Kærlighed på prøve

Emma er en pige på omkring de 15 år, som havde året før søgt ind på hendes drømme skole. - en forfatter skole i skagen. men den da brevet endelig kommer fra skolen, tror Emma ikke på der kan stå noget godt i et så tyndt brev.. men hun er en af de 20 heldige personer der er optaget på skolen.

Emma bliver sat på prøvelse, ved at skulle være væk fra sin omvandrende zombie mor, bære på den skrækkelige hemmelighed om hendes far, og nu også en forelskelse oven i hatten.

5Likes
7Kommentarer
879Visninger
AA

2. Starten på et nyt liv

Fredag morgen, vågnede jeg med et stort skrig. Ikke et skrig af angst, eller fordi jeg havde haft marridt. Nej, men af lykke over, det ikke bare var en drøm. – eller jo! En drøm der virkelig gik i opfyldelse. Om mindre ind 3 timer vil, jeg side i et tog på vej til Skagen, på vej på kunstner skole. Skolen ville ligge tæt på stranden, så alt badetøjet skulle jo også huskes. Det brede smil, var som klistret til mine læber idet, jeg rejste mig op, fra den bløde seng, med det silkeagtige sengetøj på. Straks fandt jeg den store taske frem, og fyldte den op med alt, jeg havde brug for på sådan en tur som denne. Et halvt år væk hjemme fra alt?. – hvor mange ting skal man ikke have med for et halvt år?! Tøjet bliver hurtigt bakket ned, i den ene side af tasken, og resten af tingene, så som; - make up, toilet sager og min computer og meget mere i den anden side af tasken. Tasken bliver hurtigt lynet, og ned af trappen i det store hus kommer jeg. Min mor er ikke hjemme, hun er for længst taget af sted, på sit jonalist job, hvilket jeg hader hende for. – hendes arbejde om handler alle de kendte, så hun glemmer lidt til mig, en gang imellem.. især efter min far begik selvmord for snart et år siden. Neden under har mor lagt en lille flap papir til mig, med noget sjusket skrift på.

 

’ god morgen lille skat. Held og lykke på workshoppen i dag og i den kommende frem tid. – elsker dig! Knus din mor!’

Ved siden af sedlen lå en masse småpenge, og en 500 kr. seddel. Jeg smiler let ved synet af sedlen, og dens sjuskede tekst. Propper forsigtigt sedlen ned i en af de små lommer på tasken. Finder så noget tøj inde i en af mine tøj skabe. Et par mørke højtaljede bukser, og en løs top, som proppes ind i bukserne. – det mærke let krøllede hår, sættes forsigtigt på plads med hårspray, og nogle hårnåle. Et tilfreds smil, bliver sendt til det lille spejl på væggen, lige under trappen. -,, Emma du ser jo lige frem lækker ud!” ler jeg drillende til mig selv, inden jeg forsætter videre hen efter et af de grønne æbler. De røde æbler har aldrig sagt mig en skid. Tager roligt en bid, af det saftige æble, inden jeg smutter hen for at hente min taske, som står for enden af trappen. Ud af døren kommer jeg i en fart, da jeg ser der er kort tid til jeg skal mødes med min bedste veninde, for at tage afsked. Hun skal flytte til England i nogle år pga. hendes forældre har fået arbejde der over. Jeg har grædt i flere dage over det, for hun er virkelig den person der har hjulpet mig mest, efter min far valgte at tage sit eget liv. Den 4. januar 2012. det kom som et chok for os alle sammen, da han dagen før havde været så glad, og vi havde været i byen og spise. Næste dag, hang han sig selv nede i vores gamle hus, så vi ikke skulle vågne op til det syn. Han havde spist en masse piller, og havde så taget et reb om halsen.. og så kan du vel gætte resten selv. Jeg var helt smadret der efter.. gik sku helt ned med flaget. Og siden den dag, havde jeg faktisk ikke rigtigt skrevet de gode noveller, som jeg førhen elskede at skrive. Nå men Amanda, har nu fået æren af at skulle flytte til England, og bo der sammen med hendes forældre der har det fantastisk! – i kan slet ikke høre hvor misundelig jeg er vel? Uden for er alt bare tåget, og gråt. Fra hvor jeg bor kan man høre når toget køre forbi, få kilometer her fra, hvor jeg står lige nu. På vej hen mod den lille lokale cafe, nynner jeg min ynglings savnet, med mit kæmpe idol. – Justin Bieber!!. – as long as you love me, hedder sangen, og den er bare super god. Amanda er nok allerede der henne, hvilket jeg har det fint nok, med da det var caféen jeg så min far sidste gang på. Og derfor kan jeg ikke lide at stå alene inde i den. – ja for den sags skyld, kan jeg jo heller ikke lide at gå eller sidde der inde, når jeg er alene.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...