Defying gravity

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 sep. 2012
  • Opdateret: 14 mar. 2013
  • Status: Færdig
Clara har altid været den smukke og populære pige i hele sin klasse, det er jo nærmest den bedste lykke, hun lever godt, bor sammen med sine forældre, har den flotteste og bedste kæreste i hele verden og kan altid finde støtte i sin bedste ven Nikolaj, men lykken må jo stoppe en dag, for det gør den den dag Clara får at vide at hun er...... Gravid. Clara kan ikke huske noget om at have været sammen med nogen, hun regner med at faren nok er hendes kæreste Christian... men passer det?

11Likes
17Kommentarer
2986Visninger
AA

22. Svar

Jeg vågnede til at jeg blev nusset på min kind, jeg åbnede halvt mine øjne og så på Nikolaj. Jeg skulle lige minde mig selv om at jeg nu havde boet hos ham i en uge. Jeg skulle faktisk minde mig selv om det hele tiden, både når jeg vågnede og når jeg mindede mig selv om at Nikolaj ikke havde en førstesal som vores, når jeg glemte hvor mine ting var, når jeg tog mig selv i halvt at ringe til min mor for at spørge om hvad vi skulle have at spise og når jeg hver dag var på vej hjem til vores hus i stedet for Nikolajs. Det var forvirende. For på en måde så hadede jeg mine forældre, men jeg savnede dem også helt vildt, og livet var ikke lettere, min mave var så stor nu at folk faktisk selv havde regnet ud at jeg var gravid og når de så spurgte hvem der var faren.... så sad jeg bare som et stort spørgsmålstegn. Jeg vidste stadig ikke hvem der var far til mit barn. Måske fordi jeg på en måde bare havde opgevet at finde ud af det. For Christian fik man ingen reaktion fra, han havde alt for travlt med sin nye kæreste Cecilie, en klam pudderdåse som han havde mødt til en fest for et par uger siden. Inderst inde følte jeg så heller ikke rigtig på en måde at Christian var faren... for når jeg tænkte på det, så føltes det forkert. Christian kiggede også mærkeligt den første morgen da Nikolaj og jeg kom gående ind i klassen hånd i hånd, hele klassen kiggede faktisk en ekstra gang, om det var min mave eller at jeg var kærester med min bedste ven, det ved jeg ikke, måske begge dele. Opmærksomheden var i hvertfald mærkelig, jeg havde jo ikke været vant til den i lang tid. Mit liv var vendt helt på hovedet lige siden jeg blev gravid.

"Det hele er så uvirkeligt." Sagde jeg til Julie som sad og drak en kop varm kakao med mig nede på den lokale cafe. Jeg var taget på weekend til Jylland igen, det havde jeg også haft brug for.

"Regner du med en dreng?" Spurgte Julie, jeg trak på skuldrene.

"Jeg havde den der følelse i starten, men nu føler jeg intet." Sagde jeg og skubbede til min urørte te. Jeg havde en ide om at jeg var deprimeret.

"Hvor skal du bo når du har født og hvad har du tænkt dig at gøre med din skolegang?" Spurgte Julie, mens hun kiggede sødt på mig. Jeg sukkede igen og kiggede så på hende.

"For at sige det ret, så har jeg ikke tænkt på det, på noget af det faktisk. Jeg er helt blank, jeg aner ikke hvad jeg skal gøre, for hvad nu hvis jeg bliver en mega dårlig mor... vil jeg overhovedet kunne tage mig af et lille barn?" Spurgte jeg opgivende. Julie tog min hånd.

"Jeg er sikker på at du bliver en god mor, måske den bedste, bare stol på mig." Sagde Julie og klemte min hånd.

"Jeg er glad for at vi kan snakke om det her Julie, det betyder meget for mig. Det skal du bare vide." Sagde jeg. Julie kiggede nøje på mig og gav mig så et kram. 

"Du skal vide at du altid er velkommen her hos os, og at din bror og jeg elsker dig højere end noget andet i hele verden." Sagde hun og da jeg kiggede på hende igen havde hun tårer i øjnene.

"Julie... du behøver ikke at blive ked af det, jeg har det jo fint nok... jeg skal nok klare den." Sagde jeg og kiggede ømt på hende, hun tørede sine øjne og smilede til mig.

"Er du glad... så er jeg også glad." Sagde hun og tog sin pung op af sin taske for at betale. Jeg rejste mig og gik ud mod toilettet, på vejen fik jeg stødt ind i en høj lyshåret dreng.

"Ej det må du virkelig undskylde, jeg fik ikke set mig for....DENNIS!" Udbrød jeg da jeg så at det var min gamle ven Dennis, han grinede lidt og vi gav hinanden et kram.

"Er du nu her igen?" Spurgte han grinende, jeg nikkede og smilede så til ham, han kiggede nøje på min mave.

"Du vokser hurtigt." Sagde han og smilede skævt. Jeg nikkede.

"Hvordan går det så med dig og din kæreste?" Spurgte han. Jeg rystede på hovedet,

"Ja Christian og jeg er ikke sammen mere, så jeg er sammen med Nikolaj nu, det er også bedere." Sagde jeg og smilede skævt til ham, han grinede lidt.

"Jeg syntes ellers at dig og Christian passede bedere sammen, i så bare så godt ud sammen, men hvis det ikke fungerede for jer så er det jo ikke noget jeg kan gøre ved."

"Ja, jeg er lidt dårlig til det med fyre, men det føles rigtigt med Nikolaj, så jeg er glad." Sagde jeg og sukkede let for mig selv. Dennis nikkede.

"Dig og Christian passede ellers så godt sammen, i har bare sådan en kemi de får det til at ligne at i har kendt hinanden i al den tid i har levet. I var klæbet op af hinanden hele aften, i styrede bare det dansegulv, så det var syndt da du slog hovedet og i så tog hjem." Sagde Dennis, jeg kiggede forvirret på Dennis, Christian og jeg havde absolut ikke den samme hårfarve og jeg vågnede jo op ved siden af...

"Hey... øhhm kan du ikke lige beskrive Christian og Nikolaj for mig en gang?" Spurgte jeg lidt rundt på gulvet. Dennis kiggede forvirret på mig, men nikkede så.

"Jo øhh... Nikolaj er måske omkring 1,75 cirka... han er lidt rubust og med mørkt hår, hele aftenen sad han faktisk og kiggede lidt ondt på dig og Christian... og Christian er lidt højere end Nikolaj og han er lyshåret og... ja han ligner lidt mig." Sagde Dennis mens han tænkte. Jeg begyndte at få åndenød, det kunne bare ikke passe det hele...jeg tog fat i dørhåndtaget til toilettet og faldt bagover. Dennis gispede og tog hurtigt fat i mig inden jeg ramte gulvet.

"Hvad sker der?!" Spurgte han skræmt, jeg rystede over hele kroppen og kiggede ham så i øjnene.

"Jeg kan huske det hele nu!" Sagde jeg og kiggede skræmt ud i luften mens hele festen fløj igennem mit hovede...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...