Defying gravity

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 sep. 2012
  • Opdateret: 14 mar. 2013
  • Status: Færdig
Clara har altid været den smukke og populære pige i hele sin klasse, det er jo nærmest den bedste lykke, hun lever godt, bor sammen med sine forældre, har den flotteste og bedste kæreste i hele verden og kan altid finde støtte i sin bedste ven Nikolaj, men lykken må jo stoppe en dag, for det gør den den dag Clara får at vide at hun er...... Gravid. Clara kan ikke huske noget om at have været sammen med nogen, hun regner med at faren nok er hendes kæreste Christian... men passer det?

11Likes
17Kommentarer
2973Visninger
AA

1. Sult.

"Tre snickers, en cocio, en cola og en ostebolle, tak!" Sagde jeg forsigtigt til kassedamen. Hun vendte og bibbede alle tingene ind og kiggede forbavset på mig.

"Er man i voksealderen?" Spurgte en forbigående kunde. Jeg prustede ud og kiggede over på Nicolaj. Han kiggede også på mig.

"Jeg er sulten!" Sagde jeg irriteret til den forbigående kunde. Kassedamen rullede øjne af mig, endda så tydeligt at jeg så det, jeg lavede en sur mine og tog fat i Nikolaj og gik ud af butikken.

"Du bliver bollefed til sidst hvis du fortsætter sådan der." Sagde han og kiggede bekymrende på mig mens jeg proppede mig i ostebolle.

"Men jeg er sulten!" Sagde jeg og tog mig til maven. Nikolaj sukkede opgivende, han havde faktisk tabt sig to  kilo af at gå med mig op i den lokale købmande i hver pause. Jeg kunne ikke gøre for det, jeg var så forbandet sulten hele tiden.  Selv om jeg endda prøvede at motionere endnu mere end jeg plejede fordi jeg åd så meget, så forsvandt bulen på min mave bare ikke.

"Jeg løb faktisk fem kilometer i går, jeg har brug for næring og energi!" Sagde jeg og prøvede at få Nikolaj til at falde ned. Men han blev bare ved med at kigge bekymret på mig.

"Jeg kan faktisk ikke forstå at du bliver ved med at være så sulten, har du ikke spist den seneste måned?" Spurgte han og aede min ryg. Jeg kiggede ømt  på ham. Nikolaj havde været min bedste ven siden børnehaveklassen. Vi støttede hinanden i alt, også når jeg havde mine stunder, så var Nikolaj der altid for mig.

"Jeg klarer den, det er nok bare en periode. Se du bare, jeg får normale spisevaner igen snart, det lover jeg!" Sagde jeg og gav ham hånden på det. Han  kiggede bare skævt og grinende på mig igen og tog selv en bid af sin helsesandwich. Jeg åbnede den sidste snickers og kunne mærke cocio´en rumstere i min mave. Jeg smed hurtigt den lille snickers væk og tog mig til maven. Det begyndte at gøre enormt ondt.

"Er du all right?" Spurgte Nikolaj, endnu mere bekymret end før.

"Jeg skal kaste op!" Sagde jeg og spurtede over mod butikstoilettet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...