Defying gravity

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 sep. 2012
  • Opdateret: 14 mar. 2013
  • Status: Færdig
Clara har altid været den smukke og populære pige i hele sin klasse, det er jo nærmest den bedste lykke, hun lever godt, bor sammen med sine forældre, har den flotteste og bedste kæreste i hele verden og kan altid finde støtte i sin bedste ven Nikolaj, men lykken må jo stoppe en dag, for det gør den den dag Clara får at vide at hun er......
Gravid.
Clara kan ikke huske noget om at have været sammen med nogen, hun regner med at faren nok er hendes kæreste Christian... men passer det?

11Likes
17Kommentarer
3025Visninger
AA

3. fest snak

"Så er jeg hjemme!" Råbte jeg da Nikolaj og jeg gik indenfor i mit hus. Min far kom ud i gangen til os.

"Hey smukke.. ohh hey Niko." Sagde min far og vinkede til Nikolaj. Min familie var vant til at jeg var sammen med Nikolaj næsten hver dag. Jeg gik lige hurtigt ud på toilettet. Nikolaj stilte sig på den anden side af døren.

"Men hvis du sagde at det har varet ved en uge..."

"Hvad mener du?" Spurgte jeg Nikolaj inde fra toilettet. Men der blev ikke svaret. Mine forældre vidste også allerede alt om min kvalme, selv om det ikke var meningen, men min mor havde opdaget mig en nat desværre og hun sengelagde mig endda dagen efter, det varede også kun en´ dag. Jeg havde altid haft et godt forhold til min familie.

"Hvad nu hvis du har en livsfarlig og smittefarlig sygdom?" Spurgte Nikolaj, jeg sukkede og blev færdig og låste døren op igen.

"Nu tror jeg du tænker lidt for stort. Jeg skal ikke dø, jeg har bare kvalme! Ikke andet." Sagde jeg og prøvede at berolige ham, men han gad åbenbart ikke at høre på hvad jeg prøvede at fortælle ham. Som altid.

"Så snak om noget andet. Jeg vil have tankerne et andet sted." Sagde han og gik med mig ind på mit værelse. Mit værelse var egentlig ikke så stort, men det var fint nok for mig. På mine hvide vægge hang der en masse billeder af enten Kun Nikolaj eller mig og ham og dog en masse andre billeder. Nikolaj gik hen og lagde sig i min seng. Jeg satte mig ved mit skrivebord og tændte min bærbar.

"Hvordan går det egentlig med dig og hamderguttendufjollerrundtmed?" Spurgte han, Nikolaj havde kladt min kæreste for hamderguttendufjollerrundtmed lige siden vi blev kærester. Det var hans søde måde at drille mig på med ham.

"Dejligt, han vil gerne på gymnasiet næste år og studere jura." Sagde jeg og smilede ved tanken om min dejlige kæreste Christian. Han havde det smukkeste brune hår og pæne brune øjne. Hans far sad i byrådet og hans mor var skolerektoren. Jeg havde en stor plan om at vi skulle flytte sammen og blive gift og det hele. 

"Er han sød ved dig?" Spurgte Nikolaj, jeg vågnede lidt op fra min dagdrøm om Christian.

"Selvfølgelig er han det. Vi har det super godt sammen." Sagde jeg og vendte opmærksomheden om mod min computer igen. Min søde baggrund med Christian og mig der holdt om hinanden kom frem og jeg smilede lidt ved mindet om den dag vi tog billedet.

"Hvis han nogensinde gør dig noget, så kan han godt være sikker på at jeg kommer efter ham." Sagde Nikolaj og tog et fotoalbum ud fra min reol og bladrede igennem det.

"Selvfølgelig, alle de kærester jeg har haft har vidst at du altid vil komme efter dem, det er derfor det altid er mig der slår op, de er jo bange for at du med dine store muskler vil tæve dem ihjel, næsten." Sagde jeg grinende og åbnede min mail-indbakke.

"Præcis, for jeg vil altid passe på dig." Sagde Nikolaj og smilede. Jeg vendte mig om mod ham.

"Nikolaj du har været min bedste ven lige siden børnehaven, selvfølgelig ved alle drenge at du altid kommer i første række." sagde jeg og blinkede til ham. Han blinkede selv tilbage.

"Ihhh... jeg hader alle de billeder der er af mig fra festen hos Maria!" Sagde jeg og kiggede på alle de dumme billeder på Facebook.

"Du ser da kær ud, i sær der hvor du spytter sommersby ud over Christian fordi du havde taget den smag du hadede aller mest." Sagde Nikolaj og grinede.

"Det var den værste aften, jeg vågnede op næste dag og jeg kunne ikke huske en skid.... og hvornår skete det der?" Udbrø jeg da jeg gik videre til et billede hvor jeg var kravlet op i Marias æbletræ. Nikolaj gik over og kiggede med over min skulder. Han grinede endnu mere for hvert billede der kom frem af mig.

"Det er ikke sjovt! Jeg blev stang vissen, jeg havde de sygeste tømmermænd dagen efter!" Sagde jeg og prøvede at lade vær med at huske den dumme morgen.

"Hvor lang tid er det egentlig siden?" Spurgte Nikolaj. Jeg trak på skuldrene.

"1 og en halv til 2 måneder tror jeg." Sagde jeg og fik et lille chok over at det var så lang tid siden.

"Jeg kan huske du havde tømmermænd i en hel uge." Sagde Nikolaj grinende.

"Det var ikke sjovt, jeg kunne sværge på at jeg gik i panik hver gang jeg bare så en øl!" Sagde jeg og fik det næsten dårligt over at tænke tilbage på det. Nikolaj tog sin mobil op og lagde den så hurtigt i lommen igen

"Jeg bliver nød til at gå, min mor siger jeg er nød til at komme hjem og spise, ses vi i morgen?" Spurgte han. Jeg nikkede mens jeg kiggede videre på billederne fra festen, de havde været lang tid om at komme frem fordi der var blevet taget så mange og at det var blevet væk. Jeg lukkede computeren ned og lagde mig over i min seng.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...