Defying gravity

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 sep. 2012
  • Opdateret: 14 mar. 2013
  • Status: Færdig
Clara har altid været den smukke og populære pige i hele sin klasse, det er jo nærmest den bedste lykke, hun lever godt, bor sammen med sine forældre, har den flotteste og bedste kæreste i hele verden og kan altid finde støtte i sin bedste ven Nikolaj, men lykken må jo stoppe en dag, for det gør den den dag Clara får at vide at hun er...... Gravid. Clara kan ikke huske noget om at have været sammen med nogen, hun regner med at faren nok er hendes kæreste Christian... men passer det?

11Likes
17Kommentarer
2978Visninger
AA

2. Kvalme.

Jeg ved ikke hvad det var der gjorde det, men jeg havde i en længere periode haft en kæmpe kvalme, nogen gange kunne jeg holde det i mig, andre gange kunne jeg ikke. I dag var en af de dage hvor jeg ikke kunne holde noget som helst i mig. Lige meget hvad jeg gjorde. Jeg gik ud fra kundetoilettet og så Nikolaj stå med triste øjne.

"Det der holder ikke, du bliver nødt til at gå til lægen, tænk hvis du fejler et eller andet." Sagde han bekymrende, jeg rystede på hovedet. Nikolaj havde været min bedste ven lige siden børnehaven, han skulle altid passe på mig og bekymre sig om mig.

"Niko, det er bare lidt kvalme... jeg kan klare det." Sagde jeg og nussede hans kind. Han kiggede ned i jorden og så op på mig igen.

"Vil du så ikke love mig, at hvis det bliver værre, så går du til lægen!" Sagde han, jeg nikkede opgivende og gav ham hånden på det. Han smilede og tog mig om armen og gik videre.

"Jeg ved egentlig ikke hvorfor jeg får sådan en kvalme. Det startede i sidste uge." Sagde jeg og hostede lidt. Nikolaj stoppede op.

"Allerede i sidste uge!? Du må altså gå til lægen." Sagde han og slap  min arm.

"Slap nu af Niko, det er bare en smule kvalme, jeg er jo ikke ved at dø." Sagde jeg og puffede lidt til ham.

"Men Clara, jeg har ikke lyst til at se dig lide sådan der, du bliver nød til at gøre noget ved det. Ellers så gør jeg!" Sagde han helt alvorligt. Jeg grinede lidt igen.

"Du er bare bange for ikke at have nogen venner hvis der skulle ske noget." Sagde jeg og gav ham et lille kram.

"Jeg har altså andre venner end DIG!" Sagde han fornærmet, men med et lille smil på læben.

"Helt klart. Og hvem er så dine andre venner, om jeg må spørge." Spurgte jeg og puffede lidt til ham igen

"Mi or." Mumlede han halv hviskende.

"Hvad spurgte jeg grinende. Nikolaj gentog sin mumlen et tak højere.

"Hvad?" Spurgte jeg igen.

"MIN MOR!" Råbte Nikolaj. Jeg flækkede af grin og var endda lige ved at falde.

"Se selv, du har ikke andre venner end  mig, din løgner!" Sagde jeg og grinede endnu højere.

"Det er fordi at jeg ikke har tid til andre end dig, absolut fordi du ikke vil gå på shoppingture med piger... men med MIG!" Sagde han fornærmet. Jeg lagde armene trøstende omkring ham og lagde mit hovede på hans skulder.

"Du er kær." Sagde jeg og kiggede på ham. Han vendte hovedet og viste mig sit kønne smil. Jeg smilede tilbage til ham og kunne mærke en mærkelig følelse. Jeg slap hurtigt grebet om ham og tog mig til maven og løb over til den nærmeste skraldespand og lod følelsen strømme ud.

"Ja, og du er da bare mega klam!" Sagde han og vendte sig væk fra mig. Jeg tørte min mund og vendte mig om mod Nikolaj.

"Undskyld... jeg håber ikke jeg er ved at blive syg." Sagde jeg og sukkede over tanken med en hul uge som sengeliggende.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...