Hogwarts 2 - Eliksirmesterens datter

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 nov. 2012
  • Opdateret: 15 sep. 2014
  • Status: Færdig
Dette er forsættelsen af Mathie Serverius eventyr på Hogwarts sammen med sine venner.

Der er gået 6 år siden Mathie første gang trimlede ind på Hogwarts sammen med sine venner. De er alle blevet ældre, men de ligner stort set dem selv..I hvert fald deres personligheder.

Mathie er blevet tilmeldt en eliksirkonkurrence, hvilket vækker bekymring i ministeriet.
Det mest utrolig er dog, at i de 6 år de har været på Hogwarts, har professor Morfeus formået at blive siddende på faget: Forsvar mod mørkets kræfter.
Men der også et nyt ansigt, en ny 7 års elev på Slythering er dukket op.
En dreng med lilla øjne, som åbenbart lader til at kende Professor Morfeus temmelig godt. Senere til Mathies irritation, finder hun ud af, at den nye dreng også skal deltage i eliksirkonkurrence og at de skal have ekstratimer i eliksir sammen. Han er bare sååå... hun har ingen ord for det han er.


Men omkring den magiske skole begynder mørke skyer at trække sig sammen.

Noget er på vej.

Cover af tøzzzen

44Likes
138Kommentarer
12073Visninger
AA

38. Ballet part 2 - Sov

Da tiden var inde til at deltagerne fra trekampsturneringen skulle starte ballet, havde folk snakket ganske lavt, da deltagerne bevægede sig ud på gulvet. Der var kun to par på gulvet, det var det som bragte mindre diskussioner op.

For var det helt fair?

Var det ikke imod reglerne?

Malu og Kirel var trådt ud som et par på gulvet, mens Aglaia havde fundet frem til at Jerrys tvillingebror Jim faktisk var en passende kavaler for en Dracuna. Han var trods alt en fuldblodstroldmand og det hjalp yderligere til deres troldmandstatus, at han og Jerry var en del af en troldmandsslægt som kunne spores helt tilbage til Hogwarts grundlæggelse. Aglaia bar i modsætningen til sin kusine en anstændig skarlagnsgrøn balkjole, der dog ifølge en fnysende Melissa ikke på nogen måde stod særlig godt til Jims røde durmstrangs-gallauniform. Jerry måtte forsikre hende med beundrene øjne og sandfærdige ord om hvor vidunderlig hun så ud, da han fornemmede hendes usikkerhed. Den måde han så på hende på, fik hende til at beslutte sig for at hun ikke ville kradse øjnene ud på sin kusine... I hvert fald ikke den aftnen. 

Men under alle omstændigheder var det gået så vel, at ingen af deltagerne i trekampsturneringen havde brækket tæerne, i det de svingede rundt og ganske få min. efter trådte Professor Dumbeldoor og Mcgonnagal ud på danse gulvet, derefter fulgte Mathie og Thanatos, der dog mere eller mindre løftede hende rundt, hvilket fik hende til at smile bredt. Hendes kjole brusede omkring hendes ben, hun følte sig let og elegant sådan som slytherin eleven svingede hende rundt. Hun følte sig fri i Thanatos arme, men det ville hun på ingen måde indrømme hvis hun blev spurgt. Thanatos dansetimer ved Morfeus havde i sidste ende betalt sig, selvom hans mentor stadig mere eller mindre mente at han måtte være blevet sindsyg. 

Efterhånden skred flere og flere par ud på gulvet for at deltage i den langt mere traditionelle vals, mens andre foretrak at blive i udkanten og klappe af de dansende. 

En time efter lød en høj dingle lyd som fra tusinde glasklokker, der annonceret at man skulle søge hen til de runde borde rundt omkring i salen, da det var tid til at maden husalferne i køkkenet var ved at give det sidste pift snart ville poppe op på bordene, på nøjagtig samme måde som den normalt ville dukke op på langbordene til de normale måltider. Jerry sørgede for at Melissa kom til at sidde så langt væk som muligt fra Thanatos i det tilfælde hun ville sparke fyren, da vennerne havde valgt at sætte sig ved det samme bord på trods af deres valg af kavalerer. Thanatos borddame udover Mathie blev Malu, der dog fik så meget opmærksomhed fra Kirel at der ingen grund til at han skulle sørge griffindoor eleven. Mathies bordherre, Millas kavaler, derimod var så stille at det var først ved det tredje glas græskarjuice han faktisk sagde godaftnen til huffelpuff pige, inden han rødmende snakkede med Milla i så hviskende et toneleje at hun var nødt til at lade være med at spise imens hun lyttede til hvad han sagde. 

 

Efter maden hvor folk herefter sad i et kvarters tid for at slå mave, indtil en forhøjning skød op fra gulvet af oppe i den ene af salen. Det gik dog op for dem der stod nærmest at det ikke bare var en forhøjning, men en scene og på den scene stod troldmandsverdens mest kendte og fantastiske rockband:

The Weird Sisters!

Dette fik adskillige stole til at skramle. Nogen stole væltede da også med øredøvende brag i det eleverne sprang op for at få en god plads foran scenen og så var der dem, der hellere end gerne ville undgå at blive mast af de andre og derfor valgte at tøffe op til scenen.

Milla satte sig godt til rette på en af hvidklædte stole i det hendes partner var blevet trukket afsted af en meget sød udseendet Griffindoor fyr, der fik hendes ven til at rødme så kraftigt at hun udmærket godt vidste at hun ville blive brændt af nu, men det gjorde hende nu ikke så meget...Selvom det gjorde hende en lille bitte smule jaloux over at hendes venner morerede sig strålende ude i blandt de andre dansende. Hun tog en ordentlig slurk af sin punch og skar ansigt efter punchen var gledet brændende ned igennem hendes halsrør. Milla satte med det samme hendes nu tomme glas fra sig og gispede efter luft. Nogen havde vidst i et ubemandet øjeblik, blandet punchen med en heftig omgang ildwhiskey.

”Her…”

En eller anden rakte hende et spinkelt udseende glas med noget gennemsigtigt indhold som Milla få sekunder efter havde slynget i sig og først der konstaterede, at det var vand. Hun rakte glasset tilbage og så op imod:

Hr. Corvus…

Takket døde let hen over hendes læber i det hun betragtede den gråklædte troldmand med halvåben mund i det han tog glasset og satte det på bordet bag hende. Han så på hende, sagde køligt da han så hendes måben som han tolkede som en afvisning:

”Jeg  må hellere…”

Han vendte sig for at gå da Milla endelig fik stemmen på gled:

”Nej vent Øjhm vil de ikke sidde ned? Min kavaler har brændt mig af for en lækker fyr… og det ser så dumt at sidde alene….”

Milla havde den største lyst til, efter den underlige sætning hun havde slynget ud, at tage punchbowlen og hælde indholdet ud over sig selv. 

Helt ærlig hun skulle forstille at komme fra Ravencloor!

Hendes kinder havde antaget samme farve som Mathies hårfarve i det hr. Corvus vendte sig langsomt mod hende igen, han tog fat på ryggen af en stol med en hånd, han fik stolen svinget rundt så den havde front mod ravencloor eleven. Imens han satte sig til rette på stolens bløde sæde, betragtede han hende med en tænksom mine i det han spurgte med noget der umiddelbart lød som en anelse triumf:

”Så du blev brændt af…?” 

Han forsøgte at lade være med at se på hendes lange ben, der var placeret overkors fik hendes kjole til at glide tilbage til knæene så tyllet stod som en mindre pude om hende. Den kunne selvfølgelig ikke måle sig med Malus prinsessetylkjole, der dog efter en hurtig forhekselse endte kjolens nederste søm ved knæene i stedet for. Kirel brokkede sig i hvert fald ikke, da de lange chokoladebrune ben kom til syne og det var langt lettere at danse tæt i mængden af mennesker foran bandet. Milla så fornærmet på den gråklædte troldmand, mens hun lænede sig tilbage på sin stol og lagde sine arme overkors, mens hun i et bebrejdende toneleje sagde:

"Sådan som de kan sige det hr. Corvus..."

Hvilket fik ham til at løfte sit ene bryn og sende hende et skævt smil, hvorefter hun ikke kunne lade være med at grine.

Det varede ikke længe før de gav sig til at tale om skovtroldenes seneste hærværk mod muggler byerne. Indtil videre havde det kun drejet sig marker, der var blevet raseret så meget at muggler bøndernes afgrøder gik tabt. Tilsyneladende havde noget eller nogen ophidsede dem til at begå disse hærværk, men indtil videre var der ikke fundet nogen klare beviser omkring dette endnu, men man havde dog hørt rygter om en klan, der raserede.

Ministeriets gråtroldmand havde dog ikke glemt hvem han egentlig skulle holde øje med den aften. Han så ud af øjenkrogen mod punchbowlen og smilede igen. Han kunne altid skrive i sin rapport at han personligt holdt øje med samtlige punchbowler den aften, og der var ingen muligheder for at frk. Serverius eller Hr. Tjerneborg skulle kunne hælde noget giftigt i dem alt imens han talte med en civil ung hekseelev omkring det magiske verdens ve og vel. 

 

Oppe ved scenen, dunkede rytmen fra bandets instrumenter ind i hjertet på de dansende. 

I mængden af disse mennesker lod Mathie sig føre sig rundt af Thanatos i et rasende tempo, der svarede til den dundrende rytme musikken. Hun smilede og lo for dem begge to, selvom hun havde taget Thanatos i at smile… altså ikke et stort smil. Hans mundviger havde vendt en smule opad, men det var trodsalt et smil. Hans øjne lyste let op og en svag rødmen synes at dukke op i den gyldenbrune hud i det han lænede sig en smule ned mod hende. Lyden af hans stemme tæt ved hendes ører, gjorde hun svagt sit hjerte hamre, hvordan hun i det hele taget kunne høre ham igennem alt den støj omkring dem tænkte Mathie ikke videre ovre, men hun nikkede i stedet ivrigt til hans forespørgsel om at gå ud sammen og trække noget frisk luft. Han greb fat i hendes hånd og fik dem ud af mængden uden at de blev mast for meget.

Få minutter senere havde Thanatos fundet frem til en dør godt skjult bag de tunge dekorations gardiner der var hængt op for skjule den. Han åbnede døren så meget op, at han med en hånd kunne fører Mathie ud på balkonen med tilhørende rækværk i sten.

Det gik op for den unge mand i det de trådte ud i den frie luft, at hun var en smuk kontrast til det sne dækkede hvide balkongulv med sin smukke mørkeblå kjole, der svøb sig om hendes krop helt ned til fødderne og det røde viltre krøllet hår med de hvide perler, der skinnede mat i natten, der ikke var så mørkt som man skulle tro. Stjernerne hist og her på den mørkeblå himmel dannede den perfekte baggrund i det øjeblik hun vendte sit ansigt imod ham og smilede med blussende kinder til ham, inden hendes opmærksomhed dog hurtig blev fanget af at betragte omgivelserne lidt nærmere, så hun nåede gudskelov ikke at se hans reaktion på hendes smil, men han havde selv mærket hvordan hans mundviger næsten var fløjet op til ørerne for at besvare hendes. Han fik dog hurtig kontrol over sig selv da støjen inde fra salen fik ham til at give slip på hendes varme hånd for at lukke døren. 

 

Havde der altid været en terrasse her? Tænkte Mathie ganske kort i det Thanatos havde givet slip på hendes hånd for at lukke døren bag dem og stilheden sænkede sig over balkon. 

Hun gøs da en isende vind strøg forbi hendes nøgne arme, nok var hendes kjole flot at se på, men nøj den var ikke lavet til at kunne holde på varmen. Hendes ånde stod som en tåge ud af munden på hende, fik hende til at indse at der var faktisk hundekoldt. Hun tog hænder op til sig og krummede sig en smule sammen for at holde varmen, i mens hun nysgerrig ville trippe hen til rækværket for at nyde udsigten. Så længe hun ikke så direkte ned skulle det nok gå. Men en kold aftnen som denne samt det tynde lag sne, der havde lagt sig på den ellers nydelige terrasse gemte der sig en lille plet.

En lille plet af spejlblank is.

Den is plet fandt Mathies fødder alle andre frem til.

Thanatos var ved at tage sin gallakappe af for at lægge den omkring sin ledsagers skuldre, registered kun at hun gik lidt væk. Han nåede at få kappen af i samme øjeblik som Mathies arme pludselig begyndte at gå som møllehjul og hun med et tøset hvin var ved at vælte baglæns, mens hun ganske forgæves forsøgte at genvinde balancen.

I det næste mærkede Mathie, at hun pludselig ingen forbindelse havde til jorden overhovedet, hun trak vejret dybt... En duft af sved, varme, magi og… Thanatos… Hendes ører var blevet mast ind mod hans brystkasse. Ingen af dem sagde noget i det hun lyttede til hans hjerteslag, der bankede alt for hurtigt. Hans arme lå tæt omkring hende og en hånd havde plantet sig i hendes krøller. Han trak vejret dybt inden han endelig satte hende forsigtig ned på jorden igen, han så væk i det hun endte med at stirre intens op på ham, da han stadig holdt fast i hende, men han kunne ikke slippe hende da han først havde sat hende.

Han kunne ikke.

”Tjerneborg…Thanatos..?”  Begyndte hun i stedet og rødmede kraftigt, hun afbrød sig selv, for hvad skulle hun sige?

Hun turde næsten ikke at spørge ham, hans ansigts udtryk havde været som hugget ud af sten.

Hun sukkede let inden hun så op på ham igen, men hun blev distraheret af noget som lignede glitter der faldt ned foran hendes blik, hvor kom det fra?

Hun lænede nakken yderligere tilbage og udbrød forvirret:

”Er det en miselten?”

I det næste dækkede Thanatos’ ansigt for udsynet til den flyvende miselten over deres hoveder. Hans lilla øjne betragtede hende intens i det han blidt trak hende tættere ind til sig og hendes store blå øjne så op ind i hans, da hun ikke gjorde mine til at protestere over hans underlige adfærd.

Hun var blevet fuldkommen stum.

Hvornår var Thanatos blevet så…?  

Hans øjne glitrede i det han bøjede sig yderligere ned mod hende og kyssede de bløde læber, der tilhørte den mest irriterende smilende kvinde han nogensinde havde mødt. Hun lukkede sine øjne og nød den flammende fornemmelse, der skød op i hele hendes krop, mens de kyssede. Hun lagde endda sine arme omkring hans nakke. Hvis det ikke var fordi at Thanatos havde holdt fast i hende og havde en pokkers god balance ville de have faldet omkuld på det tynde lag sne, for hendes ben var ligeså bløde som gele.  Lidt efter trak Thanatos sig tilbage og Mathie slog sine øjne op, mens de begge hev efter vejret fjernede hun sine hænder, der på en eller anden måde havde fået koblet sig sammen om bag Thanatos nakke. Hun lagde dem i stedet på hans brystkasse, en dyb brummende lyd arbejdede sig op, så hele brystkassen dirrede under hendes hænder. Mathie ignorerede lyden og i stedet smilede hun bredt op til ham, da han stadig stod lænet over hende. Han skulle til at besvare det idet hans ene hånd stadig lå begravet i hendes røde krøller, men et eller andet dyrisk instinkt, som han i de sidste mange måneder havde glemt alt om på trods af Morfeus’ advarsler arbejdede sig op igennem hans krop helt nede fra hans mave, og kom ud med en besidderisk knurren i det han så intens ind i de blå øjne.

Store blå øjne, der først havde været fyldt med total glæde, varme og latter, men i det næste kunne han se på hende før han selv havde bidt mærke i det, at hun så noget helt andet end det hun burde se. Hendes øjne blev en anelse større i ren og skær overraskelse, og hun var stivnet i hans arme.

Mathie stirrede ind i hans øjne, der før de havde kysset havde set helt normale ud… okay så normale de kunne se ud med en øjenfarve som lilla. Men nu var det fordi at den lilla farve havde domineret begge øjne med undtagelse af en stribe sort, som gik lodret ned igennem farven… Nøjartig som ved en kat. Det var som om at der var noget derinde....

Hun stemte let sine hænder mod hans brystkasse med bekymring i blikket spurgte hun lettere stammende:

”Thanatos… dine øjne… øhm er det en ny form for øjenbetændelse?”

Hun så svaret i hans øjne, før han overhovedet åbnede munden, og dybt chokeret ville hun have vaklet nogen skridt væk fra ham. Hans øjne lyste ikke bare op, det var også som om at der gemte sig en magi, der var så gammel som slottet selv.
Det kunne dog ikke lade sig gøre at komme væk fra ham da han holdt fast i hende med begge sine hænder. Hun nåede kun lige at sige en protesterende nej, inden Thanatos uden ord greb hårdere fast i hendes hår og trak hendes hoved en smule bagud, mens han endnu en gang kyssede hende. Denne gang forsøgte hun at protestere ved at stemme hårdere imod hans brystkasse med sine hænder.

Hun forsøgte endda at knytte hænderne og hamre let, men ingen reaktion.

Hvad hulen spiste den dreng og hvor trænede han henne!? Tænkte Mathie mens hun forsøgte at snerpe sin mund sammen, selvom hun vidste at hun ikke kunne blive ved, det blev sværere og sværere at opretholde modstanden mod at give sig hen. Luften omkring hende begyndte at gøre hende sløv… Hans læber var så bløde og varme…. Det hjalp selvfølgelig ikke at hans hånd havde grebet fat i en håndfuld krøller så et skarp jag af smerte ville opstå hvis hun trak sig væk og derved fastholdt han hendes ansigt der hvor han ville have det.

 

”Det er nok knægt…” stemmen der skar igennem den kolde luft føltes isende kold.

Koldere end kulden i december og den her aftnen havde ellers været den koldeste siden den anden udfordring i trekampsturneringen. 

Om det var stemmens tilstedeværelse eller selve ordene der mindede Thanatos på, hvad det var han lavede var ikke til at vide, men under alleomstændigheder afbrød han kysset med en frustreret lyd, og Mathie trak efterfølgende vejret temmelig ståkandet.

Hendes lunger gik som en blæsebælg og hjertet bankede mindst ligeså hurtigt.

Huffelpuffs pigens hjerne begyndte langsomt at bryde igennem tågerne af den mystiske sløvhed, der havde overfaldet hende for bare nogen sekunder siden. Hun mærkede hvordan hun blev rettet op at stå med hjælp fra Thanatos, der endelig forsigtig havde trukket sin hånd ud af hendes krøller, for derefter at hvile på hendes skulder, mens den anden hånd lå på hendes lænd.

Så blød.... Så lille, tænkte Thanatos, mens han sørgede for ikke at bruge for mange af sine kræfter til at holde hendes fast. Han sendte manden overfor sig et isende blik, der dog hurtig kom til kort da hans mentors gyldne øjne, sendte ham et blik der var langt stærkere end hans egen. Han slog blikket ned, mens Mathie med et vrid rev sig fri og gik et par usikre skridt væk fra ham, mens hun kunne mærke at hun var ved at hyperventiliere og hun kunne også høre det i det hendes stemme lød frygtelig skinger:

”Hvad foregår der? Hvem er…!”

Hun tav brat da Morfeus pludselig stod foran hende med sin tommelfinger plantet i mellem hendes bryn, sagde uden så meget som at vende sig mod sin protege der stadig så væk:

”Jeg advarede dig utallige gange Thanatos… se nu hvad det har ført med sig… sov frk. Serverius..”

Mathie fornemmede mere end så at hendes partner nu stod bag hende. Hun kunne ikke tjekke om hun havde ret, da hun ikke kunne fravriste sit blik fra de rolige gule øjne, der holdt hende fast. Trykket imellem hendes bryn føltes hårdere og troldmanden var begyndt at messe på et eller andet mytisk sprog. Han betragtede den unge rødhåret kvinde imens hendes tanker og minder langsomt blev visket bort, og hun begyndte at synke sammen.

Det ville ikke vare længe før hun sov tungt.

Mathie selv mærkede kun at nogen blidt støttede hende, da hele hendes krop blev ti gange tungere og øjnene sank i for hende, men inden hun overgav sig til den pludselige træthed hørte hun nogen stemmer, den ene virkede frygtelig trist og den anden var mere kold. Det mærkeligste, tænkte hun døsigt, så virkede de begge bekendte..

”Slettede du hele hendes…?” spurgte den første stemme. En ung mands. Hun smilede træt, hun kunne godt lide den stemme.

Hun bemærkede kort at nogen måtte have løftet hende op, for hendes ben dinglede let, hendes arme føltes tunge mod hendes mave, men hun var alt for træt til at finde ud af hvem det var, der løftede hende. Stemmerne blev stille i et øjeblik da hun med et søvndruknet grynt lagde hovedet op ad hvem det nu end var skulder, som holdt hende:

”Nej det ville blive for kompliceret.. men jeg har slettet alle hendes minder fra de sidste par timer.. Jeg må hellere bærer hende op. Du går ind i storsalen igen og lader som ingenting...” 

Lød svaret fra en langt ældre herre. Hun mærkede endnu et tryk på panden, det føltes dog ikke så ubehageligt og en ung stemme sagde blidt:


"Sov Serverius..."

 

Mathie trak vejret dybt og med et lille suk sank hun ned i mørket. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...