Searching For Love {1D}

Mia føler sig ensom og alene efter hendes kæreste efter 4 år slog op med hende, over mobilen! Hun er ret så ked af det, så hun går en "lang" tur i den kolde regn for at tænke over tingene. Hvem møder hun dog på vejen?

5Likes
4Kommentarer
1119Visninger
AA

6. Falling to Pieces

Vi kom gående ned ad gangen, med tunge skridt. Jeg så Eleanor begravet i hendes hænder. Jeg forstod hende. Sevfølgelig var hun da knust. Louis er jo indlagt og 'vi' ved jo ikke engang om han overlever.. Stakkels pige!

 Vi havde ventet i timevis, og det eneste vi fik lov til at se var læger som strømmede ind og ud af værelset. Jeg var virkelig bange. Bange for at miste Louis. Selvom han ikke var min bedste ven, betød han alligevel noget for mig. Ham, Harry og Eleanor er jo grunden til at jeg er i live nu. Hvis de ikke havde været der, ville jeg jo måske havde taget mit eget liv. Det er ret skræmmende hvad følelser betyder for én. Der kom en masse larm derinde fra. Fra værelset. Der blev stille på få sekunder. Stilheden blev ved i 5 minutter. Jeg beroligede Eleanor, eller jeg prøve på det. Hun var helt ude af sig selv. 

 Overlægen kom ud og ville snakke med én af os. Han snakkede med Harry, da Eleanor slet ikke ville være i stand til at høre dét. Jeg kunne mærke tårerne kæmpede igennem mine øjne. En tåre strøg ned af min kind. Jeg krammede Eleanor og sagde: "Bare rolig, El. Det skal nok gå. Han klarer sig." Jeg troede selv på mine ord. Hun hulkede. De 2 var virkelig skabt for hinanden. Jeg tror de ville gå igennem ild og vand for at være sammen. Sammen forevigt! 

 Harry kom tilbage. Han satte sig ned ved siden af Eleanor. Han sagde: "Eleanor... Øhm.. Han overlever måske.. Husk, det er kun måske. Louis trækker vejret. Men han kæmper. Lige nu ligger han i Koma. Er du okay, El?"

Hun snøftede et par gange og sagde: "Øhm.. Koma? Så overlever man da.. Gør man ikke?"

"Muligvis" sagde jeg.

 Vi lod Eleanor gå ind og se efter Louis. Hun var der inde i 10 minutter hvorefter hun havde siddet sig på en stol ved siden af ham. Vi kom ind og efter og se om alt var okay. Det var det! Heldigvis. Stakkels Louis. Ved ikke hvad der sker, hvis han nu tænker gad vide hvad det så er. Er bange for at miste ham. Ligenu var Eleanor meget følsom så vi lod hende ikke gå på twitter indtil hun havde det bedre. Vi tog alle tre hjem til Harry og Louis' hus. Vi var alle triste. Resten af 'One Direction' kom også over og snakke med Haz og El. Jeg fik også hilst på dem, jeg havde nemlig aldrig mødt dem før. De var da ret nice.. Og Niall, som han ku' spise. Havde han aldrig smagt mad før. Eller det så sådan ud. Men han var da kær. Jeg bestemte mig for at gå i seng. Inden jeg sov gik jeg lige ind igen og se efter om Eleanor havde det fint. Hun sov. Godt! Jeg havde en underlig tendens til altid at tænke på alle andre end mig selv. Men sådanne er jeg jo bare. Jeg tippede tilbage til min seng. 

 Der lå jeg så. Tænkte på den her dag. Louis er i koma. Det er underligt. Han.. Han betød noget. Og nu føltes det som et stort hul. Jeg var ikke varm på Louis. Slet ikke! Ham og mig var virkelig bare blevet rigtig gode venner her på det sidste. Ligesom Eleanor. Hende og jeg er jo bedste veninder nu. Vi er alle glade for hinanden. Det er svært at give slip på Lou. Humørsløfteren! Jeg håber virkelig han overlever. Jeg ved ikke hvad jeg gør hvis han ikke kan overleve. Det gør ondt. Det hele strømmer igennem mit hoved, ligesom da mig og Lukas' lige havde slået op. *Sorg*  Men jeg måtte se at komme videre. Det nytter ikke noget at falde sammen nu. Det går jo lige så godt! Jeg faldt ligeså stille i søvn. Ind i drømmeland, hvor alt bliver virkeligt!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...