Everything about you-1D. - Færdig.

Sofie er en pige på 18 år. Hun er meget trist efter hendes bedste ven er rejst. Han er med i One Direction, så hun ser med i sladderbladene og nettet. Hun har Twitter, men det oprettede hun efter han blev medlem af 1D. Så han ved ikke at det er hende, og følger hende ikke.
Sofie's forældre er meget rige, og har et kæmpe hus, hvor Sofie, har hele anden sal for sig selv. På anden sal er der et musik rum, hvor Sofie altid har været, med sin bedste ven. Hun er der stadig og synger alene, om alt, hvordan hun har det, og 1D's sange.
Hvad sker der når Sofie's mor ringer efter hendes bedste ven?. Og hvad finder hun ud af noget hun langt fra har forventet? Hvordan bliver den 'nye liv'. Hvor overrasket bliver hun mon?
Hvordan har hun det med at møde drengene?. Bliver hun en smule lun på en af fyrrene?.
**Anstødende sprog og indhold kan forekomme. Så er i advaret over 12 år**

19Likes
19Kommentarer
3105Visninger
AA

14. Drømmen.

"Hvorfor slog du Simone ihjel?" spurgte jeg igen. Kasper ansigt udtryk forandrede sig hurtigt.

"Hun fortjente det! Hun knuste min bedste ven, hun var en kælling, og en luder" sagde Kasper hårdt. 

"Det var forhelvede Mick der slog op med hende. Hun græd i ugevis. Jeg var sammen med hende hele tiden" sagde jeg lige så hårdt til Kasper.

"Når. Men hun fortjente at dø" sagde han og kiggede lige ind i øjne på mig. 

"Men du vidste det ville såre mig" sagde jeg og kiggede væk fra ham. 

"Hun fortjente stadig at dø" sagde han og prøvede at fange mit blik. 

"HUN VAR MIN BEDSTE VENINDE" råbte jeg. Det var faktisk kun vore forældre, der vidste at Zayn, Simone og jeg var bedste venner. Zayn og jeg vidste folk godt.

"Var i?" spurgte han stille. 

"Ja" fik jeg fremstrammet. Jeg begyndte at græde. 

"Må jeg ikke bare komme hjem. Lad os glemme alt det her, du kan rejse hjem og vi melder dig ikke'' sagde jeg til ham. 

"Nej drop det Sofie. Jeg elsker der stadig" sagde han med en hårdhed i stemmen. 

"Kasper hør her. Jeg har fået en kæreste. Efter det du gjorde ved Simone, kan jeg ikke elske dig igen. Desvære." sagde jeg. 

"Du kommer ikke hjem" sagde han skarpt og kom op på forsædet. 

"Hvorfor Kasper? Jeg har intet gjort dig. Det var dig der slog mig." sagde jeg og begyndte at håbe, at jeg måtte komme hjem snart. 

"Hold din kæft Sofie" sagde han hårdt og smækkede døren, der var mellem forsæderne og bagsæderne. 

                                                               ***

En der rystede i min krop. Jeg håbede på at det var Niall, eller en af de andre drenge. Men det er det nok ikke.

"Kom nu op forfanden Sofie" råbte Niall. Jeg slog øjne op. Kiggede rundt. 

"Hvor er Kasper?" spurgte jeg. 

"Kasper?" spurgte Niall. Jeg kiggede underlig på ham. 

"En dreng. Mørk håret, har store muskler, halv brune øjne?" spurgte jeg. 

"Lad os gå ind i stuen, også kan du forklare det der" sagde Niall og hev mig ind i stuen. 

"Er Kasper en anden?" spurgte han da vi kom ind. 

"Nej" sagde jeg hurtigt. Hvordan kan han tro det. 

"Sofie. Kasper. Kasza?" spurgte Zayn. Drengene kiggede underlig på mig. 

"Ja Kaszer. Hvor er han?" spurgte jeg og prøvede at finde ham. Han var her ikke. 

"Kasper kom nu frem hvis du er der" råbte jeg højt. 

"Emh Sofie, der er ingen Kasper. Kun os her i stuen" sagde Louis. 

"Hvem er Kasper" spurgte Niall. Jeg kiggede på Zayn. 

"Min eks kæreste" mere nåede jeg ikke at sige. 

"Kan du stadig lide ham?" spurgte Niall så. 

"Er du sindsyg. Nej. Kasper slog... Min bedste veninde... Halvt ihjel. Hun ligger på hospitalet. Jeg må ikke have kontakten til hende" sagde jeg og kiggede ned. 

"Hvor lang tid siden var det i var kærester?" spurgte Liam så. 

"Tre år siden" sagde jeg og kiggede hen til Niall. 

"Det var der Zayn kom jo" sagde Harry så. Jeg nikkede. 

"Det var Kasper der fik og til at flytte" sagde jeg og satte mig ned. 

"Drømmen var så virkelig" sagde jeg og begyndte at græde. 

"Hvorfor græder du søde? Det var en drøm" sagde Zayn til mig. 

"Kasper havde slået Simone ihjel, han kom til London fandt vores mødre og Simone's mor. Vi blev tvunget til at tage hjem til mig ellers ville han dræbe dem. Vi gjorde det, Sillas som han hed i drømmen, kom frem da vi blev skilt ad. Du råbte noget. Kasper råbte Sillas, og han tog en pistol op. Jeg sagde At hvis de skulle gøre nogle fortræd så var det mig. Kasper ville have mig ind i bilen, inden da kom Niall frem og begyndte at råbe. Jeg råbte jeg elsker jer, og så kunne jeg ikke høre mere. Kasper sagde at Niall virkelig elskede mig og jeg svarede igen at jeg elsker ham. Jeg spurgte hvorfor han slog Simone ihjel. Han sagde at hun knuste Mick hjerte. Jeg prøvede at forklare at det var ham der knuste hende. Kasper sagde at han stadig elskede mig, men jeg sagde at jeg havde fået en kæreste og aldrig vil kunne elske ham igen for det han gjorde ved Simone, og så var der lidt til" sagde jeg og kiggede på dem alle. 

"Kasper er en idiot, og det har han været hele sit liv" sagde Zayn og kiggede på mig. Jeg valgte bare at nikke. Kasper havde ødelagt mit liv. 

"Hvem vil have pomfritter til aftensmad?" spurgte Louis. Jeg grinte lidt, mærlig ting at komme med når man snakker om sådan noget. 

"Jeg er ligeglad" sagde jeg og smilede til ham. 

"Det skal vi bare ha' det er så lang tid siden" råbte Niall højt.

Vi bestemte os at tage det med noget kylling. Niall ville ikke have andet. Han er så sød. Det må i da indrømme at han er. Bare at se på ham. 

Niall kom og satte sig ned lige ved siden af mig. Han tog sin hånd og fik mit hoved til at dreje sig så vi kiggede hinanden lige i øjne. Hans hoved kom tætter og tætter på mit og vi landede i et kys. Han tog sin anden hånd ned omkring min mave, og mine hænder på hans kinder. 

"Get a room" kom Harry ind, så vi trak os fra hinanden. Vi grinede lidt. 

                                                ***

"Hvordan går det smukke?" spurgte Niall da vi sad og så en film.

"Hvorfor?" spurgte jeg og kiggede underlig på ham. 

"Min hånd er nok lidt rød, du klemmer ret hårdt" grinede han lavt. Jeg slap hurtigt. 

"Hvad sidder i og snakker om?" spurgte Zayn midt i det hele. 

"Sofie klemte mig hånd rimlig hårdt" sagde Niall og viste den. 

"Undskyld, sådan gør jeg når jeg ikke vil græde" sagde jeg og kiggede surt på ham. 

"Hvorfor græde?" spurgte Harry. 

"Jeg ved hvordan den ender, men alligevel skal hun da ikke forloveds med en anden. Hun er så dum man" sagde jeg og kiggede surt på skærmen. John er jo perfekt for hende. Dear John hedder filmen faktisk. 

De begyndte alle at grine. Hannah var kommet imellem tiden så der var også pige grin. Endelig en pige at være sammen med. Ikke kun drenge. 

"Hvordan er det at være kærester?" spurgte Hannah om. 

"Godt" sagde jeg og kyssede Niall. 

"Hvorfor Hannah? Hvorfor gik du sammen med Simon og Bella?" spurgte jeg pludselig. Alle sad og stirrede på mig. 

"Hvorfor var du med på at tæske folk? Jeg har ar efter det" sagde jeg hurtigt efter. 

"Je, je, jeg ved det ikke. Måske for at blive populær, og at du sagde at du kendte Zayn var ikke helt let at tro på jo" sagde hun og kiggede ned i madrassen. 

"Undskyld" sagde hun og kiggede på mig. 

"Det er lige meget nu" sagde jeg og prøvede at smile til hende, men det mislykkedes måske lidt. 

                                             ----------------------------------------------

Undskyld ved ikke hvad jeg skal skrive lige nu. Jeg er blank. Jeg holder en lille pause på den her, og starter en ny. Jeg har allerede fundet ud af en masse der ikke kan komme ind i den her, da det er starten. 

I må gerne komme med idéer så den kommer hurtigere op igen:). 

Hvis den kommer op på 30 likes og fav er den startet igen. Lige meget hvad :).

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...