Mysteries | [JB | FÆRDIG]

- Den eneste ting jeg kan mærke er smerten, overalt i min krop. De sagde at hvis jeg overlever det her vil jeg blive én af dem.

26Likes
16Kommentarer
3020Visninger
AA

6. Kapitel Fem - Det først sug

Justin blev stille, og stirrede på mig. "Du var ved at sige noget" sagde jeg. Han nikkede bare og rejste sig. "Undskyld, jeg fortæller dig senere." Og med det gik han bare ud af døren. "Hvad fanden?" Råbte jeg. Jeg kom op på benene og gik hen til en stol i et hjørne, og satte mig, og kiggede ud af vinduet.  

 

***

 

Jeg vågnede op, ved at nogle stirrede på mig, "Hvad?" snappede jeg. "Tag det roligt, Tanya." Justin snappede tilbage, "Jeg sværger, hvis du ikke lukker mig ud herfra, vil jeg ødelægge dørene." Sagde jeg, og han lo bare. "Hør pige, jeg er mere farlig end du kan forestille dig." Han løb hen til mig med sin vampyr hastighed og skubbede mig mod væggen. "Hey! Stop det! "Råbte jeg. Han smilede bare, og hans hoved gik til min hals, hvad?!  

 

Han begyndte at kysse den, og slikke den. "Du dufter så sødt." Sagde han, "Vent, hvad-" Jeg kunne ikke afslutte min sætning, da jeg følte ham gennembore min hud. Det gjorde ondt som helvede! Jeg kunne høre ham drikke mit blod. Jeg prøvede at skubbe ham væk, men han strammede sit greb om mig.  

 

Jeg følte mig svag, "Please stop! Det gør ondt." Han slap min hals og hans øjne var røde. Jeg kunne se blodet på hans læber. Min hånd fløj op til min hals, og jeg gik i panik. "Bare rolig, du er ikke ved at blive en vampyr." Sagde han, "E--? Er du sikker" spurgte jeg. Han nikkede, "Hvis jeg vil gøre dig til en, som jeg ikke vil, bliver er nødt til at drikke mit blod. "  

 

Jeg nikkede bare og  gled ned på gulvet, og gloede på ham. "Hvorfor gjorde du det?" "Bide dih?" Jeg nikkede, "Jeg ved det ikke. Jeg tror bare jeg ikke kunne styre min tørst. Men de ting jeg ville fortælle dig for nogle timer siden var, at hvis du kan huske var jeg den dreng fra din barndom. Og jeg er ikke kun din kæreste, jeg er også din mester." Jeg gav ham et underlig blik.  

 

Han lænede sig over mig, og hans hoved gik til min hals. Jeg frøs, "Vil du ikke være sød at lade vær.." hviskede jeg i frygt. "Du må hellere vænne dig til det" hviskede han "du er min blod slave", og efter at han sagde det, forsvandt han ud af døren.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...