Hogwarts 2 - Eliksirmesterens datter

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 nov. 2012
  • Opdateret: 15 sep. 2014
  • Status: Færdig
Dette er forsættelsen af Mathie Serverius eventyr på Hogwarts sammen med sine venner.

Der er gået 6 år siden Mathie første gang trimlede ind på Hogwarts sammen med sine venner. De er alle blevet ældre, men de ligner stort set dem selv..I hvert fald deres personligheder.

Mathie er blevet tilmeldt en eliksirkonkurrence, hvilket vækker bekymring i ministeriet.
Det mest utrolig er dog, at i de 6 år de har været på Hogwarts, har professor Morfeus formået at blive siddende på faget: Forsvar mod mørkets kræfter.
Men der også et nyt ansigt, en ny 7 års elev på Slythering er dukket op.
En dreng med lilla øjne, som åbenbart lader til at kende Professor Morfeus temmelig godt. Senere til Mathies irritation, finder hun ud af, at den nye dreng også skal deltage i eliksirkonkurrence og at de skal have ekstratimer i eliksir sammen. Han er bare sååå... hun har ingen ord for det han er.


Men omkring den magiske skole begynder mørke skyer at trække sig sammen.

Noget er på vej.

Cover af tøzzzen

44Likes
138Kommentarer
13349Visninger
AA

20. En lilla biograf

Senere til aftensmaden….

Eller i hvert fald på det tidspunkt, hvor aftensmaden normalt blev serveret i stor salen, sad gruppen samlet ved et af de fire langborde.

Af en eller anden grund havde man taget bannerne af Hogwarts forskellige kollegiers farver ned og erstattet dem med flere fuldkommen mørke lilla stykker stof, der hang i flere strimler ned fra loftet. Det magiske loft i salen var blevet betydeligere mørkerer end aftenhimlen udenfor. Kun magiske blå lysende kugler hang svævende i luften i lige rækker over hver af de fire lang border.

-------------------------------------------------------------------

Ca. et kvarter før gruppen blev fuldtalliget:

Havde Malu og Milla efterhånden, som de var kommet ind i storsalen, konkluderet at langbordene åbenbart var blevet til fælles langborde. De andre elever omkring indgangen stod forvirrede og stirrede op på det sted, hvor deres kollegiets banner burde have hængt over det langbord som for mange af dem havde siddet ved i flere år.

1 års eleverne så decideret fortabte ud og havde klumpet sig sammen i små grupper:

Hvad var det her for noget?

Af den grund havde de to unge kvinder blot sat sig hen til Melissa, der havde besluttet sig for at sætte sig ned på sin sædvanlige plads end at stå som en anden tåbe og stirre. Hun var utrolig nok den første i gruppen, som befandt sig nede i stor salen, hvilket hørte til sjældenhederne. Hendes hår faldt igen blødt ned omkring hendes skuldre, da hun gjorde et kast med hovedet lige i det Milla satte sig overfor hende. Hun smilede stort til ravencloor eleven. Den blonde hårfarve var stort set kommet tilbage, hvis man så bort fra de få strejf af lyserødt som skinnede igennem de mange blonde lokker.
”Hej hvad sker der lige med den lilla farve?” Spurgte Jerry, hans hår stod tilgengæld stadig lige op i luften, da han og Mathie indfandt sig som de sidste af gruppens medlemmer ved det bord, der normalt var forbeholdt slytherinerne.

----------------------------------------------------------------------

”Der er noget på færde…”  lød det gammel klogt fra en eller anden.

Milla rullede med øjne af den kommentar, men tog sig i det. Hun og de andre havde jo trods alt fået af vide tidligere på dagen, hvad der på et tidspunkt ville ske i aften. Hun kastede et blik op mod lærernes bord.

Ingen af lærerne havde vist sig oppe på forhøjningen. Nu hvor hun tænkte over det havde hun faktisk heller ikke set de tre rektorer i flere dage. Hun spurgte de andre om det. Mathie tøvede mærkbart hvilket fik de andre til at stirre på hende. Hun rømmerede sig lidt inden hun forklarede:

"okay.. da jeg skulle finde Thanatos stødte jeg ind i forstander Kakao ruf..."

Milla afbrød: "Kakaroff Mathie..."

"prosit... nå som jeg sagde stødte jeg ind ham, da bemærkede jeg at han lugtede underligt..."

Jerry kastede et blik på den rød håret pige: "Hvad har Kakaroff's hygiejnevaner noget at gøre med rektorernes mystiske adfærd?"

Mathie rejste sig halvt op fra bænken og strakte sin arm henover bordet frem og med en finger prikkede hun ham hårdt på hans næse, da hun svarede:

"Kakao ruf plejer at lugte af salt vand og kulde, ikke af sand og varme med et strejf af kulde i..."

Malu rynkede let panden, mens Melissa forsøgte at holde et smil tilbage, da Jerry stirrede på Mathies finger der stadig hvilede på hans næsetip, hvilket resulterede i at han så skeløjet ud. "Mathie jeg tror du har tilbragt lidt for meget tid nede i eliksir lokalet.... dampende dernede...." Milla tav i det hun fik øje på noget på forhøjningen, hvilket måske var meget godt da Mathie lige havde fjernet sit blik (og sin finger) fra Jerry og så ud til at ville sætte et angreb mod hende i stedet for. Hun sank dog ned på plads, da hun så i den retning Milla havde set i og tav ligeledes. 

 

En efter blev eleverne stille efterhånden som de opdagede professor Mcgonnagall i en mørkerød stilfuld kåbe, der var dukket op midt på forhøjningen i selskab af de tre andre kollegie overhoveder:

Professor Spire, som i dagens anledning mindede om en godmodig humlebi med sin sort/gule kåbe og tilhørerne sorte hat. 

Professor Snape lignede sig selv. Sort og med et blik, der tydeligt fortalte hvad han synes om alt dette hurlumhej. 

Professor Flitwick bar en usædvanlig spraglet neon blå troldmandskåbe og en spids hat, der gjorde, at han med den på giktil Snapes skuldre.

Mcgonnalgall åbnede først munden da stilheden begyndte at tære på elevernes tålmodighed og de var ved at rykke uroligt på sig. De holdt øjeblikkelig op i det hendes stemme skar igennem:

”Jeg vil bede de tre deltager i den magiske trekampsturnering om at komme herop… ”

Hun tav og professor Flitwick forsatte i et roligt toneleje, der alligevel kunne høres:

”...Resten af jer forlader stor salen hurtigst muligt og kommer tilbage om en time…Hverken før eller efter…. En time”

Malu rejste sig undrende. Hun nåede dog at få et enstemmig held og lykke fra de fire andre af inden hun rettede blikket op imod professorerne. Hun trak vejret dybt og åndede ud, inden hun gik med faste skridt op mod forhøjningen, hun nåede derop på samtidig med Kirel og Aglaia.

Ingen af de andre elever i salen havde gjort mine til at rejse sig op, derfor gentog Professor Snape ganske koldt:

”En time!” 

Nok hverken råbte han eller noget i den dur, alligevel reagerede alle prompte.

Hogwarts eleverne, bortset fra Thanatos og Mathie, var nærmest ved at falde over deres egne ben for at komme ud dørene, mens Durmstranges og Bauxbatons eleverne langt roligere fulgte efter. På få min. var stor salen blevet tom og de store døre var lukket bag eleverne bad griffindoor kollegiets overhoved de tre deltager om at følge med hende. Undrende og spændte fulgte de unge mennesker efter hende.

Malu dannede bagtroppen. Hun kastede et blik over sin skulder, inden hun gik igennem den dør bag forhøjningen som hun og andre tidligere var gået igennem, og opdagede at flere undervisere strømmede til med højt løftede tryllestave for at hjælpe professor Snape, Spire og Flitwick med at gøre stor salen klar. Da døren lukkede sig bag hende havde hun allerede rettet sine mørke øjne mod sin professor, der utålmodigt betragtede hende så hun hastigt skyndte sig hen til og stilte sig ved siden af Kirel.

Af en eller anden grund fortrak hun altid stå ved siden af Kirel i stedet for Aglaia. 

Uden at tænke over det stod Kirel og Malu i samme soldater position: bene let spredte og hænderne bag ryggen, stod ret op og ned med blikket stift rettet mod den ældre dame, mens Aglaia holdt sig til at se mest mulig elegant. Den blå hat sad kæk på sned over det askeblonde lange hår, hun havde lagt hoved en smule på skrå og betragtede professoren med et lettere overlegent udtryk, som hun dog ihærdigt kæmpede for at skjule.

Mcgonnagall havde dog set udtrykket. Hun kendte de små kneb, men ignorerede det. Hun havde andet for end at rette på en elev fra en anden skole, i stedet fortalte hun de tre unge mennesker, selvom hun vidste, at de nok havde regnet ud hvad der skulle ske om ca. en time. De lyttede opmærksomt og blev så efterladt i rummet. Selvfølgelig efter hun havde fremtryllet et mindre bord, hvor der var stod tre tallerkener med et par kalkun sandwicher på hver af dem, tre guld drikkebægre og en kande med græskarjuice. Kirel slugte med stor appetit både sandwicher og næsten halvdelen af kandens indhold røg samme vej, mens de tålmodigt ventede på at tiden skulle gå.

 

En time efter….

Vendte eleverne tilbage til stor salens døre, der i det samme, da timen var gået, pludselig svingede indad og præsenterede dem for en helt anden sal end den de havde forladt.

Det var ganske rigtig nok på sin vis stadig stor salen, men den havde forvandlet sig til en slags kæmpemæssig biograf sal. 
Det var den tanke der først slog ned i Jerry efter en uheldig episode i en muggelbiograf havde han ikke nærmet sig disse underlige steder. Men alligevel var denne ”biograf sal” anderledes bygget efter en mere teater artig bygningsstruktur. For eksempel havde man for at alle skulle kunne være der, brugt magi til at fremtrylle små balkoner, hvor der var placeret runde borde og stole til både eleverne og underviserne, da man netop denne aften skulle bruge forhøjningen til et andet formål.

Som små tissemyrer myldrede eleverne ind for at i det næste at tage dem selv i at dreje rundt om sig selv for at kunne nå at se det hele. De ældre elever forsøgte i hvert fald at lade være.... Med undtagelse af Mathie som var begyndt at ligne en snurretop i sin iver efter at holde øje med det hele. Hele salen var holdt i lilla nuancer, hvorfor det lige blev lilla vidste ingen selv ikke en gang underviserne, der ellers i fællesskab havde fået forvandlet stor salen, anede det.

 

Mathies iver forsvandt forholdsvis ret hurtigt, da det endelig gik op for hende, at de skulle op i balkonerne og sidde. 

For at komme op i de forskellige balkoner var der blevet hentet stiger, der fungerede på samme måde som mugglernes almindelige rulletrapper…
Hvis man så bort fra, at man kun holdt hænderne omkring en tynd vandret træpind og fødderne ligeledes var placeret på sådan en og man fik besked på, at holde godt fast lige inden man nærmest fløj op af stien.

Mathie var bleg som et lagen da Jerry hjalp hende ind over balkonen. Han havde været nødt til at støtte hende det korte stykke hen til bordet, hvor Melissa var i færd med hælde græskarjuice op til dem.

Hendes hænder rystede let, men hun fik hældt op i deres glas uden at spilde.

Mathie fornemmede Melissas ophidselse igennem sin egen nervøsitet for Malu, inden hun satte sig ved det runde bord trak hun sin kappe af. Hun havde på fornemmelse, at hun nok skulle kunne holde på varmen, kastede et blik hen mod de andre balkoner, hvor hun fik øje på nogen af durmstranges unge mænd, de så temmelig bekymret ud. Hun lød blikket glide den anden vej og fik øje på den gruppe, som Melissas kusine normalt gik rundt med sad. Hmm... gad vide om det var med vilje de var som Malus venner placeret mellem nogen af de mennesker fra de forskellige skoler som normalt holdt sammen med de tre deltager?
Hun havde kort forinden opdaget at tilsyneladende var de andre balkoner godt blandet.

 

Milla havde taget sin stol og sad klistret op af balkonens rækværk og betragtede irritereret afstanden hen til forhøjningen, hvor det var ved at stå klart at der ville dysten komme til at foregå. Hun udbrød beklagende og kneb øjnene demonstrativt tættere sammen så hun kun havde en lille sprække at kigge ud af og rettede på sine briller:

"Hvordan skal vi kunne se noget på den her afstand?”

Da Jerry havde taget græskarjuice kanden fra Melissas hænder, sikret sig at begge de to vidt forskellige piger ved bordet fik drukket lidt af deres juice, tog han selv en stol med sig og satte sig ved siden af Milla, og måtte konkludere, at med mindre de fik udleveret kikkerter så ville de ikke kunne se ret meget derfra hvor de sad.

 

Pludselig lød der noget som umiddelbart lød som et gigantisk løve brøl igennem salen og alt støj som folk fremkaldte med deres snakken og klirren med glas osv. forsvandt øjeblikkeligt.

En utydelig flimren og en kæmpe tågelignende hinde skød op midt i det hele strakte sig helt op til det fortryllet loft, hvor de lilla strimlede stykker stof rullede sig selv op og forsvandt i mørket. Tågen skar rummet op i to dele, men stoppede op ved foden af forhøjningen.

Først var der intet at se, men...

Det gav et ryk i alle eleverne da Dumbeldoors store og krogede næse pludselig dukkede op midt på tågen og nærmest ragede ud over dem. En slags 3D effekt konkluderede de fleste af de mugglefødte elever. 

Den ældre troldmand havde altid haft en aura omkring sig, der gjorde, at han kunne virke større end han normalt var, men det her var ved at være for meget. Det hjalp ikke at han og de to andre rektorer dukkede op, de sad alle tre ned. Alligevel lignede det i et øjeblik at Madame Maxine var blevet halshugget, selvom hun tydeligvis forsøgte at krybe en smule sammen. 

Det var tydeligt at de tre rektorer sad langt tættere på forhøjningen, da eleverne netop kunne ane balkonerne langs væggene bag dem. Professor Albus Dumbeldoor blå øjne glitrede af latter, hans stemme bar præg af det, da han udbrød:

”Så kan alle vidst ikke undgå at gå glip af noget...” 

Han lo muntert, rektoren blev erstattet af et billed af forhøjningen. Dumbeldoors stemme lød endnu en gang bare i et langt alvorligere toneleje, hvilket fremkaldte et øredøvende bifald, der kom fra alle sider af:

 

”Lad nu den første dyst i den magiske Tre kamps turnering begynde!”


____________________________________________________________________________________________________ Undskyld endnu en gang ventetiden... :( men her er kapitlet:)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...