Defying gravity

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 sep. 2012
  • Opdateret: 14 mar. 2013
  • Status: Færdig
Clara har altid været den smukke og populære pige i hele sin klasse, det er jo nærmest den bedste lykke, hun lever godt, bor sammen med sine forældre, har den flotteste og bedste kæreste i hele verden og kan altid finde støtte i sin bedste ven Nikolaj, men lykken må jo stoppe en dag, for det gør den den dag Clara får at vide at hun er......
Gravid.
Clara kan ikke huske noget om at have været sammen med nogen, hun regner med at faren nok er hendes kæreste Christian... men passer det?

11Likes
17Kommentarer
3224Visninger
AA

20. Morgen.

Vi vågnede samtidig, først var det lidt mærkeligt sådan at ligge der og tænke på det der var sket, men alligevel skubbede jeg bare tanken væk og plantede et kys på Nikolajs læber. Han smilede sit søde og dejlige smil og nussede min kind. Jeg smilede tilbage og satte mig op i sengen, Nikolaj kiggede hurtigt forbavset på min mave men mindede sig dog om min graviditet. Jeg grinede lidt da jeg kom i tanke om vores nat. Aldrig havde jeg følt mig så godt tilpas hos nogen som hos Nikolaj i nat. Jeg kiggede tilbage på Nikolaj som stadig lå og kiggede på mig, der var ingen af os der sagde noget. Måske fordi der ikke behøvede at blive sagt noget som helst. Jeg lagde mig tilbage i hans favn og sukkede.

"Tror du at jeg nogensinde vil få et perfekt liv?" Spurgte jeg mens jeg kiggede op i loftet. Nikolaj nussede mine skuldre.

"Ingen har et perfekt liv, alle har nedture engang i mellem, det må vi bare lære at acceptere." Sagde han og kyssede min kind. Jeg smilede lidt og vendte mig om mod ham.

"Du er så klog, og jeg elsker dig for det." Sagde jeg og kyssede ham, han smilede og klamte mig ind til sig.

"Hvem skulle have troet at du nogensinde skulle ligge her sammen med mig? Det er helt utroligt." sagde han og grinede lidt, jeg smilede.

"Hvorfor er det utroligt?"

"Fordi at... Jeg elsker dig." Sagde han og så alvorligt på mig. Jeg smilede genert og kiggede så også alvorligt på ham.

"Jeg elsker også dig.... meget." Sagde jeg, Nikolaj nussede min kind og gav den et blidt kys hvorefter han så rejste sig fra sengen.

"Du ved godt at Christian han vil flippe ik´?" Sagde han og grinede lidt. Jeg kiggede forvirret på ham. Han grinede lidt og tog sine sokker på.

"Han vil nok blive sur når han får af vide at du har været dit livs kærlighed utro med din bedste ven siden børnehaven."Sagde han og smilede til mig. Jeg rystede på hovedet.

"Ingens liv er perfekt, så hvorfor skulle mit være det, jeg har bare et rodet liv... jeg elsker min bedste ven, min kæreste vil ikke snakke med mig.... og jeg er gravid." Sagde jeg og kiggede ned på min runde mave. Nikolaj satte sig ned ved siden af mig og nussede om mig.

"Du skal vide at du er perfekt for mig, uanset om du så er en stor opsvulmet hval, så skal du vide at jeg elsker dig." Sagde han og kyssede mig, jeg smilede og tog hans hånd i min.

"Jeg ved det godt, og du skal også vide at jeg elsker dig, men... der er ting der plager mig, ved det her barn..."

"Fortæl."

"Jeg er bange! Hvad nu hvis jeg ikke kan klare rollen som mor, jeg ved ikke om jeg ville kunne give mit ejet barn væk til adoption, hvad med smerterne op til fødslen, ville det blive et normalt barn, ville det kunne få det bedste hos mig? Hvem er faderen ogvil han kende til barnet...."

"Slap af søde Clara, alt skal nok gå!" Afbrød Nikolaj mig og kiggede mig dybt i øjnene, jeg begyndte næsten at græde.

"Men Nikolaj, jeg er bange..." Hulkede jeg og lagde mig ind til ham.

"Vi klare det sammen, det gør vi altid... det ved du!" Sagde han og kyssede mig igen.

"Sammen." Sagde jeg stakåndet og flettede mine fingre ind i hans.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...