Defying gravity

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 sep. 2012
  • Opdateret: 14 mar. 2013
  • Status: Færdig
Clara har altid været den smukke og populære pige i hele sin klasse, det er jo nærmest den bedste lykke, hun lever godt, bor sammen med sine forældre, har den flotteste og bedste kæreste i hele verden og kan altid finde støtte i sin bedste ven Nikolaj, men lykken må jo stoppe en dag, for det gør den den dag Clara får at vide at hun er...... Gravid. Clara kan ikke huske noget om at have været sammen med nogen, hun regner med at faren nok er hendes kæreste Christian... men passer det?

11Likes
17Kommentarer
2982Visninger
AA

12. Togbilletten

"Helt ærligt Andreas, tænk at du glemte det!" Sagde jeg ind i min mobil da jeg en aften lå og snakkede med min bror i mobilen.

"Jeg er jo aldrig hjemme på øen mere, jeg kan da ikke huske det hele... men helt ærligt, tror du virkelig at jeg kan huske et gammelt pars bryllupsdato!" Sagde han, jeg sukkede og lagde mig tilbage i sengen.

"Andreas... det er mor og far du taler om! Det burde være mig der glemte det.... jeg er trods alt den yngste.... du har levet med dem længere end jeg har, men du er jo trods alt den store skuffelse!" Sagde jeg og grinede lidt. Andreas grinede også lidt.

"Ikke længere, den plads har du vidst scoret fra mig din lille gravide tøs!" Sagde han grinende. Jeg rakte tunge selv om jeg godt vidste at han ikke kunne se det.

"Jeg er ked af at jeg ikke kunne være i længere tid hos dig lillesøster, jeg har jo et job og det hele... jeg er virkelig ked af det." Sagde han trist, men jag havde gennemskuet ham.

"Vel er du ej, du er i fryd over at jeg er blevet familiens nye sorte får. Du sidder sikkert og smasker dig i frydelse lige nu!" Sagde jeg surt. Andreas mumlede noget meget uhøreligt. Så kunne jeg høre at telefonen blev taget fra ham og at han råbte et eller andet.

"Undskyld for din brors dårlige opførsel, jeg indskaffer bare hans dessert." Sagde Julie fjollende. Man kunne tydeligt høre Andreases sure snak i baggrunden. Det lød ret sjovt.

"Hvor jeg dog savner at snakke med et fornuftigt menneske... Julie du har lige reddet hele min aften." Sagde jeg glad. Julie grinede lidt.

"Jeg har ikke så lang tid igen desværre, mine forældre kommer over til kaffe og te her om en lille halv times tid, men jeg kan da bare bestille en togbillet til dig så du kan komme her over og få snakket igennem." Jeg sprang hurtigt op fra sengen og hoppede rundt i hele mit værelse af glæde.

"Er du sikker? Jeg har ikke lyst til at være til besvær." Sagde jeg helt skingert.

"Nej da, din bror og jeg har snakket om det længe faktisk, vi syntes at det vil være godt for dig at komme over på en forlænget weekend, vi henter dig på stationen Torsdag eftermiddag og så skal du bare slippe alle hæmninger og bare nyde roen og stilheden." Sagde Julie. Jeg snøftede lidt, men det var ikke af sorg, men af glæde. Det var lige havd jeg trængte til, at komme der over og glemme alt om alle her ovre, jeg tog mig sammen og gav hende et ordentligt svar.

"Bare hent mig når jeg er ved stationen på torsdag." Sagde jeg og lagde røret på. Hvor jeg dog bare glædede mig til på torsdag, det var ærgeligt at det kun var tirsdag. Tænk at der var hele to dage til at jeg skulle af sted, jeg kunne næsten ikke klare det, men så ringede min mobil igen. Det var Christian. Jeg turde næsten ikke at tage den, var han blevet god igen og ville rent faktisk tale med mig? Det kunne da ikke passe.

"Hallo?" Spurgte jeg forsigtigt ind i røret.

"Hey skat, jeg er ked af at vi ikke har set hinanden i et stykke tid, jeg tænkte på om vi kunne mødes?" Spurgte han, det lød som om det henne i parken aldrig var sket, måske havde han glemt det, selv om det nok ikke var så svært at glemme.

"Jeg er faktisk på vej i seng." Sagde jeg selv om jeg egentlig ikke var det, jeg gad faktisk bare ikke mødes med Christian.

"Ok så, så ses vi vel bare i morgen." Sagde han og lagde på. Jeg slukkede mobilen og kiggede forvirret ud i luften. Hvad gik det lige ud på?

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...