>>Iam gonna get up and smile!<<

I kærlighed er der ni bogstaver! Og otte af dem, betyder ærlighed. Det er blot to af de ting et forhold bygges op på, men når den anden er et svin- Må man selv opbygge sit liv, igen, og bare glemme fortiden! Ellen, har prøvet det! Alt føltes ensomt, trist og følelsesløst!, Og siden da, har hun ikke fået indtaget, et vidunderligt smil, grin, eller andet i sin verden! Men da hun en dag tager ind til det indre London, forandre hele hendes liv sig, hun møder ham! Hendes livs, store glæde!

2Likes
1Kommentarer
345Visninger

1. Det indre mig

"ELLEN! Hvis du ikke snart står op, så kommer jeg selv op!" skreg min mors skingre stemme, Ja han var mit livs kærlighed! Betyder det så at jeg bare skal stå op og være mig selv, uden at tænke på ham? Nej. Behøves jeg at tage ind og købe en gave til min irriterende bror's fødselsdag? Nej.- Halvdelen af tiden skændes vi! Og hvad fik jeg til min fødselsdag?- En sølle sten hvor der stod, >>Du er sød<< på! Jeg ved jeg skal i skole i morgen men.. Kan jeg dog ikke bare lide alt min krops-vand flyde ud først?

Men jeg ved jo jeg må stå op! Så jeg gør det.. Jeg gik tungt op, fra min seng, og ned af gangen hvor vi finder vores toilet dør. Selvfølgelig! "Oscar!! Hvis du ikke snart er færdig, så tror jeg, snart der er en, der for en fødselsdags gave som er.. Nå ja.. Ingenting!" råbte jeg muggent ind til ham, men det var dejligt! Det var 100 procent dejligt, at stå og råbe, og skælde ud! Jeg følte mig fri, til at gøre hvad som helst nu.. Men jeg smilede ikke alligevel! Jeg stod der i cirka to minutter, og ventede på at Oscar blev færdig.. og det gjorde han jo så endelig!

Han kom syngende ud fra døren, men så ud som om han havde set et monster,!"Iuhh, du ser godt nok.." Han ledte efter ord, kunne man se på hans tænksomme blik.. "trist ud.. Men du er så smuk alligevel! Husk lige at købe en gave til mig!" tilføjede, han til sidst og løb nedenunder.. Jeg stønnede, men vidste det var sådan, her mit liv skulle tage form, Jeg åbnede, den knirkende dør, og låste den hurtigt igen. Et skrækkelig't syn ramte mig! Var det mig? Var det mit spejlbillede? Jeg stod i et halvt minut bare og gloede ind i spejlets, refleks! Jeg tog mig til sidst sammen, og åbnede, badets forhæng. Jeg stod derinde, og nød det varme vand der blev skyllet ind over min krop.. 

Da jeg var færdig, med alt ud på badeværelset, kom jeg krybende ud, med et håndklæde om mig. Med våde skridt skyndte jeg mig, ind på værelset, og tog noget tøj på.- "Ellen?" Lød det omme fra døren, den blev langsomt åbnet, af Oscar, og min mor,der havde en bakke i armene. de listede ind, og satte bakken, på mit skød. Jeg kiggede ned på det, Det var mors hjemmelavede grovboller! Det så virkeligt godt, ud da jeg ligsom kun havde fået, suppe de sidste par dage! Vi sad lidt og snakkede, da jeg rejste, mig og gik hen i dørkammen, " Jeg går nu! Ses, om cirka, 3 timer! Jeg har mobil på mig!" Jeg nupsede hurtigt, 500 kroner, fra min sparregris, og løb ud af døren!Den friske luft ramte mit ansigt, jeg indåndede luften, og satte skridt mod byen.

***

Jeg gik langs gaden, med et falsk smil på læben. Jeg så rundt på de forskellige legetøj's og sport's foretninger, men der var ingen, der ville sige, Oscar noget. Jeg så ned, og gik hurtigt frem, af. Da pludselig, jeg stødte ind i en eller anden, så piiiiiinligt! Jeg tabte min mobil, på jorden, og rødmede, helt vildt. Jeg havde haft lukkede øjne, men nu havde de åbnet sig! Jeg så den lyshårede, række ned efter, den men prøvede selv, at gøre det. Vores fingre mødtes et øjeblik, men jeg træk hurtigt, min hånd til mig, han smilede, og tog min mobil. Jeg så op i  hans lyse øjne der skinnede, så fint i solens, dæmpede farver! "Tak.." Sagde min mund, der ellers havde limet sig fast til hinanden før, han kom..

Han så ned, og rødmede faktisk, selv over de ord jeg lige havde givet ham. "Selv tak!" Han havde en irsk accent, og jeg tror nok han var set af mine øjne, før! Jeg kan bare ikke huske det! "Niall!" Sagde han og rakte hånden, ud imod mig, med et lille smil. "Ellen" Mumlede jeg tilbage, og tog hans hånd, den var virkelig kold, og det gav mig kuldegysninger over det hele! Han kiggede rundt, og øjnene stoppede ved en lille café. Hans blik fangede derefter mit igen, og hans smil blev kun større af min store forvirring! Jeg hader virkelig når mennesker gør sådanne ting! Men jeg ventede tålmodigt! "Vil du med ind?" Spurgte han høfligt, jeg nikke kort, og skelnede mine læber, for at sig noget, men min mund var ordløs, og min tankegang var fyld med forelskelse!

 

***

Hvad sker der? 

For hun sit smil igen?

Gengælder Niall hendes følelser?

Og, vil det ændre noget, hvis hun ved hvem han er?

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...