Lykkelig løkke

hvornår er det rette tid at sige hvad man føler? og hvornår skal man bare sige det frem for at prøve at sige det skjult? det indser vores fortæller, men måske er det for sent?

1Likes
1Kommentarer
317Visninger
AA

3. drømmen

Vågner op, ligger i fosterstilling, næsten som da lavaen oversvømmede mig, der er kogende nedenunder den tynge dyne. Får kæmpet mig ud under dobbeltdynen, og kigger lidt op i loftet, dejligt lyst i modsætning til himlen i mit mareridt, imens jeg indånder den dejligt kølige luft, helt fri fra svovl og aske. Vender mig om på maven, så jeg samtidig kommer til at ligge oven på dynen. Mm dejligt kølig. Breder mig ud over dobbeltsengen. Lukker øjnene igen, men hvad er det. En hånd kærtegner min ryg, min lænd , baller og ned af mine ben, en lille let krop ligger sig ind til mig, kan mærke hendes bryster igennem hendes top, hendes nøgne ben, der smyger sig om mine. ”Godmorgen skat”. Vender mig om, Isabella? Hun kysser mig.

Slår øjnene op. Stirre på den, formodet nye, revne i loftet. Helt alene ligger jeg i min enkeltmandsseng med singledynen. Følelsen af at mangle Isabellas krop imod min, får det til at trykke i brystet, mine øjne begynder at svide, som om jeg skal græde, hvilket jeg måske også skal, men vil ikke! Tankerne i mit hovedet, nærmest springer mit kranie, det er som om der ikke er plads til dem. Ryster maven begynder at trække sig sammen. Opkasten vælter ud over mine læber, når kun lige at få hovedet tvunget ud over kanten af sengen. T-shirten jeg gjorde mig ren med om aften er nu også dækket af bræk.

Hulker, holder om mig selv. Smagen af opkast sidder stadig i min mund, der langsomt bliver blandet med snot og tåre. Holder hårdt om mine hænder, aer mig selv over den bløde hud imellem tommel og pegefingeren, og visker trøstende mig selv, fortæller mig selv, hvor uretfærdigt det hele er, spørger mine aende fingre, hvorfor det altid skal gå ud over mig, hvorfor jeg ikke kan finde en kæreste, når jeg får at vide jeg er en dejlig fyr. Langsomt klinger anfaldet af og jeg synker ind i søvnen igen.

Slår øjende op, mit blik er helt klart, som om jeg slet ikke har sovet, eller grædt. Min hjerne er helt blottet for tanker, jeg er tom, ingen følelser overhoved. Ingen glæde, ingen smerte, ængstelighed alt i alt absolut ingen ting. Prøver ikke at fremtvinge tanker, billeder eller følelser for de er lige meget, uden nogen betydning overhovedet.

Sparker til tomme flasker, den sure lugt af øl og sprut stiger op fra dem. Tallerkner knuses under min fødder, tager løkken om min hals, træder op på stoleryggen, det var her Isabella havde siddet, sparker stolen væk under mig med den anden fod.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...