pakke sine ting sammen, dette afbrød de andres stirren på Malu. Undrene over Melissa forhenværende spurgte Milla hende, hvor hun var på vej hen? 

"I bad selvfølgelig… Hørte I ikke hvad han sagde?”

Deres tavshed sagde alt selvom Melissa havde en mistanke om at Malus tavshed skyldtes noget andet forsatte hun henvendt til hele bordet i et tonefald, der i hvert fald indikerede en smule… en lille bitte smule overlegenhed:

”Trekampsturneringens første turneringsrunde starter i aften og jeg nægter at have pink hår til den begivenhed!”

Efter den salut var hun styrtet afsted… eller rettere hun skyndte sig ud så hurtig en slytherin elev kunne tillade sig uden det så uelegant ud. Hvilket lykkedes meget godt for hende i forhold til hun havde højtstående pink hår.

De andre reagerede lidt efter i det det først skulle synke ned.

Mathie lavede sit særlig oprydningsnummer, hvor hun først lod sit blækhus falde ned i sin taske derefter tog hun fat i de bøger som lå i nærmest og begyndte så at stoppe bøgerne ned i tasken. Tasken gav sig ikke den mindste da hun stoppede den tyvende bog derned i. Hun kunne takke Milla for denne magiske udvidelse af sin taske.
Faktisk havde Milla forlængst sørget for, at alle Mathies skolesager var beskyttet på den ene eller anden måde, fx Mathies blækhus ikke så meget lod en dråbe blæk slippe ud uanset hvordan hun vendte og drejede det. Først når hun tog sin egen fjerpen og dyppede ned i den mørke blanding ville det komme op.

Malu nåede lige at hive Alverdens livs-gåder, fra den forbudte afdeling, til sig, inden Mathies lille hånd trak en stabel hen i mod sin universal taske. Malu kastede et blik hen på Jerry, der så opgivende på Mathie. Hun havde tydeligvis nået at snuppe hans botanik bog, men i forhold til de andre ville han kunne få fat i den langt hurtigere eftersom de to gik på det samme kollegium. Inden Milla kunne nå at spørge Mathie om hendes pludselig travlhed svarede rødtoppen i det hun rejste sig for at gå: 
"Jeg skal nå at fange Thanatos og sige at vi nok ikke skal arbejde med eliksire efter aftensmaden i aften... Jeg forstår bare ikke hvorfor professor Snape ikke har sagt noget...." 
Det sidste blev mumlet i det hun allerede var på vej væk fra bordet. Jerry rystede på hovedet, inden han ligeledes rejste sig op og sagde:
"Hmmm jeg kan ikke lave mine lektier i botanik... så jeg vil gå ned og sove i badekarret.... Ses senere piger..."
Han gjorde honnør, inden han skyndte sig hen til bibliotekets døre, der stadig svingede efter Mathie var gået igennem dem. 

Biblioteket føltes pludselig meget mere stille i det de tre medlemmer i gruppen var forsvundet...

”Melissa ved godt at ingen vil lægge mærke til hendes hår når først turneringen starter? Så er det dig, mester muskelmand og frk. snob alles blikke er rettet imod… hvis vi i det hele taget får lov til at se med…” sagde eftertænksomt Milla i det hun og Malu var de eneste tilbage på biblioteket. 
Malu svarede dog ikke. Hun kastede et blik ned på bogen foran sig.

Burde hun ikke læse noget mere?

Milla stoppede med at tale og betragtede stille Malus kropsprog, inden hun plantede sin hånd på forsiden af bogen som hendes veninde stirrede på. Da Milla havde en fornemmelse af hvad det var Malu tumlede med. Hun havde i hvert fald en ide om det. Derfor sagde hun ganske blidt, men hendes øjne bag brilleglassene så alvorligt på Malu i det dennes blik endelig efter nogen minutter fokuserede på hende:

”Koncentrere dig om at få hvilet ud til aftensmaden… du har gjort det du kunne og en smule nervøsitet har aldrig skadet nogen.”  

Malu smilede.

Selvfølgelig havde Milla ret.

Hun gav sig til at pakke tingene sammen. Hun følte sig meget mere rolig og havde pakket stort set alle sine ting sammen, da Milla med en eftertænksomt mine imens hun lagde sine arme over kors og lænede sig tungt tilbage i træstolen og sagde i et meget beroligene tonefald :

”.....men selvfølgelig har der aldrig været så mange elever og lærer osv osv. der vil sidde og se på under trekampturneringen, så du skal endelig ikke føle dig presset hvis du…”

”MILLA!”
Malu så irriteret på Ravencloor eleven, der sad og vred sig af grin over Malus udbrud, men hun fik dog alligevel sagt imellem latter anfaldene: 

”Undskyld jeg kunne ikke stå for det! Men helt ærlig du skulle lige have set dit ansigts udtryk!”

__________________________________________________________________________

Undskyld at jeg først endelig efter flere uger/måneder får smidt endnu et kapitel ud....  men det gode vejr kalder + alle mulige andre småting har også kaldt på min opmærksomhed:)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...