Mysteries | [JB | FÆRDIG]

- Den eneste ting jeg kan mærke er smerten, overalt i min krop. De sagde at hvis jeg overlever det her vil jeg blive én af dem.

26Likes
16Kommentarer
2942Visninger
AA

2. Kapitel Et - Ny nabo

Det var mandag, min favorit dag!

Ja, min navn er Tanya Lovegood og alle ser mig som en nørd ...    

 

Jeg går med briller, og har ikke den pæneste stil. Udover det siger lægen, at jeg ikke har normale øjne. Jeg ved ikke hvorfor, men normale er de ikke. Men hey, ingen er perfekt! Jeg blev mobbet, siden jeg startede i 9 klasse. Jeg går på gymnasiet nu og efter det, er det blev værre.   

 

Jeg har kun min bedsteven Liana til at hjælpe mig, hvis jeg er i problemer eller noget.

Jeg bor i et lille kvarter, hvor alle kender hinanden. Jeg bor ved siden af min skoleinspektør fru. Skinger, haha ret pinligt.    

Min mor og min skoleinspektør er rigtig gode venner, og det er den flove del af det. Denne weekend er en ny familie flyttet til vores nabolag. De flyttede ind i det tomme hus ved siden af mit.    

 

Jeg ville sige hej og velkomme dem til vores nabolag, så jeg gik ud til vores hoveddør og hen til huset. Jeg var ret nervøs.     

Jeg gik til døren og ringede på      

 

DING DONG.

 

Jeg kunne høre fodtrin og døren blev åbnet langsomt.

Det lignede en dreng på min alder, han havde lysebrunt hår og gyldne brune øjne, og var ligesom 2 hoveder højere end mig. Han var virkelig lækker!      

 

"Hej, mit navn er Tanya! Jeg bor i huset ved siden af dig" Sagde jeg smilende    

 

Drengen sagde ikke noget.      

 

"Hey, er du okay?"      

 

Drengen nikkede.      

 

"Hvad er dit navn?" Jeg kiggede på ham gennem dørsprækken og  håbede at han ville tale      

 

"Hej, jeg er Justin" sagde han lavt, men hans stemme var ikke normal. Det var en mørk stemme, men stadig meget lys. Sært. Justin åbnede døren og lod mig komme ind. Jeg gik ind til hvad lignede stuen og satte mig på en sofa. Stuen var meget moderne indrettet, sofaen var sort og stolene var hvide. Væggene var hvide, og der var en del planter.      

 

"Flot rum" smilede jeg. Han må da være rig eller noget. "Tak," svarede han koldt. Okay vær lige lidt sur.      

"Så, hvor er dine forældre?" Spurgte jeg, "Hvor er dine?" Så man skal være hård, den kan jeg lege med på! "Jeg spurgte dig først!"        

 

Justin kiggede på mig, og det var ikke behageligt. Jeg kiggede på ham, og hans øjne var mørkere end de var før.

Underligt øjne ikke ændre bare farve, øjne kan ikke gøre det. Måske han har det samme øje halløj som mig? Men han stirrede stadig på mig, denne gang havde hans blik fundet min hals.      

 

"Jeg tror, jeg vil gå hjem. Det er begyndt at blive sent." Smilede jeg falskt og gik hurtigt hen til døren. Men Justin fik fat i mit håndled. Jeg kunne mærke frygten komme.     

 

"Kom ikke i problemer. Vær i nærheden af dit hus." Efter det slap han mig, og havde et alvorligt ansigtsudtryk. "O- kay." Sagde jeg og flygtede ud af huset.      

 

Den her fyr er underlig.      

 

Jeg gik ind i mit hus igen og så på uret som viste 9, det var sent. Og ja jeg er den pige, der går tidligt i seng og står op tidligt.  

Jeg gik oven på og ind i mit værelse. Jeg kunne ikke lide mit værelse lige nu. Jeg kunne se direkte over til Justins værelse.      

 

Jeg trak gardinerne for og tog min pyjamas på. Jeg gik over til mit vindue igen og kiggede ud. Justin kiggede på mig fra sit vindue, det skræmte livet ud af mig, så jeg krøb tilbage i min seng og under dynen. Den fyr drev mig til vanvid! Jeg forsøgte at tænke på andre ting. Jeg lukkede øjnene og faldt i søvn.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...