Defying gravity

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 sep. 2012
  • Opdateret: 14 mar. 2013
  • Status: Færdig
Clara har altid været den smukke og populære pige i hele sin klasse, det er jo nærmest den bedste lykke, hun lever godt, bor sammen med sine forældre, har den flotteste og bedste kæreste i hele verden og kan altid finde støtte i sin bedste ven Nikolaj, men lykken må jo stoppe en dag, for det gør den den dag Clara får at vide at hun er......
Gravid.
Clara kan ikke huske noget om at have været sammen med nogen, hun regner med at faren nok er hendes kæreste Christian... men passer det?

11Likes
17Kommentarer
3045Visninger
AA

18. Bedste venner.

"NIKOLAJ!" Skreg jeg da jeg så ham på perronen stå og vente. Han slog armene ud og tog godt imod mig.

"Hvad så putte." Sagde han smilende. Jeg blev bare ved med at kramme ham.

"Jeg har bare savnet dig så meget, jeg ved ikke hvorfor." Sagde jeg og gav endelig slip på ham. Han smilede sit dejlige skæve smil og tog mine ting og hjalp mig op af trapperne.

"Har du fået spist noget kage der ovre?" Spurgte han grinende og pegede på min mave, jeg blev helt stiv i kroppen og var endda ved at skvatte midt på jorden.

"Øhhhmmm.... ja, jysk kagebord.... nam nam." Sagde jeg lidt for nervøst. Nikolaj grinede bare og rystede lidt på hovedet.

"Du er ret mærkelig at du ved det." sagde han og gav mig den ene taske da vi kom ud på gaden.

"Det er jo derfor at jeg er din bedste ven." Sagde jeg og puffede let til ham. Nikolaj puffede tilbage til mig. Jeg kiggede til begge sider og gik over vejen.

"Hvor skal vi gå hen, jeg bestilte nemlig ikke noget bord da jeg vidste at du tit ændre madlyst." Sagde han grinende.

"Du kender mig alt for godt." Grinede jeg og pegede cafe´ Jones ovre på det højre hjørne. Nikolaj nikkede og vi gik der over. Maden var mega god, jeg følte mig bare så nervøs for om han ville spørge ind til min mave hele tiden. Så vi gik over i skoven bag efter.

"Var der ellers hyggeligt der ovre?" Spurgte han mens han kastede en stop i luften og greb den hele tiden. Jeg nikkede forsigtigt og kiggede lidt rundt på træerne der snart ikke havde flere blade tilbage på sig.

"Ja, jeg mødte en dreng fra festen der hed Dennis, han sagde jeg havde været mega fuld."

"Det var du også." Sagde Nikolaj og grinede. Jeg kiggede skammende ned i jorden.

"Jeg kan faktisk ikke huske noget fra hele festen egentlig." Sagde jeg og sparkede til en grankogle.

"Jeg husker dog noget, men det er kun småting."

"Hvilke småting?" Spurgte jeg Nikolaj trak på skuldrene.

"At jeg dansede med en eller anden pige og at jeg stod og snakkede med nogle af gutterne, du ved.. småting." Sagde han og kastede den lille sten væk.

"Jeg er ked af at jeg ikke kan huske så meget af den, jeg ved egentlig ikke hvorfor. Men gid jeg kunne." Sagde jeg og stoppede op, Nikolaj stoppede også op og gik så hen til mig og aede mit hovede.

"Det kommer nok på et eller andet tidspunkt, det kom også i små bidder for mig." Sagde han og gav hurtigt mit hovede et lille venskabeligt kys.

"Du er virkelig min bedste ven." Sagde jeg og faldt ham i favnen.

"Jeg vil gøre alt for dig." Sagde han og smilede skævt til mig, jeg kiggede ned i jorden og så op på ham.

"Vil du love mig, at uanset hvad jeg gør eller hvad der sker, så vil vi altid være bedste venner?" Spurgte jeg og kunne føle at jeg virkelig menet det helt ind til min inderste cellekerne. Nikolaj lagde hånden på sit hjerte.

"Jeg lover at uanset hvad der nogensinde vil ske med dig, eller mig, så skal vi for evigt være bedste venner, og jeg vil støtte dig i alle dine tossede ideer. Uanset om de indebærer mig eller ej." Sagde han og blinkede så en gang med øjnene. Jeg pustede lidt mere lettet op.

"Ok, så husk hvad du lige har lovet... HUSK det." Sagde jeg og begyndte at åbne min jakke, jeg håbede at det virkelig ville lykkes den her gang. Nikolaj kiggede bare forvirret på mig.

"Nikolaj, den fest for cirka 5 måneder siden har ændret mit liv fuldstændigt, jeg har frygtet at fortælle dig det her i flere måneder.... jeg har grædt og ønsket at du ville have det meget bedere end mig, men nej... du har faktisk uden at vide det hjulpet mig igennem nogle ret hårde tider. Hvilket er derfor at jeg vil fortælle dig min allerstørste hemmelighed til dato, og jeg håber at du ikke vil bryde det løfte du har gevet mig, men Nikolaj..... jeg... er.....gravid!" Sagde jeg og så stoppede hele verdenen omkring os.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...