Defying gravity

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 sep. 2012
  • Opdateret: 14 mar. 2013
  • Status: Færdig
Clara har altid været den smukke og populære pige i hele sin klasse, det er jo nærmest den bedste lykke, hun lever godt, bor sammen med sine forældre, har den flotteste og bedste kæreste i hele verden og kan altid finde støtte i sin bedste ven Nikolaj, men lykken må jo stoppe en dag, for det gør den den dag Clara får at vide at hun er......
Gravid.
Clara kan ikke huske noget om at have været sammen med nogen, hun regner med at faren nok er hendes kæreste Christian... men passer det?

11Likes
17Kommentarer
3269Visninger
AA

16. supermakeder

"Måske nogle gulerødder, eller hvad med noget mango... hvad har du lyst til?" Spurgte Julie da vi gik og handlede sammen nede i byen, jeg gik mest og kiggede henne i babyafdelingen. Det gjorde mig endnu mere sur og opmærksom på min mave når jeg så på det nuttede babytøj. Jeg havde jo altid elsket babytøj da jeg var lille, men det var jo mest fordi at det passede til mine dukker. Nu blev jeg bare irriteret på mig selv når jeg kiggede på det.

"Den her er egentlig meget sød." Sagde jeg til Julie og viste hende en hvid bodystocking med små regnbuer og dværge. Julie grinede lidt.

"Gid det var mig." Sagde hun lidt lavt, men jeg hørte det alligevel godt.

"Du må da gerne få ham." Sagde jeg lidt sarkastisk og grinede lidt for mig selv, Julie stivnede og kiggede på mig.

"Jeg håber du laver sjov. Jeg ville aldrig drømme om at vide at jeg tager mig af et barn som ikke en gang er mit ejet, jeg ville frygte at det ville blive taget tilbage hver dag jeg vågnede med det."

"Men, det ville jeg aldrig gøre mod dig, jeg ville have det mega dårligt med mig selv." Sagde jeg og hængte bodystockingen på plads.

"lad du nu bare beholde det selv, det tror jeg også vil være bedst for dig selv længere fremme i livet... men vil du have gulerødder eller mango?"

"Mango." Sagde jeg stille og gik væk fra babyafdelingen og fulgte med Julie over til frostvarene.

"Er det ikke Clara?" Sagde en stemme bag mig, jeg vendte mig forsigtigt om og så en høj blond fyr med et kæmpe smil, jeg nikkede forsigtigt og drengen smilede endnu mere (hvilket jeg ikke troede var muligt. )

"Dennis... kan du ikke huske mig?" Spurgte han smilende, jeg kunne huske at navnet sagde et eller andet, men jeg kunne ikke lige huske hvor fra.

"Jeg var med til festen for et lille halvt års tid siden." Sagde han og gav mig hånden, jeg tog fint imod den og smilede lidt forsigtigt til ham.

"Du gik virkelig til den kan jeg huske." Sagde han, jeg stivnede lidt og kiggede ned på min mave, hvor jeg dog hadede den fest!

"Ja, men det var fordi i alle drak mig fuld." Sagde jeg og prøvede at kigge efter Julie som var forsvundet ud af mit åsyn.. Dennis gik hen foran mig igen, han var irriterende.

"Jeg syntes det var en meget speciel aften... syntes du ikke også?" Spurgte han, jeg kiggede forvirret på ham. Han smilede lidt kejtet og tog et stykke papir frem.

"Du kan ringe til mig hvis du har lyst." Sagde han og blinkede hurtigt med det ene øje. Jeg forstod stadig væk intet,  jeg kunne jo i forvejen ikke huske særligt meget fra festen, så det var mærkeligt at en eller dreng kom hen og lige pludselig gav mig sit nummer og fortalte om at det var en mega speciel aften.... jeg vendte mig om og kiggede efter ham, men væk, det var han. Jeg sukkede og tog min mobil op  fra lommen og ringede Nikolaj op, han tog den heldigvis.

"Hvad så putte?" Sagde han, jeg grinede lidt for mig selv over hans platte valg af kælenavne til mig.

"Ikke så meget, ville bare lige høre om du kunne huske en dreng der hed Dennis som var med til festen?"

"Det ved jeg ikke, hvordan ser han ud?"

"Han er høj, med mørke øjne og blond hår og et lidt kejtet smil."

"Er du sikker på at det ikke er mig?" Spurgte Nikolaj grinende, og så kom jeg i tanke om hvor jeg havde set ham før, Dennis lignte jo fuldkommen Nikolaj.

"Hvor wierd!" Sagde jeg grinende, Nikolaj grinede også inde i røret. Jeg begyndte at gå rundt i butikken mens jeg stadig snakkede med Nikolaj i telefonen.

"Hvad så, hvordan er der der ovre i det iskolde Jyllland?" Sagde han med en fnisen bag efter. Jeg sukkede over hans sjove barnlighed.

"Du er så barnlig, men her er faktisk ikke særligt koldt. Hvad med dig, tror du at du kan undvære mig indtil søndag?" Jeg grinede lidt over det, men hørte så en mumlen fra en der ikke var Nikolaj.

"Hvem er du sammen med?"

"Ikke nogen, jeg er helt alene." Sagde hanlidt for hurtigt og nervøst, jeg grinede lidt og sukkede så igen.

"Det er altså ok for dig at have andre venner end mig." Sagde jeg, Nikolaj mumlede lidt.

"Nå,jeg bliver nød til at gå, jeg kan ikke finde Julie nemlig." Sagde jeg og kiggede endnu mere efter hende.

"Ja det gør vi... jeg savner dig allerede." Sagde han helt alvorligt. Jeg smilede lidt.

"Jeg savner også dig, men vi ses søndag, du kan jo hente mig på stationen og så kan vi tage på cafe´?"

"Ja, det kunne vi vel godt, jeg finder lige ud af det, vi ses putte." Sagde han så og lagde på, jeg lagde mobilen ned i lommen igen og fik endelig øje på Julie der stod helt oppe forrest i kasse 2. Jeg løb op til hende.

"Hvem var drengen der gik hen til dig?" Spurgte hun mens hun fiskede sin pung op af lommen. Jeg kiggede gennem butikken efter Dennis og vendte så min opmærksomhed mod Julie igen.

"Han hed Dennis, han påstod vi havde mødt til festen." Sagde jeg og gik sammen med Julie ud på parkeringspladsen. Der gik en kvinde med en lille pige i hånden ind i mig med sin vogn, jeg faldt næsten ned på jorden.

"Ej det må du undskylde, jeg havde ikke set at du var gravid." Sagde hun og kiggede på min mave, lige i det gik alt i stå omkring mig, hun havde set at jeg var gravid, nu var der jo ingen chance for at jeg nogensinde ville kunne gemme det for nogen.

"Det er ok." Var det eneste jeg kunne sige, og så gik jeg helt tom hen til bilen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...