Flaskeposten

Mike går nede på stranden, som han plejer. Men denne gang finder han en flaskepost. Flaskeposten indeholdede et brev. Mike gik i gang med at læse brev, men brevet viser sig at være skrevet af et vidne...

0Likes
0Kommentarer
319Visninger

1. Flaskeposten

Flaskeposten

Mike stod i havnen, og kiggede ud i horisonten. Den var så smuk. Den minded ham om de, gode gamle dage med hans familie, som nu var totalt splittet. Efter lidt gik han ned til Straden.

Han nød, hvordan sandet føltes dejligt mod sine fødder. Han forsatte længere ned af stranden, ned til vandet. Han stod tæt på vandet, men stoppede der, hvor han kunne sidde uden at få våde bukser. Han sad og kiggede udover de smukke blå bølger, mens vinden løb over hans ansigt. Det gav ham altid en mærkelig form for ro. Så han lukkede øjne og nød roen

 

Efter noget tid, åbnede han sine øjne. Alt var lidt slørret, men da han øjne havde vænnet sig til, fik han øje på noget i vandkanten. Han gik tættere på vandet, og så så, at det var en flaske. Og da han kiggede nærmere, så han et brev nede i flasken. Han åbnede flasken, og rystede den i forsøget i at få brevet ud. Han så lidt mærkelig ud i ansigtet, da han så, hvor langt brevet egentlig var. Han begyndte at læse.

Hej! Den, der læser dette brev, har formodelig fundet min flaskepost. Du skal vide, at jeg sidder på en lille ø uden for Madagaskar. Jeg håber, at du gider komme og lede efter mig. Og jeg håber selvfølgelig, at jeg ikke er død, når du finder mig. For det kunne være lidt nederen, for mig altså. Han stoppede med at læse, og tog brevet i lommen. Og tog en hurtig beslutning om at tage op til havnen, og leje en båd.

Han gik rundt i havnen, og fik så så øje på den perfekte båd. Den havde et gammel design, og var lavet af brunt træ. Han fik også en besætning med skibet, som kunne klare rejsen.

 

De havde sejlet i nogle minutter, da han tog brevet op ad lommen, og læste videre.

Jeg regner med, at du gerne vil høre, hvordan jeg er endt her. Det startede med at jeg skulle på ferie, med en rigtig god veninde. Nåh ja har jeg sagt, at jeg er en pige Vi skulle til New York. Vi skulle faktisk mega tildigt op, men det har ikke noget med sagen at gøre. Turen der ned var fantastisk, også selvom, at vi ikke var på første klasse. Igen har det ikke noget med sagen at gøre. Helt ærlig hvis jeg bliver ved med at snakke udenom så bliver det her et meget langt brev.

Han stoppede kort med at læse. Og trak så på smilebåndet.

”Har brevet noget godt at sige,” spurgte et af besætningsmedlemmerne.

”Ja, jeg har fundet ud af, at det er en pige,” svarede Mike. Og læste så videre.

Vi kørte vi på vores hotel. Det var så smukt, det var en hvid bygning, med et sort tag. Jeg tror, at det var en af de flotteste bygninger jeg nogensinde havde set. Jeg tror ærligtalt, at det var den eneste bygning med sort tag i miles omkreds. Det syntes jeg var mega fedt, men min veninde følte sig som en outsider, så hun tiggede mig om, om vi ikke bare kunne gå ind. Jeg så ikke nogen grund til at blive udenfor, så vi gik ind i receptionen og fik vores værelser. Mike kunne se, at der kom et afsnit nu, så han besluttede sig for at holde en pause. Han gik over til kanten, og kiggede ud over vandet. Men der var et lille problem, det var bælgmørkt, så i stedet lyttede han efter bølgernes sus’. Så gik han op og spurgte styrmanden, hvor de var. Og så gik han til køjs.

 

Det var meget lyst, da Mike stod op. Så han kiggede på sit sorte læder ur, for at finde ud af, hvad klokken var. Hans øjne blev store da han så, at klokken næsten var 15.00. Hvordan kunne jeg sove så længe, det var jo ikke fordi, at jeg gik sent i seng, tænkte han. Igen gik han over til kanten, og kiggede over de smukke blå bølger. Han mund formede et smil, da han så, at der hoppede delefiner op af vandet. Han stod og kiggede på delfinerne i noget tid, og så tog han brevet op ad lommen.

Mit værelse så smukt. Væggene havde blomster tappet. Det bedste ved hele værelset var sengen. Sengen var lavet af mørke brunt træ, også var der en stolpe i hvert hjørne. Jeg stod faktisk ret længe og kiggede på sengen. Men så kom jeg i tanken om, at det var meningen, at vi bare skulle pakke ud og bagefter skulle vi mødes i lobbyen. Så pludselig fik jeg virkelig travlt. Igen så Mike, at der var afsnit. Så han tog en pause. Så spurgte han kaptajnen, for at finde ud af hvor langt de var kommet. Mike fik af vide, at de var ca. to dage fra målet. Mike var glad for, at det gik så hurtigt, for han ville helst finde hende i live. Bagefter gik han rundt på skibet, for at få luftet tankerene. Han prøvede samtidig på at holde brevet ude af sine tanker, men det kunne han bare ikke. Så han stak hånden ned i lommen, og fandt brevet frem.

Vi fandt en smuk cafe, og der bestilte vi to cappuccinoer. Da vi havde fået vores cappuccinoer, begyndte vi at snakke. For at være ærlig havde vi ikke ét alvorligt samtale emne. Det meste vi snakkede om var tøseting, men det er en mindre detalje. Vi aftalte at tage tilbage til hotellet, og der skulle vi være i et par timer. Og så skulle vi i byen og spise.

Vi havde fundet et virkelig flot spisested. Men da vi trådte ind lagde vi mærke til, at vi var de eneste med kjole på. Min kjole var rød, og gik mig til lidt over knæet. Min venindes kjole var lilla og var lige så lang som min. Vi kiggede på hinanden, og så tog jeg hende under armen. Og så gik vi smilende over til vores bord. Smilende må smitte for, Mike smilede også. Maden var, ja ikke helt noget at råbe hurra for, men det var heller ikke det værste, jeg nogensinde havde fået. Det tog os kun en halvtime at spise, men alligevel sad vi på restauranten i to timer. Igen sad vi og snakkede

Bagefter gik vi lidt rundt i gaderne. Vi gik forbi en gyde, hvor der kom nogle lyde fra. Vi gik lidt tættere, for hvis det var en slåskamp kunne vi måske stoppe den. Vi gik lydløst tættere på, og stoppede så, for at se hvad der foregik. Jeg kunne se, at der stod to mænd. Jeg gispede, da jeg så, at den ene mand havde en kniv. Han stak den i maven på den anden mand. Også kiggede han på mig. Inden jeg så mig om, lød der et skud. Og jeg så så, at min veninde var blevet skudt. Jeg skyndte mig hen til hende, og prøvede at stoppe blødningen. Pludselig følte jeg noget hårdt mod mit baghoved, og alt blev mørkt. Mikes hjerte bankede pludselig meget hurtig. Og der løb en tanker masse tanker gennem hans hoved fx Hvad sker der med hende? Overlever hendes veninde? Mike havde det som om at han læste en bog, men kom han i tanken om at det var sket i virkelig heden. Han tog sig til mund, i forsøget på at skjule et gisp. Han skyndte sig at læse videre.

Og så vågende jeg op på denne ø. Jeg havde ingen ide om, hvordan jeg var endt her. Og hvad jeg ikke kan forstå er, hvorfor de ikke slog mig ihjel. For nu kan jeg jo sige det til nogle, eller i dette tilfælde skrive det til nogle. Nu vil du sikkert gerne vide, hvad jeg hedder. Jeg hedder Katja. Jeg håber du når at finde mig. Da Mike havde læst de sidste linjer, gentog han navnet. Han kunne godt lide det navn.

 

Mike gik i land på øen, hvor Katja skulle være på. Han kiggede rundt omkring, og fik så øje på en, der sad i sandet. Han satte i løb, hen mod hende. Hun havde tydeligvis hørt ham, for hun rejste sig op og ventede på ham.

”Du fik mit brev,” konstaterede hun begejstret. Mike svarede ikke han nikkede bare. Selvom at de lige havde mødt hinanden, kastede de sig i armene på hinanden. De stod længe og krammede og gik så om bord på skibet 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...