Defying gravity

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 sep. 2012
  • Opdateret: 14 mar. 2013
  • Status: Færdig
Clara har altid været den smukke og populære pige i hele sin klasse, det er jo nærmest den bedste lykke, hun lever godt, bor sammen med sine forældre, har den flotteste og bedste kæreste i hele verden og kan altid finde støtte i sin bedste ven Nikolaj, men lykken må jo stoppe en dag, for det gør den den dag Clara får at vide at hun er......
Gravid.
Clara kan ikke huske noget om at have været sammen med nogen, hun regner med at faren nok er hendes kæreste Christian... men passer det?

11Likes
17Kommentarer
3022Visninger
AA

6. Tomhed.

Jeg sad og stirrede ind i min væg, det havde jeg gjort hele den mandag, tirsdag og onsdag. Livet gav bare ikke mening mere, hvordan skulle jeg nogensinde kunne tage mig af et lille barn? Jeg duede ikke til at passe på andre end mig selv. Jeg kunne lige så godt bare drikke mig ihjel, men Nikolaj ville savne mig for meget. Det hele var en værre omgang lort. For ikke mere end at min mor ikke havde snakket til mig siden vi kom hjem, det lagde sig tungt på mine skuldre, jeg kunne se at hun var skuffet over mig. Det samme kunne jeg se i min fars blik da mor fortalte ham det over aftensmaden. Jeg vidste at de var skuffet og sårede over at deres datter havde smidt hele sit kommende perfekte liv væk. Det der tog mest på mig var: Hvad ville alle andre i skolen ikke sige om mig. Jeg kunne umuligt blive hjemme det næste halve år! Jeg var jo nød til at komme i skole på et eller andet tidspunkt. Det svære var nok bare at se alle mine venner i øjnene og sige: Hey jeg er gravid! Eller bare at sige det til Nikolaj eller Christian... Christian ville slå mig ihjel! Hvem kunne være andre end far end ham, vi er jo trods alt kærester. Men jeg huske bare ikke at vi har været sammen. At se skuffelsen i Nikolajs øjne, vi havde jo lige siden des må klasser aftalt hinanden at vi skulle uddannes sammen, men det havde jeg jo ligesom fucket op nu! Mor havde også søgt på billige aborter på nettet, men jeg følte bare at det ville være som at slå et lille barn ihjel, hvilket det jo også er faktisk, men jeg ville aldrig kunne se mig selv i spejlet og kigge ærligt på mig selv igen. Mor havde endda inviteret min storebror på miniferie her hen, også selv om han bor i den anden ende af landet med sin kæreste. Han flyttede til Jylland allerede som 17 årig med sin kæreste, han ville over og have sit ejet bilreperations firma. Han havde aldrig været den bedste i skolen, så det var nok derfor at mor og far havde håbet at jeg ville blive det perfekte barn, men det kunne så være enormt lige meget nu! De kom i går og opholdte sig på et hotel inde i byen.

Hvor er du? Kan jeg komme over? K Niko. Stod der i endnu en besked fra Nikolaj, han havde sendt mig mindst 100 beskeder inden for de sidste 6 timer. Christian havde jeg også fået en del af, men jeg turde bare ikke svare, for hvad skulle jeg svare, jeg kunne umuligt kyve for dem begge to. De var de bedste fyre i hele mit liv. Jeg endte med at slukke min monil og hive batteriet ud. Jeg smed mig tilbage i sengen og kiggede tomt op i loftet, men så blev der banket på min dør. Jeg smed en pude hen på døren da den blev lukket op.

"Jeg gider ikke nu!" Sagde jeg, det var første gang jeg havde sagt noget siden søndag. Jeg kunne høre hvordan min stemme lød hæs og opgivende.

"Så går jeg bare igen!" Sagde min brors grinende stemme, jeg vendte hovedet mod ham og sukkede. Han lukkede døren og satte sig hen til mig.

"Hvad så Claramus, er man blevet lidt federe end man plejer?" Spurgte han, han havde det med at joke med alt uanset om det var sjovt, seriøst eller irriterende, lige nu irriterede hans jokes mig gevaldigt meget.

"Hvor er du sjov!" Sagde jeg og gav ham en knytnæve lige i skulderen. Han grinede jamrende og lagde så sin hånd på min skulder og rystede den blidt.

"Jeg skal nok hjælpe dig, det lover jeg." Sagde han og gav mig et lille klem med hånden.

"Jeg gider ikke have din hjælp, den stinker!" Sagde jeg irritteret og vendte mig med ryggen til ham.

"Clara hør nu her, det sker for mange piger, du kunne ikke gøre for det... du skal nok komme igennem det..."

"Vel skal jeg ej! Andreas du fatter ikke en skid! Jeg har en fucking unge i min mave! Jeg skal være mor og jeg er kun 16!" Sagde jeg og begyndte at tudebrøle. Andreas slog armene om mig og jeg lagde mig ind i hans favn.

"Bare rolig lillesøster, jeg er hos dig." Sagde han og strøg mig over håret mens jeg tudede ud ved hans skulder.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...