Hogwarts 2 - Eliksirmesterens datter

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 nov. 2012
  • Opdateret: 15 sep. 2014
  • Status: Færdig
Dette er forsættelsen af Mathie Serverius eventyr på Hogwarts sammen med sine venner.

Der er gået 6 år siden Mathie første gang trimlede ind på Hogwarts sammen med sine venner. De er alle blevet ældre, men de ligner stort set dem selv..I hvert fald deres personligheder.

Mathie er blevet tilmeldt en eliksirkonkurrence, hvilket vækker bekymring i ministeriet.
Det mest utrolig er dog, at i de 6 år de har været på Hogwarts, har professor Morfeus formået at blive siddende på faget: Forsvar mod mørkets kræfter.
Men der også et nyt ansigt, en ny 7 års elev på Slythering er dukket op.
En dreng med lilla øjne, som åbenbart lader til at kende Professor Morfeus temmelig godt. Senere til Mathies irritation, finder hun ud af, at den nye dreng også skal deltage i eliksirkonkurrence og at de skal have ekstratimer i eliksir sammen. Han er bare sååå... hun har ingen ord for det han er.


Men omkring den magiske skole begynder mørke skyer at trække sig sammen.

Noget er på vej.

Cover af tøzzzen

44Likes
138Kommentarer
12665Visninger
AA

25. Dans med fjenden?

Det var november. Snart kunne man godt fornemme, at man gik en mørkere tid i møde og man søgte mere sammen for at sidde i nærheden af lyset og nyde dets varmen.. Også var der dem, der så ud til at bevæge sig ud på et skråplan... 

Siden Mathie på sin fødselsdag havde hjulpet Thanatos på taget, havde han sat en diskussion i gang med hende, når som helst og hvor som helst, han havde dog ikke såret hende, men gjort hende så edderspændt raserende, at hun var nødt til at forlade rummet for at køle af igen. Det var som om at han ville være sikker på at hun ikke på nogen måde fik den opfattelse at han faktisk var…. venlig….

Mathie sukkede træt, blev omsider færdig med at børste sit hår, hun tvang sine tanker væk fra den IDIOT! Hun havde andre ting at tænke over end Thanatos humørsvingninger. Noget meget vigtigere var under opsejling, noget der i den grad var lettere at tænke på. Det var ikke fordi at julen nærmerede sig, selvom at den glædede Mathie sig også til, men pga. at Trekampsturneringen fandt sted på Hogwarts ville man afholde det legendariske julebal.
Hendes spejlbillede smilede drømmende hen for sig med albuerne hvilende på marmor håndvasken, mens hun endnu en gang tænkte:

Juleballet….

En høj mandlig stemme skar igennem spejlbilledets øregange:

”MATHIE!! KOM NU UD!!!”

Et spjæt af overraskelse fik hende til at rette sig, hurtig rystede hun på hovedet så krøllerne hun så fint havde redt ud sprang tilbage, imens hun råbte tilbage med et grin, greb hun den hårbøjle hun havde haft læggende på kanten af vasken, strøg sit frembrusende hår tilbage:

”PAS PÅ DU IKKE KOMMER TIL AT LYDE SOM ET PIVDYR SENERE!!”

Jerrys stemme var endelig gået over, med flere års forsinkelse ifølge ham, til den mere dybe stemme, som sagtens kunne måle sig med hans tvillingebrors charmerende (og hjertesmeltende) stemme.

Mathie kastede et sidste blik på pigen i spejlet, hun så temmelig barnlig ud med hårbøjlen, for at fuldende det udtryk rakte hun så tunge ad hende og skyndte sig, at løbe ud fra pigernes badeværelse, igennem pigernes sovesal og videre ned til Jerry, der som hver morgen i de sidste mange år på Hogwarts stod og ventede på hende. Denne gang stod han ligefrem og trippede, da hun endelig dukkede op bag den runde dør fra pigernes sovesal.

”Kom nu kom nu! Er du klar over at jeg kan risikere at blive overfaldet?”

Udbrød han harmdirrende til Mathie, der rullede med øjne, forsatte hen til den runde dør, der førte dem ud på gangen og beroligede ham med, at så længe Durmstrangerne var der, så var der ikke den store farer for, at han skulle blive overfaldet af det modsatte køn. Det ville først være i de sidste dage man som ung mand fra 4 og opefter burde frygte. Piger, der helt vildt gerne ville med til ballet skulle nok finde en måde at komme ind på, enten ifølge reglerne eller fuske en smule med dem og der var mange kreative måder at gøre det på eftersom det trods alt var en magisk verden...

Desuden burde det ikke bekymre Jerry særlig meget…

”Skal du ikke følges med Melissa?” spurgte hun i det de gik hen af gangen mod hvor dagens vigtigste undervisning fandt sted iflg. Dem der virkelig havde behov for det. ”Jo… men hun kan stadig nå at ændre mening….” svarede Jerry og satte sit triste ansigt indtil han fik et hårdt albuestød i siden, ”auvt Mathie hvad skulle det til for?” han satte hånden mod siden helt ærlig den pige kunne virkelig give nogen albuestød, kastede et vredt blik på hende, som fordampede af hendes mørkeblå øjne, der lyste af en alvor, han sjælendt så:

”Så kender du ikke Melissa! Hun vil aldrig bryde en aftale og desuden, har hun allerede sit galle tøj klar så I matcher sammen, helt ærlig selv ikke Merlin ville kunne få hende til at skifte mening!”

De var standset op midt på gangen. Han holdt stadig hånden på siden, men lod den så falde ned af siden da han så på sin første ven her på Hogwarts, hun ville aldrig lyve for ham angående sådanne ting og langsomt sank hendes ord ind. Hun stirrede op på ham, først da han endelig sagde: ”tak…”  og smilede en smule fjoget, da hans tanker nu var henne på hvilken kjole Melissa skulle have på. Dette fik den rødhåret piges alvorlige ansigt til at forsvinde i et bredt smil, de skulle til at gå da Millas stemme lød:

”Vent lidt på os…”

De to huffelpuffer vendte sig halvt rundt i forventningen om at se Milla og Malu sammen, men de blev meget overrasket. Den ene som også havde bedt dem vente var ganske rigtig Milla, men den anden var nok den, man mindst forventede, at se på dette tidspunkt. Mathie var den første som udbrød med et beundrende blik:

”Hold da op den uniform sidder godt på dig!”

 

 

8 minutter senere:

Malu havde siddet i sine egne tanker og ventet på sine venner, reagerede først da de stod lidt fra hende og kaldte hende op. Hun mumlede først et fraværende hej, inden hun endelig kastede et blik op mod sine venner. Først så hendes blik en smule fraværende ud men i det hun fik talt frem til at der stod 5 og ikke fire foran hende, vågnede hun op og sprang på bene mens hun stirrede vantro på dem. Hele hendes krop var spændt som en fjeder, men hendes lange pegefinger rystede da hun pegede mod den femte person, de ragede et lille stykke over de tre af dem, da hun endelig fandt talens brug og sagde: ”Kirel hvad laver du her??”

Kirel smilede usikkert til hende, sagde: ”Jeg hørte I sku danse…Jeg kan ikke danse, så tænkte på at tage til timen, men frk..” Han kastede et usikkert blik ned på den bebrillet ravencloor elev, der stod ligeså uskyldigt ved siden af ham og pudsede sine briller, svarede: ”bare Milla..”

Kirel nikkede ivrigt, vendte sit blik mod Malus brune øjne, der i det øjeblik han havde kigget væk, havde hun febrilsk strøget de værste rynker væk i sin nederdel, han forsatte uanfægtet hvor han havde sluppet:

”Milla sagde, at det kun var for Hogwarts elever, så jeg lånte en uniform..”

Han slog let ud med armene, skjorten klagede en smule, først da blev Malu opmærksom på at han ikke havde Durmtrange uniform på. Hun havde været så forvirret over at se ham, at hun ikke før havde bidt mærke i, at han  var klædt i en ravencloors farver, men Milla måtte have haft forhekset uniformen for ingen af dem mindes, at nogen på Ravencloor havde Kirels kropsbygning. Durmstrange eleven så overraskende godt ud i Hogwarts uniformen, han havde dog ikke slips på. Milla havde forsøgt at give ham det på det, men han havde nægtet. Han lignede dog på ingen måde de andre Hogwarts elever, så hvordan han og Milla i det hele taget havde regnet med, at han kunne blende ind i undervisningen anede Malu ikke, hvilket fik hende til udbryde alvorligt:

”Professor McGonnalgall smider dig ud også....!”

”Tror du virkelig?” lød det fra Melissa med et lusket smil og strøg yndefuldt sit hår tilbage hendes ene øre, hun havde netop nået at slutte sig til gruppen inden de trådte ind i den professor McGonnalgalls klasselokale, hvor danseundervisningen skulle finde sted.

Jerry fulgte hver eneste af hendes bevægelser, skulle til at udstøde en beundrende lyd, men fik et let prik i siden af Mathie, som hurtig kiggede væk og lod som om at hun  var travlt opdaget med at knæle ned og binde sine sko, i det han så ned på hende med et spørgende udtryk. Hvordan ville hun binde sine sko uden snørebånd i?

Inden Malu eller for den sags skyld nogen anden kunne sige noget, kom professor McGonnagall fejende ind, hvilket fik alle eleverne til at overfalde de nærmeste tomme pladser på de bænke rækker, der var sat langs tre af rummets fire vægge. Bækkene mindede mindst om dem man ville finde på tribuner bortset fra at denne kun var tre bænketrin høj. Eleverne sad tæt, hvilket ikke var underligt da det drejede sig om alle kollegierne fra 6 årgang og 7 årgang…. Og Kirel….

Det endte dog også med at professor McGonnagall pegede på den ene bænkeside og en halvdelen af den anden og bad dem om at komme tilbage om to timer, da de elever gik brokkende ud. De blev dog hurtig tavse, da Gryffindoors overhoved nævnte at de nu havde mulighed for at lave deres lektier i Forvandling, hvilket fik dem til at skynde sig ud.

Kort efter blev der en smule luft. Tilbage var en god blanding af Gryffindoors, Huffelpuffs, Ravencloors og ganske få Slytherin elever. 

Den ældre dame stilte sig i midten af rummet, efter lidt tids rokering så alle nu fik en bænkeplads, talte hun:

”Juleballet kommer før end vi aner det, der er en hvis etikette man skal følge, jo tidligere man lærer det jo bedre er det, derfor begynder vi undervisningen allerede i november. I her for at lære at danse, og I kan godt droppe jeres sure miner, for det er stolt tradition, som Hogwarts igennem flere århundrede har haft. Godt så find jer en partner, træd ud på gulvet og dan en cirkel omkring mig så snart I har fundet en og Hr.Flich har vel forhåbentlig fået musikken i gang på det tidspunkt….”

Hun sukkede dybt da hun nævnte den sidste del, eleverne kastede et blik ned i bagerst i lokalet og gjorde store øjne, det lignede en kæmpe grammofon pedellen stod og fumlede med:

”Kom så!! Kom så!! Tjeptjep vi har ikke hele dagen!”

Kirel greb Malus hånd og inden hun kunne nå at protestere, havde han trukket hende med ud som nogen af de første ud på gulvet og stilt sig klar. Han smilede bredt til hende og Malu rødmede en smule, nød faktisk en lille bitte smule at stå tæt sammen med ham. Professor McGonnagall stirrede på det første par, men sagde intet til at Kirel var der, selvom det var ganske tydeligt at han var afsløret. De blev hurtig efterfulgt af Milla som havde lovet en af sine kollegietkammerater, at danse med ham. Han var nemlig en meget genert og utrolig smuk mand, der med sit kønne ansigt måtte have wilieblod i årerne, det gjorde at han havde svært ved at omgås piger bortset fra Milla og Mathie, pigen lavede kage.. Man kunne ikke være bange for en pige, der gav en kage... Bag efter det umagen par fulgte nogen andre. Til sidst kom Melissa og Jerry kom hen og stilte sig i cirklen. Jerry var fuldkommen rød i hovedet og Melissa tog det med et smil. Hendes smil blev bredere, da hun så hvordan hendes kollegietkammerater stirrede på hende og Jerry. Hun slog med nakken, hun var en Dracuna, og koncentrerede sig om, at hjælpe Jerry med at sætte sine hænder de rigtige steder.

Fem min efter virkede det til, at alle havde fundet en partner bortset fra en…

Mathie Serverius sad alene tilbage på bænken med et lille smil omkring munden.

Hun vidste selvfølgelig godt, at det ville ende sådan her, men alligevel gjorde det en smule ondt at se på de andre par, der stod parate i cirklen omkring McGonnagall. Den ældre dame opdagede hende dog, mente åbenbart, at hun kunne inddrage hende som en del af undervisningen alligevel og bad hende om, at komme ned, så de kunne danse og demonstrere for de andre hvordan det skulle gøres.

Mathie sukkede og kunne mærke at hendes ansigt måtte være ligeså gloende hedt som Jerrys havde været, som nu kun var en svag rødmen registrerede hun i det hun passerede sine to venner, da hun endelig kom ind på midten til McGonnagall. Den rødhåret pige kiggede ned mod jorden i det McGonnagall tog hendes hånd i sin og sagde:

”Godt så alle herre placere deres hænder således kig hvordan jeg placere mine…. Og….”

Hun blev afbrudt i det dørene indtil lokalet blev åbnet og ind trådte en slytherin elev fra 7 årgang med sort forpjusket hår ind.

Det var Thanatos, han kneb øjne en smule sammen da han betragtede det mærkelige scenarium, han var kommet ind til.

”Aahh Hr. Tjerneborg forsent som sædvanlig, kom du lige herhen…” sagde den ældre dame, Thanatos sukkede og gik ind i midten af cirklen, kiggede så først på læreren og derefter på…

Mathie, som var godt rød i hovedet, holdt fumlende sine hænder omme på ryggen, det var lykkedes hende at trække sin hånd ud af McGonnagalls hånd i det hun blev distraheret af Thanatos. Hun kunne mærke hendes venners blikke i ryggen.

”Ja.. Professor?” spurgte Thanatos endelig efter lidt tids stilhed, den ældre dame smilede kort til ham og sagde: ”Vi stod og manglede en ekstra mand, hvad med om de demonstrere hr. Tjerneborg hvordan de vil byde frk. Serverius op til dans?

Mathie havde regnet ud at det var noget i den stil troldkvinden havde i tankerne, men at hun alligevel sagde dem højt, fik Mathie til at stirre på hende. Det samme gjorde Thanatos og bagefter kiggede de to på hinanden, på professoren igen og udbrød enstemmigt:

”DET KAN DE DA IKKE MENE!”

McGonnagall stirrede fra den ene til den anden. Thanatos stod så faktisk en smule bleg ud, mens Mathie havde fået nogen hidsige røde kinder. Begge stirrede på hende, som om hun havde spist nogen hun tydeligvis ikke havde kunnet tåle. Severus havde nævnt dette for hende at tilsyneladende var deres midlertidige våbenhvile ved at smuldre, her fik hun beviset, hun spurgte dog alligevel, hun havde dog ikke forventet følgende af det: ”Hvorfor ikke?”

Thanatos svarede hurtigt, måske lidt for hurtigt:

”Fordi hun højest sandsynlig kvaser mine tæer…”

Han slog ud med armen, pegede op og ned ad pigen for ligesom at tydeliggøre sin pointe, Mathie sagde intet, men vendte sit ansigt mod jorden, han forsatte uden at tage sig af de vrede udbrud omkring sig, hvor vovede han, hørte han flere hvæse:

”… og jeg har da vel min stolthed, hvis du må have mig undskyld professor så har jeg noget bedre at give mig til…!”

Han vendte sig om så hans kappe flagrede omkring ham og gik ud af lokalet, hvor han smækkede dørene bag sig.

Hvis ikke McGonnagall havde været i lokalet var han garanteret blevet…..Den pæneste formulering ville være, at han ville ikke have været til at kende igen bagefter. 

 

Thanatos trak vejret dybt, inden han skyndte sig væk lokalet, så snart døren bag ham lukkede sig og dæmpede lydene fra det sprængt fyldte rum. At han overhovedet havde vovet at gøre det, mens hans kollegium så tydelig var i undertal derinde, var ganske enkelt tåbeligt. Han tog sig til hovedet og stønnede, helt ærlig han var faktisk begyndt at forvente, at få opbakning fra hans kollegium. Han rystede heftigt på hovedet så hans hestehale nær havde prikket ham i øjet og forsatte med at gå et par meter.... Endnu et par meter.. Hans fødder ledte ham vej... 

Først da han gik ned af en gang hvor han netop kunne ane et genkendelig dør skilt i det fjerne satte han farten op, kulden fra de kolde stenvægge føltes pludselig som om, at den krøb ind under huden af ham, de steder steder hans tøj ikke dækkede.

Han satte i løb mod sin mentors lokale med Mathies nedsænket blik og tårerne, der netop lurede i hendes øjenkroge for sine øjne.

Professor McGonnagall lagde blidt en hånd på Mathies skuldre og bad de andre om at tage den med ro. Hun skulle nok selv tale med hr. Tjerneborg om sådan en opførsel kunne man ikke tillade sig...
”Professor.... Det gør ikke noget professor… Jeg tager selv en snak med ham… bare forsæt undervisningen jeg går lige hen og hjælper hr. Flich med kæmpe grammafonen..” lød det roligt fra Mathie igennem støjen, der langsom dæmpede sig, i det hun havde løftet sit ansigt op i mod de andre. Hun stod en smule rankere end før og smilede til professoren. 
Der var ingen tårer at spore i de store muntre blå øjne, konstaterede professoren, hun gav blidt slip på Mathie, som blidt forsikrede de omkringstående, imens hun gik over til pedellen, at nu skulle de bare tage og danse. De fulgte tavse pigens muntre trin hen til Flich, der først skulede til pigen inden han lod hende hjælpe sig. Hun havde trods alt reddet hans kat. 

Med fælles hjælp fik Mathie og Flich sat grammofonen i gang og danse undervisningen begyndte. Imens de andre hvirvlede rundt og for øjeblikket var den ubehaglige oplevelse væk fra deres tanker, sad en rødhåret pige på en af bænkene med et smil på læben. I virkeligheden var hun edderspændt rasende, hvad bildte han sig ind at ydmyge hende på den måde...
Hun hadet det!
Hadede sig selv for at hade ham, sådan var hun jo ikke, men alligevel følte hun, at han måske ikke var på den måde inderst inde...  

____________________________________________________________________________
Tror jeg fik brudt lektieblokeringen..... Så her er endnu et kapitel:)

Hvis I opdager grammatiske fejl osv. I er velkommen til at skrive det, men jeg ændre først i teksten, når jeg en gang er helt færdig med mindre det ødelægger hele læse fornøjelsen, så vil jeg selvfølgelig ændre med det samme:) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...