Defying gravity

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 sep. 2012
  • Opdateret: 14 mar. 2013
  • Status: Færdig
Clara har altid været den smukke og populære pige i hele sin klasse, det er jo nærmest den bedste lykke, hun lever godt, bor sammen med sine forældre, har den flotteste og bedste kæreste i hele verden og kan altid finde støtte i sin bedste ven Nikolaj, men lykken må jo stoppe en dag, for det gør den den dag Clara får at vide at hun er......
Gravid.
Clara kan ikke huske noget om at have været sammen med nogen, hun regner med at faren nok er hendes kæreste Christian... men passer det?

11Likes
17Kommentarer
3052Visninger
AA

10. Alene

Fucking lort! Alt var bare noget lort det hele. Christians reaktion havde skræmt mig for vid og sans. Hvad havde han ment med sit "Undskyld."? Var han ked af at have gjort mig gravid, eller var han bange for at indse sin store idiotiske fejl... eller var det noget andet? Mine tanker for rundt i hovedet på mig, det var forfærdeligt. Det føltes som om at mit hovede ville sprænge. Det gjorde så ondt! Jeg rullede mig rundt i sengen i frustrering. Jeg havde lagt mindst 500 beskeder på Christians telefonsvarer og nok det dobblete i beskeder. Hos Nikolaj havde jeg også lagt en del, men han tog eller svarede den heller ikke. Jeg følte mig aldeles alene. Der var inge jeg kunne snakke med, for mor og far sagde aldrig mere noget til mig, jeg kunne mærke at jeg havde skuffet dem dybt. Min storebror var for længst rejst hjem igen. Jeg havde ikke særlig mange tætte venner, i hvertfald ikke lige så tætte som Nikolaj. Jeg kunne virkelig godt bruge hans kram og bare snakke med ham, i sær nu! Jeg lå bare her i min seng og kiggede lige ud i luften. Mine hænder hvilede på min mave, jeg kunne engang i mellem mærke et lille bumb der indefra. Jeg tog mig selv i at tale til min mave når jeg var helt alene. Det var jo egentlig det eneste menneske jeg kunne tale til. Jeg fik bare aldrig noget svar tilbage. Men det var fint nok, for på en måde vidste jeg hvad den lille ville svare, det var mærkeligt, men jeg vidste det. Ligesom at jeg på en måde bare vidste at det var en dreng.

"Ved du det overhovedet?" Havde min bror spurgt da jeg endelig havde fået fat på ham på mobilen og kunne snakke med ham.

"Næ, men jeg kan bare føle det, på en sær men rar måde, så kan jeg føle det." Havde jeg sagt, han havde bare grinet af mig og så gevet røret til sin kæreste Julia.

"Jeg gad godt have et barn." Havde hun sagt, ironisk havde jeg tænkt at vi sagtens kunne bytte. Men det var nok ikke særlig realistisk.

"Andreas og jeg har egentlig snakket om det, men der sker bare aldrig noget."

"Jeg kommer da bare over og overtaler ham, så kan vi snakke om graviditet sammen.!" Sagde jeg.

"Ja gider du, jeg sidder jo bare her og dovner den på min flade hele dagen." Lige der havde det slået mig, en tur over til Andreas og Julia kunne måske hjælpe mig igennem min lille krise.

Det var godt nok et par dage siden at hun havde sagt det, og hun havde ikke ringet tilbage, men hun sage jo at hun bare sad på sin flade hele dagen. Jeg rejste mig hurtigt fra min seng og trak min sportstaske frem lige idet øjeblik da min mobil ringede. Det var Nikolaj, jeg tog den og sagde:

"Hallo?"

"Hey, du har ringet 17 gange, hvor brænder det?" Spurgte han grinende. Jeg grinede også lidt.

"Det brænder ikke, jeg havde bare brug for at snakke med nogen, men du plejer som regel at tage din telefon." Sagde jeg smådrillende. Han grinede lidt fjoget.

"Okey, jeg ville bare lige høre om du var ok?" Spurgte han. Jeg sukkede, var det nu at jeg skúlle fortælle ham det? Var det nu at jeg skulle fortælle ham min store hemmelighed, eller ville han bare reagere ligesom Christian.

"Jo da,jeg er helt ok, jeg er i tip top.!" Sagde jeg og kunne selv høre at det ikke lød helt overbevisende.

"Ok. Det var godt, vi ses vel i skolen." Sagde han og så lagde jeg på. Igen havde jeg løjet for en af mine kære, hvor skulle det ikke ende.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...