Defying gravity

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 sep. 2012
  • Opdateret: 14 mar. 2013
  • Status: Færdig
Clara har altid været den smukke og populære pige i hele sin klasse, det er jo nærmest den bedste lykke, hun lever godt, bor sammen med sine forældre, har den flotteste og bedste kæreste i hele verden og kan altid finde støtte i sin bedste ven Nikolaj, men lykken må jo stoppe en dag, for det gør den den dag Clara får at vide at hun er......
Gravid.
Clara kan ikke huske noget om at have været sammen med nogen, hun regner med at faren nok er hendes kæreste Christian... men passer det?

11Likes
17Kommentarer
3141Visninger
AA

9. En beslutning.

Jeg sad med mobilen i hånden, Christians nummer stod oplyst på skærmen, jeg manglede bare at trykke på den grønne tast eller den røde. Den lille beslutning, men det var svært. Jeg kunne vælge at skjule det hele for ham eller komme ud med det med det samme. Knuden i maven voksede sig større for jo længere jeg kom på beslutningen, med mindre det var babyen der sparkede. Jeg tog mobilen frem og vekslede mellem den grønne og røde tast med min tommelfinger. Jeg pustede ud endnu en gang og trykkede så på den grønne tast og tog den op til øret. Bare han nu tog den. Den bibbede længe inden den til sidst blev taget.

"Hey skat, hvad så?" Spurgte han i den anden ende. Jeg grinede lidt nervøst.

"Ikke det store, tænkte på om du ville mødes?" Spurgte jeg og krydsede fingre for at han kunne, det her problem skulle ud af verden nu!

"Hmm... jo det kan jeg godt, hvor vil du mødes?" Spurgte han. Jeg åndede lettet op og kiggede over på klokken.

"Skal vi sige ved gåstien om 5 minutter?" Spurgte jeg, der kom en lille pause men så svarede han heldigvis ja. Jeg smilede lettet og lagde røret på og løb ud i entre´en og tog min jakke og støvler på.

"Hvor skal i hen i den fart?" Spurgte far der lige gik forbi.

"Jeg skal bare mødes med Christian." Sagde jeg og gav ham et lille kys på kinden. Han smilede og gav min skulder et klem.

"Pas på jer selv." Sagde han og vendte sig om og gik ind mod stuen. Jeg stoppede op, han snakkede til mig som om der var flere af mig nu. Jeg kiggede ned på min bule.

"Din bule." Sagde jeg til den  og gik ud af døren.

Vejret var koldt, jeg kunne se min ånde i den kolde novemberluft. Jeg spejdede gennem landskabet efter Christian. Han kom cirka 40 meter henne af den lille grussti. Jeg vinkede smilende til ham, han satte i løb hen til mig og greb fat i mig og svingede mig rundt i luften. Jeg gav ham et kærligt kys.

"Hey skatter." Sagde han og kyssede mig igen. Jeg smilede flirtende.

"Der er noget...jeg vil vise dig." Sagde jeg. Han kiggede spændt på mig. Jeg lynede min tykke jakke op, hans spændte smil svindede lidt hen. Jeg tog hans hånd forsigtigt og lagde den på min mave. Han kiggede forskrækket på mig. Jeg smilede forsigtigt og lagde min hænder oven på hans hånd. Jeg kunne mærke et bumb i maven og Christian fjernede hurtigt sin hånd og så forskrækket på mig.

"Jeg var bange for at fortæle dig det... men jeg følte at øjeblikket var nu." Sagde jeg og tog min jakke forsigtigt på igen. Christian stod som stivnet. Jeg gav ham et lille kys på kinden, men han rokkede sig ikke ud af stedet.

"Hey... er du all right?" Spurgte jeg og kiggede forvirret på ham. Han klemte øjnene sammen og kiggede så på mig.

"Undskyld!" Sagde han og så vendte han om uden at kigge tilbage og lod mig stå tilbage.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...