One love - Justin Bieber

Cathy Schmidt er en helt normal pige der elsker sport og drenge, men har dog aldrig selv haft en kæreste. En dag, da hun er ude og løbe, bliver hun irriteret af en masse bier. Til sidst gider hun ikke mere, så hun slår til den der er omkring hende i øjeblikket. Hun er normalt ikke bange for dem, men den stikker hende og hun føler en stærk smerte i hendes skulder. Hun går også og halter lidt fordi at hun er platfoddet og har derfor utrolig ondt i foden. Der ruller en bil op ved siden af hende og ......
- Hvis i vil vide mere, så må i læse med! :-D ((( Hun bor i Atlanta )))

12Likes
12Kommentarer
1700Visninger
AA

1. Kapitel 1

Jeg havde bestemt mig for at tage en løbetur. Jeg tog min I-phone op af min sports-BH og satte noget musik på. Jeg puttede høretelefonerne i mine ører. Der var 30-35 grader i dag. Derfor havde jeg kun taget en hvid sports-BH, et par sorte inder-shorts/cykel-shorts og mine kondisko på. Jeg var nu kommet et godt stykke væk fra mit hus. Jeg løb på stien i skoven. Jeg havde løbet her flere tusind gange før. Jeg kiggede hurtigt ned på mine sko og opdagede at det ene snørebånd var gået op. Jeg satte mig ned på det ene knæ og begyndte at snøre min sko. Imens jeg gjorde det, kiggede jeg op og betragtede skoven. Den var altid så smuk. Jeg kan huske at min far og jeg plejede at gå ture her da jeg var lille. Jeg rejste mig op igen. Jeg begyndte at gå. Jeg kom der til hvor stien delte sig. Jeg stoppede op og tænkte lidt. Jeg plejede altid at tage den vej til højre, men i dag ville jeg prøve at tage den til venstre. Der var lidt tildækket med grene og blade men det gjorde mig ikke noget at de var der. Jeg kom til en asfalt-vej med skov på begge sider. Jeg begyndte at løbe igen. Jeg studerede skoven. Her var ikke ligeså flot som den anden skov og så var der lidt lummert her, men det gjorde ikke noget. Her var både blomster buske og træer. Her var hyggelidt. Jeg tror jeg havde løbet her i 8-10 minutter nu. Her var simpelthen så mange bier at det var lige før det var løgn. Hver gang jeg lige var løbet  fra en, så kom der en ny. Jeg var nu kommet til en lysere del af skoven. Her var meget dejligere. Fugle der fløjter, mere sol lys, flere blomster og dobbelt så mange bier... Hvilket jo faktisk ikke var så dejligt igen. Der var kommet en bi til. De fløj heletiden ud foran mine øjne. Jeg var begyndt at blive en smule små irriteret på dem. NU, var det nok. Jeg slog så hårdt til den som muligt og jeg ramte den. Heldigvis! Jeg løb videre. De var seriøst irreterende. Gad vide hvor je.. - AAV, Forhelvede min skulder. Jeg stoppede hurtigt op og kiggede. Der var en rød og hævet plet, ligesom når man har fået et myggestik, bare at det her gjorde ondt af helvedes til. Jeg tænkte mig om og kom i tanke om den bi jeg havde slået væk.. Det kunne ikke være andet end den. F*uck det gjorde ondt. Jeg stod og ømmede mig lidt, men det gjorde næsten alt for ondt. Jeg begyndte at stå at svinge lidt med armen, men det var næsten før jeg ikke kunne. Min skulder var helt svulmet op. Jeg tog mig til skulderen, og begyndte at gå. Hold fast jeg havde fået ondt i mine fødder nu.

Jeg havde nu gået i snart 40 minutter i håb om at finde et hus eller sådan noget, men uden held. Jeg havde også ringet til min mor, men hun havde ikke taget sin mobil. Jeg kunne slet ikke bevæge min skulder mere, så meget den var svulmet op. Det gjorde ondt af helvede til. Jeg bukkede mig. Jeg kunne ikke gå mere. Jeg havde alt for ondt i fødderne til at vende om og gå hjem. Jeg kunne mærke tårene presse sig på. Før jeg vidste af det trillede de første alleredde ned af mine kinder. Jeg orkede simpelthen ikke at holde dem tilbage mere, så de havde frit løb. Jeg måtte begynde at gå igen. Så det gjorde jeg. Jeg slæbte langsomt mine fødder hen af asfalten. Et hulk undslap min mund, og der var flere på vej. Jeg havde alt for ondt i mine fødder til at gå, så jeg smed mig ned på mine knæ. Så sad jeg der og græd. Jeg lagde mig langsomt ned på jorden af smerte. Jeg kneb øjnene sammen og hulkede. Ligeså stille kunne jeg høre en motor på vej hen mod mig, men jeg ignorerede lyden, det eneste jeg kunne tænke på var smerten i mine fødder og min arm. Jeg kunne høre en bildør åbne sig og smække i igen, derefter nogen der løb over til mig. " Hey, er du okay?" sagde HAN, for det var tydeligvis en dreng der snakkede til mig. Jeg lagde bare og hulkede videre. Jeg kunne mærke at han løftede mig op. Jeg skreg af smerte på grund af min arm. Han tyssede lige så stille på mig for at berolige mig. Det hjalp en lille smule, men ikke så meget. Jeg hulkede bare videre, dog ikke så højt som før. Han begyndte at gå hen til hans bil. Han åbnede hans bildør. Han var tydeligvis stærk siden han både kunne bære mig og åbne en dør på samme tid. Han lagde mig ind på bagsæddet af hans bil og lukkede derefter bildøren igen. Han satte sig ind på føresæddet igen ig begyndte at køre. Jeg lagde stadig og græd, jeg kunne bare ikke holde op. " Det skal nok gå, bare rolig. Det tager kun 5 minutter og så er vi hjemme hos mig." Sagde han med en venlig og blød stemme. "Okay." sagde med gråd i stemmen og græd videre. Jeg havde nu sat mig op i bilen selvom han havde sagt at jeg skulle blive liggene, så stædig var jeg. Jeg sad bare og trak vejret dybt med lukkede øjne. Lidt efter åbnede jeg øjnene igen. Vi kørte ind af en vej. Vejen snogede sig lidt. Lidt efter kunne jeg se en stor port. Han kørte helt hen til det. Han stoppede bilen, steg ud, gik hen til muren, trykkede en kode ind så porten åbnede langsomt, så steg han ind i bilen igen og kørte videre. Han kørte ind i den flotteste forhave jeg nogensinde har set, men så så jeg hans hus. Jeg kunne slet ikke sætte ord på hvor flot det var. Jeg sad bare der med åben mund og total gloede på hans hus. Det var det største hus nogensinde. Eller skulle jeg kalde det slot. Ham fyres skyndte at sig parkere hans bil ude foran den gigantiske trappe, som førte op til hans hoveddør. Han smækkede hans bildør i, og skyndte sig at åbne min."Hvor er det, det gør ondt?" Spurgte han bekymret. "I min højre skulder og i mine fødder.." Svarede jeg stille og forsigtigt. Han nikkede og smilede skævt. Jeg skyndte mig at kigge den anden vej. Han trak mig forsigtigt ud af hans bil. Jeg skærede nogle grimasser undervejs han trak mig ud. "Undskyld, hvis det gjorde ondt." Sagde han hurtigt. " Det gør ikke noget" Sagde jeg stille. "Prøv at se om du kan stødte på dine ben." Sagde han. Jeg satte mine fødder på jorde og rejste mig. Jeg var lige ved at falde fordi at jeg havde siddet stille i så lang tid. Sådan plejer det altid at være. Heldigvis nåede han at gribe mig før jeg faldt. "Tag det lige roligt i første omgang, Okay?" Sagde han og grinede lidt. Jeg fnisede lidt af det. "Kan du godt gå på dine fødder?" Spurgte han og kiggede på mig. " Jeg kan da prøve.." Sagde jeg lidt usikkert. Han nikkede lidt. Jeg prøvede at gå. Jeg kunne godt gå men det føltes som om at jeg gik på en million søm der brænder! "Okay, skal vi ikke gå ind og få noget is på det?" Spurgte han. "Det må du selv om" Sagde jeg. "Jamen, så gør vi det!" Sagde han beslutsomt.Jeg nikkede mig enig. Han kom hen til mig og løftede op i brude form. "Er du okay med at jeg lige løfter dig op til huset?" Spurgte han. Jeg kunne godt lide at han helle tiden spurgte om noget inden han gjorde det. "Selvfølgelig." Sagde jeg og lagde mine arme om hans nakke. Han så faktisk rimelig godt ud. Han gik op ad trappen og åbnede døren med albuen. Han gik indenfor og lukked døren igen med sin fod. Smart nok! Han gik ind i stuen og satte mig sofaen. Så tog han en pude og lagde den på sofa bordet, så tog han forsigtigt fat i mine fødder (Hun havde smidt skoene i bilen, og taget dem med indenfor) og lagde dem på puden. Han smilede hurtigt til mig inden han gik igen. Hold da op hvor var han lækker, Det var lige til at dø over. Men jeg var ikke forelsket. Langt fra! Ej, Måske lidt forelsket i hans udsene, men så heller ikke mere. Lige idet jeg kiggede hen på døren han ind af den. Pinligt! Jeg skyndte at kigge væk igen. Han lagde en stor pose ærter på mine fødder. Han satte sig ved siden af mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...