Held i uheld

I dag er det 14 dage siden min famille døde eller det vil sige jeg var kun rigtigt i famille med min mor, min far og storebror var ikke min biologiske familie. noget jeg først fandt ud af få dage siden, min biologiske far bor i Canada, og det er der jeg skal hen og bo om nogle dage. Mit navn er Emma og det her er historien om hvordan min drøm gik i opfyldelse.

2Likes
6Kommentarer
744Visninger
AA

1. Ulykken


Det hele startede en forårs dag i april, med at resten min famille skulle i IKEA jeg var syg så jeg måtte blive hjemme, det var noget jeg var rigtig sur over, men det skulle vise sig at blive min redning. jeg lå’ bare på mit værelse i mit ynglings nattøj (http://republic.co.uk/brands/womens/soul-cal-deluxe/soul-cal-deluxe-aztec-dream-catcher-pyjama-set-68758/?siteID=Hy3bqNL2jtQ-RgNRDLe9dCg.Nly5xASPDA) og stenede Facebook  ved 5 tiden om aften ringer min onkel og siger at der er sket en ulykke og at min famille er involveret i den, de er i en kritisk tilstand og er indlagt på rigshospitalet, og at han kommer og henter mig om lidt og køre mig indtil dem . jeg begynder med det samme at græde, alt begynder at snurre rundt og jeg er selvfølgelig mega bange for om de overlever og hvad der vil ske hvis de dør, jeg når kun lige at få skiftet min natbusker ud med et bare normale mørke jeans før min onkel ringer på døren han flår mig nærmest ud til bilen sætter mig ind på forsædet og så begynder han ellers bare at køre der ud af, ingen af os siger noget på vej der ind tårende triller bare ned af mine kinder... Da vi er nået ind til Rigshospitalet skynder vi os at finde ud af hvor min famille befinder sig og hvordan deres situation er,  i vi løber rundt og finder til sidst ud af  hvor de er henne, da vi kommer frem til afdelingen bliver vi modtaget af nogle læger der lige har forladt operations stuen, vi bliver kaldt ind på et stor hvidt  kontor af en slags og får at vide at det er for sent, at de er gået bort ved døden, deres kvæstelser var for store til de kunne rede dem, lige der ramlede hele min verden fuldstændigt sammen ind på det store hvide kontor jeg kunne ikke gør at end at græde og græde endnu mere, jeg var bange rigtig bange og så ked af det som du overhovedet kan forestille dig. En masse spørgsmål kom ind i mit hoved et par eks kunne være: hvad skulle der blive af mig? Hvor skal jeg bo? Kommer jeg nogensinde til at se min famille igen? Har de det godt hvor de er? Og mange, mange flere. De ville ha' mig til krise Psykolog, jeg nægtede det jeg ville bare hjem, hjem og sove, hjem til min seng og glemme alt det her nogensinde er sket, det fik jeg lov til af lægerne på den betingelse at jeg under ingen omstændigheder må være alene.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...