Mysteries | [JB | FÆRDIG]

- Den eneste ting jeg kan mærke er smerten, overalt i min krop. De sagde at hvis jeg overlever det her vil jeg blive én af dem.

26Likes
16Kommentarer
2912Visninger
AA

7. Kapitel Seks - "En dag vil din hals være min"

Okay mit liv er underligt nu. Tilsyneladende blev jeg 'kidnappet' og har en kæreste, en der er vampyr og så er han også min herre, og jeg er hans blod slave. Hvad fanden?

  

Jeg har været her i næsten en måned nu, og min hukommelse er begyndt at komme tilbage. Jeg kan huske første gang jeg mødte Justin, og så kan jeg ikke huske noget andet efter at jeg har mødt ham .. Kun mine venner og skolen.

  

"Tanya maden er klar" råbte Justin, og jeg gik nedenunder og ja jeg kan gå uden for mit værelse nu, men ikke uden for huset. "Hvordan har du det?" Spurgte han da jeg vendte rundt om hjørnet til køkkenet, "Dårligt." Sagde jeg og prøvede at ignorere ham. "Jeg ved, at du ignorerer mig, og jeg kan ikke lide det Tanya" sagde han, ignorer ham, bare sidde ned på stolen og spise.

  

Jeg satte mig ned på en af de brune køkkenstole og begyndte at hælde mad på min tallerken, "Tanya! Du skal fandme ignorere mig sådan!" Råbte han. Ignorer ham. Pludselig følte jeg en smerte ramme min arm, og bordet forsvinde foran mig. Justin pressede mig mod væggen.

  

"Stop så med at Ignorer mig igen Tanya!" råbte han, og hans øjne var en mørk farve, vrede fyldt i dem. "Un-undskyld, jeg lover ikke a-at gøre det igen" han var skræmmende, "kan jeg gå tilbage til mit værelse?" Hadet i hans øjne forsvandt, "undskyld jeg var sur, du ignorerede mig, og jeg hader at være ignoreret. Undskyld. "Han slap mit håndled, og jeg løb ud af køkkenet og oven på til mit værelse.

  

"Fucking fantastisk. Jeg glemte aftensmad " knurrede min mave. "Hold kæft." Jeg sad i hjørnet, hvor jeg altid sidder hvis Justin havde været vred på mig eller såret mig. Der var et bank på døren "Justin gå væk!" Døren sprang op, "Justin sagde jeg ikke til dig at blive væ-" Det var en dreng han lignede Justin, men var højere og mere muskuløs.

  

"Hvem er du?" Spurgte jeg, da han gik rundt i mit værelse, og så på mine ting. Han kiggede i min retning, og begyndte at gå hen til mig, "hvem jeg er?" Sagde han, "Jeg hedder Jason. Men du kan kalde mig mester. "" Beklager, men jeg har allerede en mester, så skrid ud herfra. Tak. "

  

Han lo, "du ved ikke hvem jeg er?" "Jeg ved, hvem du er! En der følger teenager piger overalt! Gå ud, eller jeg bliver gal og slår livet ud af dig!" Råbte jeg, han pressede mig op mod væggen, og satte sin næse til min hals og lugtede til mig. "En dag, vil din hals være min" og med det forsvandt han. Det var godt nok underligt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...