Everything about you-1D. - Færdig.

Sofie er en pige på 18 år. Hun er meget trist efter hendes bedste ven er rejst. Han er med i One Direction, så hun ser med i sladderbladene og nettet. Hun har Twitter, men det oprettede hun efter han blev medlem af 1D. Så han ved ikke at det er hende, og følger hende ikke.
Sofie's forældre er meget rige, og har et kæmpe hus, hvor Sofie, har hele anden sal for sig selv. På anden sal er der et musik rum, hvor Sofie altid har været, med sin bedste ven. Hun er der stadig og synger alene, om alt, hvordan hun har det, og 1D's sange.
Hvad sker der når Sofie's mor ringer efter hendes bedste ven?. Og hvad finder hun ud af noget hun langt fra har forventet? Hvordan bliver den 'nye liv'. Hvor overrasket bliver hun mon?
Hvordan har hun det med at møde drengene?. Bliver hun en smule lun på en af fyrrene?.
**Anstødende sprog og indhold kan forekomme. Så er i advaret over 12 år**

19Likes
19Kommentarer
3070Visninger
AA

3. Drengene

Jeg stod og kiggede på Zayn. Hvad lavede han her? Ikke fordi jeg ikke vil have ham her, men han havde jo travlt. Jeg gik imod Zayn, jeg gik fire skridt, og stod lige foran ham. Jeg kiggede ham lige i øjne, og vi smilede begge to.

"De kommer til at kysse" kom det fra en stemme bag fra, ikke Liam, ikke Niall, han har jo irsk en. Og Zayn sagde intet. 

Jeg lod vær med at kigge hen og se hvem der snakkede. Jeg stillede mig på tær, da han er højere end mig, og tog mine arme omkring ham og krammede. Han lagde sine arme rundt om mig, og krammede med.

"De har ikke engang snakker sammen, og krammer allerede. Gid hvad Perrie siger til det?" kom det fra den samme stemme som sagde noget før. 

Jeg stoppede med at kramme ham, og ville hilse på dem. 

"Hej jeg hedder Sofie" sagde jeg lavmælt. 

"Hej jeg hedder Harry" sagde ham med krøllerne, som hed Harry.

"Hej og jeg er Louis, med et s til sidst, men man kan ikke høre det" sagde Louis, med s til sidst men ikke høre det. Okay.

"Hej jeg hedder Liam" kom det fra Liam som var Danielle's kæreste.

"Hej jeg hedder Niall" kom det fra Niall med irsk accent. Årrrg så sødt. 

Jeg smilede bare til dem alle sammen og vidste ikke hvad jeg skulle sige. Zayn var her.

"Emmh Zayn, skal du ikke sige hej?" kom det småt fra Liam. 

"Det tror jeg ikke at jeg behøves"  kom det fra Zayn, jeg smilede lidt for meget tror jeg.

"Hvorfor ikke?" kom det fra Niall med en rumlen mave.

"Ja ser du, den kan vi tage nedenunder, men skal vi ikke finde noget mad?" spurgte jeg, for at vi kunne sidde ned, og nu var jeg blevet sulten.

Ligeså snart Zayn kom her, blev jeg sulten. Kan man miste appetitten, hvis man savner en?.

Hmm sikkert.

De nikker alle, og vi går nedenunder. Vi gik ud af musikrummet. Harry, så Louis, Liam, Niall, Zayn, også mig. De andre drenge vidste ikke helt hvor vi skulle gå hen, men inden jeg ville gå, gik Zayn. De andre drenge stod og gloede lidt, indtil jeg begyndte at gå. Der var en hvisken bag mig

"Hvordan?" spurgte Harry lavt, så jeg ikke skulle høre det. Der blev mumlet noget. Og så blev der stille. 

Vi gid ned af trapperne, og videre ud mod køkkenet. Zayn stod der allerede, og smilede, hvilket fik mig til at smile stort. Jeg havde savnet ham så ufattelig meget. To år uden at snakke så meget sammen. Zayn's med hans dejlige smil, sine søde øjne, der udståler glæde, og hans sorte hår, sad lidt ændret, men nu var der jo også gået to år, uden at ses. 

Jeg gik hen til køleskabet og åbnede. Hmmmm.

"Moar, vil du ikke lave noget mad?" råbte jeg så hele nabolaget kunne høre det. 

Haha. 

Drengene stirrede på mig. Jeg kiggede bare på dem, og ventede svar.

"jojov skat" råbte min mor, som var på vej her ud. Hun kom ud i køkkenet og smilede. Jeg smilede et tak, uden at sige noget. Min mor kiggede rundt, nok for at tælle hvor mange vi var. Altså mor kendte jo godt bandet eller næsten da, hun havde ikke snakket med det, men hun vidste hvem de var, og hvor mange. Så 5 plus 1 er jo 7.

Hahahahaha.

Ej lol, ved godt det er 6.

Er det ikke?.

Jo det er.

Ikke?.

Sofie drop det nu.

Seriøs jeg er blondine. I hvert fald sådan med klogheden.

Øjeblik er jeg blondine, når jeg har fået tolv i de fleste fag?.

Så er jeg da ikke blondine.

Men nogle gange virke jeg som en blondine.

Hahah.

Jeg er underlig.

Hoho. Ej Lol igen.

Vi gik ind i stuen, og satte os i sofaerne. Zayn og jeg sad ved siden af hinanden, Niall på min anden side. Louis, Harry, og Liam sad på den anden. Jeg kiggede lidt rundt, og endte med at kigge på Zayn.

***

Niall's P.O.V.

Jeg kiggede rundt på drengene og Sofie.

Sofie havde den pæneste hårfarve, en smule brunt, men egentlig rødt, en mørke rød. Hun havde langt hår, som hun satte op i en hestehale, men to hår totter ned ved øjne, altså nermere ved ørne, men ikke helt op af. Du ved nok hvad jeg mener.

Sofie og jeg fik øjenkontakt, og smilede lidt til hinanden. Sofie er helt vild køn, gode former, ikke tyk men heller ikke for tynd. Den rigtige størrelse, til hende. Hun var normal høj på en på hendes alder. Hun var virkelig smuk. En af de smukkeste piger jeg har set. 

"Sig det så, hvorfor behøves Zayn ikke sige hej og sådan til dig, og hvordan vidste han hvor køkkenet var. Det vil kun være Niall der kunne det?" kom det ivrigt fra Louis. Zayn og Sofie sukkede på samme tid. De minder faktisk meget om hinanden. 

"Ja åhh, ser du. Zayn og jeg har kendt hinanden side jeg var tre og han var fire. Jeg har boede her siden jeg var to. Og Zayn har så lært det at kende. Ja det var sådan set det" sagde Sofie. Seriøst har de kendt hinanden så lang tid? Helt ufattelig. 

Sofie var ked og savnede en, hun spiste ikke, og var ked og sang bare. Hun savnede Zayn. Og når man savner en meget kan man miste appetitten. Hun savnede ham så meget at hun var ked og sang. Nu giver det mening. Vi nikkede alle sammen, og både Sofie og Zayn smilede.

Hendes mor kom ind med noget pizza. Uhh hendes ser god ud. Den glæder jeg mig til at smage. Hendes mor satte den på bordet. Nikkede så og gik. Vi tog et stykke hver og begyndte at spise. Alle drengenes ansigter undtagen Zayn's, så sjovt ud. De havde nok ikke prøvet at smage sådan en god en. Ikke jeg havde det, og jeg lignede sikkert dem lige nu. Sofie smilede stort da hun kiggede rundt på os andre. Vi lignede nogle idioter. Helt sikkert. Haha.

Klokken blev mange og vi blev nød til at gå. Jeg havde fået fat på Sofie's nummer og skrev lige så snart vi var kørt.

#Hej. Nialler her:). Hvad laver man så nu hvor vi drenge er gået?# jeg kiggede på beskeden og sendte den. Jeg ventede på et svar da min mobil vibrerede.

#Hey Nialler:). Ja ser du. Jeg ser tv. HAHA. S# S stod nok for Sofie, eller søde, eller smukke. Jeg ved hvad hun skal kaldes SSS. Søde Smukke Sofie. Tre ord, til tre bogstaver. Tag den.

#Cool. SSS. Det kalder jeg dig fra nu af:)# sendt. Jeg kiggede rundt på drengene der så rimlig trætte ud. Men jeg føler mig frisk. 

#SSS? Hvad i helvedes navn står det for?# kom beskeden fra Sofie.

#Det fortæller jeg dig senere. Og snak ordenligt ikke?:)# Hahahah jeg er rigtig mor agtig, eller fra ikke?. Når fuck det. Jeg sagde ikke noget. Du har ingen beviser.

#Sig det!!! Og drop det, jeg er ikke den der snakker ordenligt, kun til lære. Lol# Skrev Sofie.

***

Jeg sad i min seng og tænkte på Sofie. Jeg var tæt på ved at skrive til hende men hun sover nok, da hun skal i skole i morgen. Jeg tændte mit tv, og kiggede efter noget at se. Men der var ikke noget jeg havde lyst til. Så jeg valgte at gå på Twitter. Jeg kom ind og skrev

#God dag. Zayn vu bliver nød til at snakke med os. Jeg er skuffett! haha ses bro# jeg tweetde det og kiggede lidt rundt.

Der var en masse RT og fav, tænkt at jeg skriver sådan noget og det er så uinteressant, men alligevel gør det det. Jeg forstår det ikke. 

Jeg kiggede lidt rundt i mit værelse. Der var stille. Ingen larm. Og jeg var blevet træt. 

Jeg gjorde mig klar til at gå i seng, børstede tænder, mit tøj af. Så jeg stod i boskershots. jeg lagde mig ned i min seng, og faldt i søvn med Sofie i tankerne.

"Kom nu Nialler" råbte Sofie. Jeg smilede af hende

"Jajaja, jeg er på vej SSS" råbte jeg igen. Vi grinede begge to, og løb rundt sammen, i en blomster eng. Vi løb rundt i hånd i hånd.

Vi grinede.

Jeg vågnede på med en dejlig følese. Hun var så sød, og hendes smil elsker jeg. 

Min mobil vibrerede. Jeg tog den og det var fra Sofie.

#Hej Niall. Må snakke med dig. Sofie.#

-------------------------------------------------------------------------------------------------------

Undskyld over det her korte kapitel. Jeg har en stil for, og en masse andre lektier. Jeg skriver så meget jeg kan som hurtigts muligt .

Det er ikke rettet igennem- Unskyld- Men jeg syntes at i skulle have et kapitel.

Like og fav meget gerne:) Det ville jeg blive glad for.

-Undskyld for alle fejl- 

TILLYKKE LWWY♥♥♥.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...