Defying gravity

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 sep. 2012
  • Opdateret: 14 mar. 2013
  • Status: Færdig
Clara har altid været den smukke og populære pige i hele sin klasse, det er jo nærmest den bedste lykke, hun lever godt, bor sammen med sine forældre, har den flotteste og bedste kæreste i hele verden og kan altid finde støtte i sin bedste ven Nikolaj, men lykken må jo stoppe en dag, for det gør den den dag Clara får at vide at hun er......
Gravid.
Clara kan ikke huske noget om at have været sammen med nogen, hun regner med at faren nok er hendes kæreste Christian... men passer det?

11Likes
17Kommentarer
3100Visninger
AA

27. Universets smukkeste skabning

Smerten var så stor og sveden drev ned af mig mens min mor og Nikolaj holdt mine hænder. Jeg skreg og skreg og skreg, men smerten blev ved med at være der hele tiden.

"JEG KAN IKKE!" Skreg jeg og prøvede at trække vejret normalt, men det virkede ikke specielt meget.

"Du skal...du kan ikke vende om nu!" Sagde Nikolaj trøstende, jeg rystede på hovedet.

"Jeg vil ikke...jeg kan ikke..."

"Vil, kan ikke...hvad?" Spurgte min mor, jeg skreg igen.

"Jeg kan ikke være en mor nu!...Mor jeg er 16...jeg er en teenager...jeg kan ikke (skrig) Håndtere et barn! Jeg kan ikke...!" Skreg jeg og satte mig op, men lægerne pressede mig tilbage igen.

"Clara, hør her..du kan sagtens klare det her...Du er stærk." Sagde hun og nussede mig i håret. Jeg prøvede at smile til hende, men smerten var for stor.

"Hvis du vil lade os stikke dig, kan du få lidt bedøvelse, det vil hjælpe mod smerten." Sagde en af jordmødrene. Jeg rystede hurtigt på hovedet.

"Hun er rædselslagen over for nåle, så jeg tror ikke at du kan få hende til det." Sagde Nikolaj. Jordmoderen nikkede og sukkede så mens hun holdt mit knæ oppe. Jeg kunne høre lægerne heppe lidt på mig...mon det hele snart var overstået?

"Jeg håber at hun er smuk..." Sagde jeg halvt opgivende. Nikolaj grinede lidt.

"Clara, hun bliver noget af det smukkeste i hele universet, det ved du..for hun er skabt af dig."

"Nu var vi ligesom to om det Karl smart!" Sagde jeg og skreg en lille smule igen. Nikolaj grinede lidt.

"Men Clara, du må forstå..du bliver hendes mor, derfor kan hun ikke blive smukkere på nogen som helst måder....hun vil være perfekt, ligesom dig." Sagde han og nussede min hånd, jeg sukkede.

"Niko, jeg er ikke perfekt, prøv at se på mig, jeg må droppe ud af skolen og jeg ligger nu som en 16 årig pige der føder!!! Jeg er Uperfekt. Jeg er en fiasko, et nul...jeg er uduelig."

"Clara...Nikolaj, har ret...og jeg er enig, du er ikke en fiasko...du er noget af det mest perfekte i hele verden....og jeg er så ked af den...måde din far og jeg har behandlet dig på, det var aldrig min mening...Clara..du skal vide, at jeg er din mor og jeg elsker dig over alt på hele jorden. Du er min datter...og jeg er så ked af alt det der er sket mellem os..og jeg ved at du aldrig nogensinde vil tilgive mig, men jeg vil prøve at gøre alt for at det skal ske, for Claramus, jeg elsker dig!." Sagde min mor med tårer trillende ned ad sine kinder. Et par tårer trillede også ned af mine kinder, jeg sattemig forsigtigt op og omfavnede hende hurtigt.

"Jeg har virkelig savnet dig mor!" Sagde jeg og begyndte så at stortude mens min mor vuggede mig i sin favn. Vi kiggede hurtigt på hinanden og så følte jeg en kæmpe smerte....og så hørtes et skrig, men det var ikke mig eller min mor, Nikolaj eller nogle af de andre. Jeg slap min mor og kiggede så over på en af jordmødrene og hun stod med noget af det smukkeste som jeg nogensinde havde set i sin favn. Det lå så forsigtigt og kiggede mig lige i øjnene. Jordmoderen rakte det hen til mig så jeg kunne få det i favnen. Jeg lagde det forsigtigt i min favn og fik puttet en dyne omkring det. Aldrig havde jeg set noget så lille, skrøbeligt men utroligt smukt i hele mit liv. Det kiggede på mig med sine små mørkeblå øjne og udstødte så et lille nys. Jeg grinede stille mens et par tårer faldt ud af mine øjenkroge.

"Bare rolig...jeg er her hos dig, og jeg lover dig at jeg altid vil være det...min smukke lille pige"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...