Held i uheld

I dag er det 14 dage siden min famille døde eller det vil sige jeg var kun rigtigt i famille med min mor, min far og storebror var ikke min biologiske familie. noget jeg først fandt ud af få dage siden, min biologiske far bor i Canada, og det er der jeg skal hen og bo om nogle dage.

Mit navn er Emma og det her er historien om hvordan min drøm gik i opfyldelse.

2Likes
6Kommentarer
754Visninger
AA

3. Festen

 

Mig og min familie begyndte langsomt at pakke alle de ting jeg godt ville gemme ned i kasser, og det var ikke så let der var mange ting med minder i jeg selvfølgelig godt ville ha med mig til Canada, det tog os 2 hele dage at få tømt huset for ting huset så helt forkert ud uden alle min mor bøger i stuen min fars læne stol og min storebors super rodet værelse. Og nu havde jeg kun 5 dage tilbage indtil jeg skulle tage mit fly til Canada, jeg jeg var virkelig begyndt at indse at det her ville være ende på mit trykke liv i gode gamle Danmark.  jeg skulle over i skolen for første gang efter ulykken jeg havde selv valgt jeg godt ville over og sige rigtig farvel til dem mange af mine klasse krammerater vil jeg jo nok aldrig komme til at se igen.., alle var meget stille og vidste ikke rigtig hvad de skulle sige til mig, men dem som virkelig prøvede at  snakke med mig var virkelig søde og også mega triste i frikvarteret mødtes mig og  alle mine veninder i kantinen vi hyggede os og græde mange tåre det var forfærdeligt at sige farvel til dem lige som det var forfærdeligt at sige farvel til min familie, men  det var generelt rart at få sagt rigtigt farvel til min klasse, selvom de var virkelig irriterende ville jeg alligevel komme til at savne dem alle sammen utrolig meget, på min sidste hele dag i Danmark holdte jeg en afskeds fest for alle dem jeg kendte, selv min storebrors venner kom selv om jeg ikke rigtig kendte dem, jeg fik et stort gruppe kram af dem alle sammen de gav mig også en gave som de vidste Jesper ville ha’ jeg skulle have det var en lille fodboldt nøglering som han havde lånt til hans bedste ven Morten, det var meget sødt af dem og jeg begyndte at stor tude igen.. alle min venner kom og sagde farvel for sidste gang vi græd meget sammen til sidst inden ”festen” sluttede fik jeg et kæmpe gruppe kram af alle der var mødt op, jeg havde ikke været så glad siden den dag min familie døde, jeg fik også krammet alle ”rigtigt” farvel for sidste gang, flere tude turer men udover at det var en afskeds fest var den meget hyggelig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...