Hogwarts 2 - Eliksirmesterens datter

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 nov. 2012
  • Opdateret: 15 sep. 2014
  • Status: Færdig
Dette er forsættelsen af Mathie Serverius eventyr på Hogwarts sammen med sine venner.

Der er gået 6 år siden Mathie første gang trimlede ind på Hogwarts sammen med sine venner. De er alle blevet ældre, men de ligner stort set dem selv..I hvert fald deres personligheder.

Mathie er blevet tilmeldt en eliksirkonkurrence, hvilket vækker bekymring i ministeriet.
Det mest utrolig er dog, at i de 6 år de har været på Hogwarts, har professor Morfeus formået at blive siddende på faget: Forsvar mod mørkets kræfter.
Men der også et nyt ansigt, en ny 7 års elev på Slythering er dukket op.
En dreng med lilla øjne, som åbenbart lader til at kende Professor Morfeus temmelig godt. Senere til Mathies irritation, finder hun ud af, at den nye dreng også skal deltage i eliksirkonkurrence og at de skal have ekstratimer i eliksir sammen. Han er bare sååå... hun har ingen ord for det han er.


Men omkring den magiske skole begynder mørke skyer at trække sig sammen.

Noget er på vej.

Cover af tøzzzen

44Likes
138Kommentarer
12070Visninger
AA

37. Ballet part 1 - Marmortrappen

Et kvarter senere, efter de unge kavalerers ankomst, dukkede de første unge kvinder op og sådan forsatte det i den efterfølgende halve time.

Efterhånden som de unge damer dukkede op for oven af marmortrappen, bevægede de sig med en stor elegance, som kun ville have gjort professor Mcgonnagall stolt, ned af trappetrinene, inden de hurtig blev budt videre af deres kavalerer. Pigerne dukkede dog op i flokke og mindede mere eller mindre om eksotiske fugle med deres forskellige kjoler i alverdens farver samt de alle mere eller mindre kvidrede løs, så der blev lidt efter lidt tyndet ud i forhallen ind til storsalen.

 

Malu gik med stor forsigtighed ned af trappen, hun skulle ikke nyde noget af at trille på hovedet hele vejen ned. Hun var trods alt en af deltagerne i trekampsturneringen og havde allerede været igennem to af opgaverne. Hun skulle også gerne være med til den tredje om det så betød, at hun skulle bevæge  sig overdrevet forsigtig ned af trappen, så måtte det være sådan. 

Nu var det heller ikke hverdag at Malu frivilligt majede sig sådan ud eller frivilligt havde taget et par høje stiletter på.

Det sorte lange hår var blevet sat op i en kunstværdig frisure, hvor en rød rose stod som en kontrast til det sorte. Den smule makeup Melissa havde lagt på hende, var distræt, men fremhævede alle hendes bedste træk uden at det blev for meget.

Det var noget andet med kjolen. Den krævede opmærksomhed.

En rigtig prinsesse kjole af dybrød satin, der kun blev oppe af Malus barm eftersom den var stropløs, så man rigtig kunne betragte hendes flotte barre chokoladebrune skuldre, hvor musklerne i hendes arme var godt fremtrædende, da hun var ikke spinkel og feminin som Milla var i sin lyse lilla korte strutkjole, der kun lige gik hende til knæene, gik foran hende med en imponerende fart ned ad trinene som havde hun haft tennissko på, ikke par højhælet mørke lilla sko, der lignede tennissko, men med den forskel at hælen var mindst 11 cm. Milla havde, i det hendes lyslilla kjole havde en slags pufærmer af tyl, lånt Malu sit mørkerøde sjal så hendes skuldre ikke ville stå markant frem til at starte med.

Malu smilede let for sig selv, huffelpigen Mathie havde nogen gange, som hun ind imellem gjorde, bragt et smil frem uden at være klar over det, men hun havde sammenlignet Malus kjole mere eller mindre med en snurretop. Hvilket havde fået Malu til at beslutte sig for at hun ikke på noget tidspunkt ville slippe sin kavaler af syne, han havde trods alt lynhurtige lysreflekser, så han ville kunne nå at gribe hende. Hun betragtede ravencloor elevens hår med en tænksom mine, gad vide hvad der havde fået hende til at få den frisure?

Millas hår havde på de timer de havde brugt på at gøre dem klar undergået lidt af en forvandling. Fra have været i en kort pagefrisure, havde hun nu hår på den ene side hovedet, mens hun var tæt barberet på den anden side. Ravencloors brilleglas havde antaget en lyslilla farve, for ligesom der var sammenhæng mellem hendes tilbehør til gallakjolen.

 

Malu mærkede et let ryk i sin arm, da en af hendes behandskede hænder havde været på vej op for at rode rundt i det flotte opsatte hår. Hun kastedet et blik ned og mærkede at hun rystede let da hun betragtede sine handsker. Lange sorte handsker, hendes sko var også sorte og det samme var det eneste smykke hun bar om sin hals. Et sortsilkebånd med en enkel sølvskive som vedhæng i. Omkring hendes ene håndled havde en person grebet blidt fat i den og med en bestemt bevægelse tvunget hendes arm ned igen…

Eller den hvilede oven på kjolens struttendeskørt, der var virkelig brugt meget tyl til kjolens skørt.

Den mørkglødet skønhed sukkede dybt, sagde og blev selv overrasket over hvor stille hendes stemme lød: ”Tak.. ”

Pigen… Nej hun rettede sig selv, den unge kvinde ved hendes side var ingen ringere end Mathie.

 

Mathie smilede et beroligende smil, da hun hørte det spagfærdige tak. Hun vidste at Malu var en anelse befippet siden hun fandt ud af, at hun sammen med sin kavaler skulle åbne ballet. Den mørke skønhed kunne kæmpe og slås mod de stærkeste magikere, men at danse foran så mange mennesker fik det til at krybe koldt ned ad nakken på hende. Hvilket fik Mathie til at klemme Malus hånd blidt inden hun gav helt slip den, og de forsatte ned ad trappen, hver med et godt tag i deres kjolers skørter.

Et par unge mennesker gik i det samme væk fra trappen og det distraherede Mathie et øjeblik for de virkede da bekendte.. Efter et par sek. stirren slog det hende hvem parret var.

Den blonde skønhed havde fladet sit i forvejen flade hår til perfektion så det faldt som et silkegardin ned af hendes nøgne hvide ryg.

Det var Melissa endnu smukkere end sædvanlig.

Den sølvglitrende kjole hun bar, gjorde at hun havde et enkelt armbånd omkring sine håndled og runde små øreringe i sine ører, lod så resten af sin kjole tale for sig selv. Den havde en rullekrave som svøbte sig omkring hendes hals, kjolens stof lå lettere løst hen over bryst og mave, mens ryggen… ja den var bar. Kjolens kant gik lige op til lænden også ikke en mm længere, mens resten af det stof som burde have været på ryggen dannede et lille slæb i det hun og hendes partner, der i dagens anledning slet ikke lignede den Jerry, de normalt så til dagligdag. Det sort hvide gallasæt han havde på, havde virkelig givet ham en helt anden udstråling. Det hjalp nok også at Melissa gik ved hans side, lod sig blidt fører afsted ind i storsalen efter de fik taget et billede med Ivanias ustabile kamera. Der kunne ikke gå længe før det eksploderede i mellem hænderne på den unge fotograf.

 

Mathie sukkede dybt, det havde set ud til Melissa havde svævet henover gulvet, hvilket Mathie ikke på nogen måde ville kunne efterligne, hun ville med garanti minde mere om en hoppebold. un kastede et blik mod Malus kjole. Det var en prinsesse kjole, hvorimod Mathies gallakjole var mere distræt med den på havde hun i følge Malu og Melissa ikke lignet en lille pige. Kjolen lignede at den var lavet i samme stof som Malus, men til forskel fra prinsessekjolen udover manglen på strut, var den holdt i en mørkeblå farve, der fik Mathies øjne til at ligne den natteblå himmel udenfor. Den mørkeblå kjole havde en hjerteformet udskæring, der tydeliggjorde at hendes kavalergang og i stedet for at rende rundt med et sjal hele aften, havde kjolen gennemsigtige tyl ærmer, som sad så løst omkring hendes arme, at hver gang hun løftede armene  røg stoffet helt ned til hendes albuer. Resten af kjolen lagde sig som et blødt meget tyndt tæppe omkring hendes krop uden at være for klæbende. I forhold til Hogwarts uniformen bed man nu mærke i at den lille buttede huffelpuff, ikke var så lille mere, men en ung kvinde med former de rigtige steder. Mathie lod sin ene hånd glide let op mod sin hals for at sikre at hendes halskæde var der endnu. Efter den konstatering lod hun sin hånd falde ned igen og hun kunne mærke, hvordan smykket hun havde fået på sin fødselsdag hvilede på hendes kraveben. Den største af dråberne i kæden, som var selve vedhænget hvilede midt i det hele. De dråbeformet øreringe dinglede let og strejfede svagt hende lettere runde kinder.

Dråberne føltes kølige mod de varme kinder.

Hun vidste, at hendes hår sad perfekt, selvom hun selv kunne mærke den samme abnorme trang, som Malu havde haft til at tage sine hænder op og rode op i håret, men… Hvis der var en ting som hun var sikker på, så var det at Milla ville kaste en besværgelse på hende, hvis hun ødelagde frisuren, eftersom det var hende som med stor præcision havde placeret perler i det flamme røde hår. Det havde krævet ifølge Milla en hvis koordinering at sætte perlerne fast, så når lyset faldt i dem ville det ligne små runde stjerner. Håret var sat halvt op så krøllerne stadig væltede ned over hendes skuldre og et lille stykke nedad ryggen, men intet gik ned og hoppede rundt foran hendes ansigt, da de værste lokker blev holdt tilbage af et perlespænde, der sad i nakken af hende.

Huffelpuffen mærkede pludselig hvordan nervøsiteten og spændingen væltede ind over hende. Hun havde mest af alt lyst til at styrte tilbage op ad trapperne igen. For hvad pokker havde hun rodet sig ud? Men inden hun overhovedet nåede så langt som til at fuldføre sin plan manglede Malu og hun kun at forcere en kort afsats for at være nede ved de sidste trin. 

Altså ingen muligheder for flugt uden at det ville blive lagt mærke til. 

Mathie sukkede næsten ligeså dybt som Malu havde gjort det og mærkede da også i det samme hendes venindes blik på sig.

 

De resterende unge mænd, hvilket var en del, holdt vagtsom øje med trappen,og så måbende på de unge kvinder der kom ned ad den.

Piger de normalt kun så i Hogwarts uniformerne.

Det kom derfor bag på nogen af dem, at de faktisk var blevet ældre. Den unge kvinde der kom ned ad trappen i det øjeblik med sit ildrøde hår, havde drengene fra Huffelpuff kollegiet aldrig set på som en kvinde, nok nærmere som en søster, men det blev ændret nu, Nogen af dem kunne ikke lade være med at lave elevatorblikket på den unge kvinden, men inden de overhovedet nåede at diskutere det med hinanden. Stivnede de mere eller mindre alle sammen, da en høj muskuløs skikkelse kom forbi flokken, ligesom resten af de mandlige studerende på Hogwarts var han i gallatøjet, men alligevel udstrålede han et eller andet som ingen af de andre unge mænd gjorde.

Mathie lod ikke til at bemærke at Malu pludselig var standset op, havde ladet hende gå de sidste trin ned, men hun standsede brat op i det hendes kavaler kom fejende hen foran trappen. Et øjeblik var det som om hun glemte hvordan man skulle trække vejret.

De lilla øjne betragtede hende beundrende, så hun endte med at måtte slå blikket ned, men hun kunne ikke lade være med at kaste blik op imod ham med sine blå øjne, der var indrammet af sorte vipper. Hans lange sorte hår var samlet i lav hængene hestehale, men et par totter faldt alligevel forræderisk fremad og stod som en mørkere kontrakt til hans gyldenbrune hud, men var det ikke som om han var blevet mere mørk? 
Ikke meget, men lige nok til at gør hende tænksom Hun nåede dog ikke at tænke tanken til ende, da en stor hånd blev rakt frem imod hende og en stemme rolig i et konstaterende toneleje sagde: 

”Frk. Serverius..” 

Hans ansigt afslørede ingen følelser, kun øjnene glitrede let. Med et lille smil, rakte hun ham sin hånd, som forsvandt i hans så snart han blidt lukkede sine fingre omkring den, imens hun svarede i samme toneleje med en anelse røde kinder: 

”Hr. Tjerneborg…” 

Mere sagde de sådan set ikke til hinanden i det hun gik de sidste trin ned, uden yderligere opfordringer fik den høje slytherin afspejlet sine bevægelser så hendes arm blidt lagde sig på hans arm, mens hun med sin anden hånd holdt op i hendes kjole inden de gik hen mod storsalen af.

Et sjovt syn egentlig bagfra efter som de var hinandens fuldkommen modsætninger:

Høj og Lav... men der var noget harmonisk over dem alligevel

 

Milla stirrede efter dem imens Malu endelig kom ned af de sidste trin til hende, hvilket afbrød hendes stirren, da hun herefter kommenterede harmdirrende hvilket fremkaldte et grin fra Malu: ”Var det det? Ingen pæne kommentarer om mit hårde arbejde? Det tog faktisk længe at skabe det mesterværk!!”  

Hun slog armene ud i retningen af Thanatos og Mathie, der i det øjeblik efter at Ivania havde taget et billed af dem, gik halvblinde ind i storsalen pga. blitzen. Milla kunne netop forstille sig, at Mathie ville sige noget i retningen af at det kamera burde destrueres imens hun og Thanatos gik ind. 

Måske var det meget heldigt for Kirel at han overhørte hendes harmdirrende toneleje i det han dukkede op for at føre Malu ind i salen, for han skyndte sig at sige i et meget alvorligt toneleje:

”I ser aldeles pragtfulde ud,” selvom at det tog Milla med en gransalt eftersom han kun havde øje for hendes smukke gryffindoor veninde, der så genert ned i jorden da Durmstrange eleven lignede en, der var parat til at spise hende. Milla sukkede irritereret, vendte ryggen til parret, mens hun trampede afsted for at finde hendes kavaler og knurrede mere eller mindre sammendbidt: 

”Bare fordi at man har en kavaler til ballet betyder det ikke, at man skal opfører sig så tåbeligt!!”

Hun fandt efter lidt tids søgen sin kavaler, der havde valgt at gemme sig bag nogen sine venner fra Huffelpuff. Hun tog dog ikke dette personligt eftersom hun vidste hvor genert han var. Det var også ham hun havde danset med til Professor Mcgonnnagals danseundervisning, fordi hun vidste hvor meget hans generthed faktisk var et handicap for ham. Derfor tog hun et par dybe indåndinger inden hun trak ham væk fra hans venner, der dog sagde beroligende til de to ravencloor elever i det de gik over mod storsalen af, at de også snart ville komme ind. 

 

Den unge heks anede imidlertiddig ikke, at hun blev betragtet ganske intens af en gråklædt skikkelse, der dukkede frem fra en af de mange korridorer, der førte til forhallen.

Hr. Corvus var selv i aftens anledning trukket i et finere sæt mørkegrå gevandter med sølvmønstret kant.  Hatten han bar på hovedet stod ikke særlig godt til hans fine klædninger, men at tage afsted uden den, føltes ikke rigtigt. Han knugede sine hænder stramt ned langs siderne så knoerne blev helt hvide. Hans ansigt forblev udtryksløs i det han rolig begyndte at gå mod salen, hvor lyden af latter og glæde strømmede fra. Han var bare på arbejde, han var ikke for at more sig, tænkte ministeriets mand endnu en gang, inden han gik så hurtig ind i salen, at den lille gryffindoor pige, der stod i den store døråbning ikke nåede at tage et billede af ham.  

Det var den eneste grund til at Hr. Corvus var taget med juleballet..... ikke på grund af et lille egoistisk ønske om at tale med en bestemt korthåret og skarptunget pige. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...