Defying gravity

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 sep. 2012
  • Opdateret: 14 mar. 2013
  • Status: Færdig
Clara har altid været den smukke og populære pige i hele sin klasse, det er jo nærmest den bedste lykke, hun lever godt, bor sammen med sine forældre, har den flotteste og bedste kæreste i hele verden og kan altid finde støtte i sin bedste ven Nikolaj, men lykken må jo stoppe en dag, for det gør den den dag Clara får at vide at hun er......
Gravid.
Clara kan ikke huske noget om at have været sammen med nogen, hun regner med at faren nok er hendes kæreste Christian... men passer det?

11Likes
17Kommentarer
3126Visninger
AA

19. Bedste venner?

Nikolaj stod helt stivnet foran mig, jeg kæmpede selv med vejret.

"Sig noget." Sagde jeg helt lavt så jeg næsten ikke engang selv kunne høre det. Nikolaj sukkede og kiggede så på mig. Jeg kunne se sorgen i hans øjne, jeg selv kæmpede også meget med tårene.

"Clara du er en meget stærk kvinde, så selvfølgelig kommer du igennem det her, jeg ved bare ikke om jeg er sikker på om jeg...."

"Jo du er.... Nikolaj, jeg kan ikke gå igennem det her uden dig... jeg har brug for dig, mine forældre vil ikke lytte til mig, de siger knapt nok noget til mig, vi forbigår bare hinanden hver dag, Nikolaj du er den eneste jeg kan regne med." Sagde jeg halvkvalt af tårer. Nikolaj nikkede og tog min hånd i sin.

"Clara, du har været min bedste ven, længere end jeg kan huske, selvfølgelig skal jeg nok støtte dig igennem alt det her, jeg ved bare ikke hvordan jeg skal håndtere det... det kommer så pludseligt."

"Hvordan du skal håndtere det? Det handler jo udelukkende om mig din egoist." Sagde jeg og grinede lidt, Nikolaj grinede også. Han lagde sine arme omkring mig og trak mig ind til sig.

"Du vil altid være min bedste veninde, uanset hvad der sker så skal jeg nok støtte dig så meget jeg kan. Det lover jeg." Sagde han og nussede mit hår, jeg smilede til ham og gav ham et lille kys på kinden.

"Hvorfor var alle andre drenge ikke ligesom dig?" Sagde jeg og lagde mig op af hans bryst, han nussede forsigtigt videre gennem mit hår. Jeg nød virkelig hans nussen.

"Måske fordi jeg bare er en perfekt fyr." Sagde han og smilede. Jeg grinede lidt.

"Hvor jeg dog bare elsker dig." Sagde jeg og gav ham endnu et knus, han stivnede lidt og kiggede så på mig. Vi kiggede lidt på hinanden i et stykke tid og så greb vi fat i hinanden og kyssede hinanden. Det var et langt og inderligt kys og da vi så slap hinanden kunne jeg ikke føle andet end at kysse ham igen. Nikolaj kiggede mig dybt i øjnene.

"Jeg elsker også dig." Sagde han og kiggede intenst på mig, jeg smilede og kyssede ham igen, denne gang kyssede vi endnu længere. Vi begyndte at gå hjem mod mig men det var svært at slippe hinanden længe ad gangen. Vi endte i min seng.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...