Mysteries | [JB | FÆRDIG]

- Den eneste ting jeg kan mærke er smerten, overalt i min krop. De sagde at hvis jeg overlever det her vil jeg blive én af dem.

26Likes
16Kommentarer
2913Visninger
AA

16. Kapitel 14 - Det at lugte blodet

Jasons Synsvinkel:

 

Lugten af blod ramte mine næsebor som torden. "Tan og i andre gå ind i bilen og Justin du følger mig." " Jason, hvad er det?" Tanya drejede hovedet i retning af skriget.


"Lugten af ​​blod" hviskede jeg i hendes øre og hun lod et gisp slippe hendes læber.


"Ind i bilen, nu!"


"Justin følg mig. Nu."


Vi begyndte at gå og de andre gik ind i bilen.


Gaden blev lagt i mørke. Det eneste lys var fra det svage lys af gade lamperne og fuldmånen.


Lugten af blod blev tykkere og Justin fik sure opstød, "hvis jeg skal sige det ligeud, stinker det som lort ... "


"Lugten bliver stærkere så vi burde være der snart"


Justin kiggede på mig "jeg håber at du indser at det her kan være farligt! Og at du har en kæreste som vil blive sønderknust hvis du dør."


"Jeg ved det.. Men for at beskytte hende er jeg er nødt til at kigge på det."


Han nikkede bare og vi blev ved med at gå indtil vi kom til en lille sidegade, hvor vi kunne høre stemmer.

 

"..... Jeg kunne lugte hende for blot et par minutter siden! Jeg sværger på at det var hendes duft!"


"Er du dum? Det her er ikke pigen vi er ude efter.. "


De stemmer. Dem har jeg hørt før.

Vi gik yderligere ned i gaden og  gemte os bag en skraldespand. De blev ved med at snakke indtil vi alle hørte et hvin og en der sagde "jeg fik pigen."


Tanyas Synsvinkel:


Jeg så på imens de gik væk i takt med at min nervøsitet voksede. "Jeg kan ikke bare lade dem gå! Hvad nu hvis en af ​​dem er kommet til skade? Eller værre dræbt?" Steffen holdt mig ind til sig. "Du skal ikke bekymre dig Tan. De drenge er hårdere end de ser ud"

 

Jeg kiggede ud af vinduet i bilen og så, at de ikke var der i synsfeltet mere. "Jeg er ked af det, men jeg bliver nødt til at gå" sagde jeg og åbnede døren og løb. "TANYA!" Jeg kiggede bag mig og så Steffen med et forpint udtryk.


Jeg løb ned af gaden mens jeg tænkte på det værste.


Jeg hørte stemmer fra en af ​​gaderne og gik ned at den. "..... Jeg kunne lugte hende blot et par minutter siden! Jeg sværger på at det var hendes duft!"

 

Hendes duft ?

 

Jeg hørte fodtrin bag mig. "Hvad de siger er sandt" sagde en dyb og maskulin stemme. Jeg vendte mig om og kiggede på en mand der var klædt i en sort kappe og rød-glødende, stikkende øjne der kiggede. "Du er den pige Katherine taler om." Jeg følte en gysen løbe ned af ryggen. "Jeg ved ikke, hvad du taler om!"

 

"Bare rolig kære , vi vil ikke gøre dig ondt. Så meget. " Hans stemme var iskold og hård. Kuldegysninger af frygt løb ned ad ryggen.

 

Jeg begyndte at gå baglæns mens han kiggede på mig med sine røde øjne. Og uheldig som jeg er var jeg fanget mellem ham og en solid mur.

 

Han lagde armene omkring min talje og placerede hovedet i hulningen af min hals, "du lugter godt. Men jeg spekulerer på om hvordan du smager" Jeg kunne føle spidsen af ​​hans hugtænder mod min hud. "men hvis jeg bider dig nu, vil der ikke være noget sjov når jeg har tænkt mig at pine din dyrebare Jason ".

 

Og med det slæbte han mig til enden af ​​gaden, "Jeg fik pigen." Fire par hoveder vendte sig rundt i vores retning, "du fik hende!" Sagde manden til venstre og kiggede på sin ven, "men hvad med planen?" Spurgte manden til højre.

 

"Lige nu vil vi ikke gøre noget imod hende eller dem " sagde den kappeklædte mand, imens han trykkede mig længere ind i hans stenhårde krop. Og pludselig var der en kraftig knurren .

 

" Lad. Hende. VÆRE! "

Jason sprang op og hvæsede af den kutteklædte mand. I det han gjorde det vendte manden sig om og tog mig med.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...