Kærlighed på prøve

Emma er en pige på omkring de 15 år, som havde året før søgt ind på hendes drømme skole. - en forfatter skole i skagen. men den da brevet endelig kommer fra skolen, tror Emma ikke på der kan stå noget godt i et så tyndt brev.. men hun er en af de 20 heldige personer der er optaget på skolen.

Emma bliver sat på prøvelse, ved at skulle være væk fra sin omvandrende zombie mor, bære på den skrækkelige hemmelighed om hendes far, og nu også en forelskelse oven i hatten.

5Likes
7Kommentarer
857Visninger
AA

5. 'at være & ikke at være'

Næste morgen, bliver jeg vækket med den hæsligste morgen sang, inde fra bade værelset.. – det må være Amy. Jeg rejser mig op fra sengen, med det brune let krøllede håret ud til alle sider. Fnyser hårdt, mens mit hoved banker i takt, til hendes hæslige sang stemme. -,, hold da kæft kvinde menneske!” hvæser jeg da jeg rejser mig op, fra den ellers så tiltalende seng. Jeg tror hun mistede sit sangtalent under fødslen. Ej det var ondt det der Emma! Ler jeg til mig selv, og himler så med øjnene. Nate er hele tiden i mine tanker. Hvorfor Emma.. hvorfor falder du altid for dem der er ’ svære at få’? finder mit tøj frem. En lidt nedringet lilla kjole, med det sorte mavebælte. Perfekt! Håret bliver redt op i en hestehale, som så bliver til en sjusket knold. Den naturlige make up, bliver lagt, så flot som muligt. – jeg vil gøre mit bedste, for at gøre min mor stolt, men mest af alt, gøre min far stolt. – jeg ved han ville blive stolt, hvis han så mig få en uddannelse med min drøm. Amy kommer og afbryder mine tanker, kun iført et rosa farvet håndklæde. -,, du må virkelig undskylde hvis jeg vækkede dig.. det var ikke min mening!” ler hun med den alt for perfekte stemme. Jeg nikker kort. -,, det er okay.. jeg skulle jo op før eller siden..” sukker jeg med et falsk smil om læberne. Vores første opgave starter om mindre ind femogfyrre minutter så vi har lidt travlt, når vi både skal have spist morgen mad, og det hele. Både mig og Amy skynder os ned i den store fælles sal, da vi begge to er færdig med at smukkesere os. -,, Go morgen!” udbryder vi på sammen tid, da vi ser de andre allerede sidder, og smasker maden i sig. Et stort bufe fyldt med det dejligste morgen mad, står henne på et lang bord, midt i salen. Nate sender blandede blikke til os. Først et charmerende smil til mig, og der efter et til Amy?! – WTF! Jeg sætter mig surt ned, med et æble i hånden. Uheldigvis lige over for ham. – Nate. Han puffer let til mig med hans ene ben. -,, hva’ så smukke?” blinkende, ser han på mig, med det resultat, at jeg rødmer så overfladisk meget! -,, ikke det helt store..” sukker jeg og slår blikket ned på det rødlige æble, som ligner at en lille mus har ædt af.  Han nikker kort, som om han ikke tror på det. Da vi alle styrter til time, sætter jeg mig som en af de bagerste, en af de ting jeg sætter meget pris på at man kan, selv om vi sidder i en slags hestesko. Der står ganske få ord oppe på den mosgrønne tavle ’ at være, og at ikke være’. Hvad helvede skal det betyde? -,, i har en halvtime til at skrive noget ud fra det der står på tavlen!” siger en lys dame stemme, som er en af vores lærer. Jeg stirre blot ud i luften og kan ikke rigtigt finde på noget. – alle de andre skriver på livet løst. Jeg tvinger blyanten, hen over papiret.

 

’at være og at ikke være?’

‘pigen kendte sin far ind og ud, men var dette nok? – var dette nok for at beholde faren i live. Faren var jo fysisk tilstede, men ikke psykisk. Hun gjorde alt for at faren skulle have det godt, men var dette nok? – svare er enkelt.. NEJ!!

Emma skrev på alt hvad hun kunne de sidste fem minutter der var tilbage af tiden, før en lille klokke ringede. – hun så ned på de 3 linjer hun havde fået skrevet. – suk. Tænk hvis nogen fattede mistanke om hende?

-,, Emma vil du ikke læse op?” lyder en stemme bag mig. FUCK, nu dør jeg, skriger min indvendige stemme. - ,, ÆHH… okay..” jeg læser det op, med en selvsikkerhed ud over det middel. -,, rigtig flot Emma!” roser den lyse stemme mig. – Eva hedder hun vist. Jeg nikker som et tak, og lytter så til de andres, fortællinger. Smukke, romantiske og slet ikke så brutale som min. Efter timen, styrter alle bare ud til diverse ting de alle har aftalt de skal. Jeg er bare den eneste der intet skal.. eller det troede jeg. -,, Emma?!” hvisker en stemme, ude foran mig og Amys dør. Ikke en af lærerene, ikke Amy der havde glemt sin nøgle. – nej det var Nate. Søde dejlige Nate.

-,, Kom bare ind!” tog jeg mig selv i at råbe, ud mod døren af, da jeg løsnede håret foran spejlet. Ind kom han, i sit helt afslappede tøj. -,, hey smukke!” ler han let, og smed sig på min seng. Undrende gi jeg hen til ham. -,, hva’ så.. skulle du ikke med de andre ud på havnen?” smiler sødt til ham, og fjerner så en tot af mit hår, hen bag ørene. -,, nej jeg ville hellere være sammen med dig Emma!” svare han, med den der charmerende stemme, der for mit hjerte til at smelte. Han ville blive her sammen med mig?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...