Kærlighedsskyggen

Historien handler om en skygge ved navn Alice. Alice tilhører ingen person, hun er 100% en levende skygge, som er blevet forelsket i en fyr, der løber hver aften forbi en legeplads. En dag opdager han endelig Alices sorte skygge, som gynger. Hvad vil der ske? Vil Alice få et kys?
Eller vil Mads blive skræmt væk?
Vil Alices skygge nogensinde forsvinde?

9Likes
1Kommentarer
1030Visninger
AA

3. Torsdag - Klokken 12:46

Alice vidste nu hvor Mads arbejde, hun stod nu og ventede ved glasdøren, for at ”tilhøre” en person, så folk ikke opdagede at hun bare var en skygge. I gangen af planetariummet blev der spillet; ”Kiss Me” med Sixpence None The Richer. Den blev ikke spillet særlig højt, men man kunne lige ane det, hvis man virkelig lyttede. Mads gik lige forbi glasdøren med en stak bøger i hånden og en papkasse.
Alice var så glad for at se ham, at hun bare gik gennem døren med hendes 2D krop. ”Mads!” Råbte hun uden at tænke sig om, men Mads havde høretelefoner i, han var rasende, og ville lukke alle ude.
Folk kiggede over alt, og prøvede at finde ud ad, hvem der arvede stemmen, der kaldte på Mads.
Alice fik lavet sig selv i 3D form, og alle råbte; ”Se en levende skygge!”
Alice lagde ikke mærke til at folk var blevet skræmt.
”Bette Davies Eyes” begyndte at spille med Kim Carnes. Alice prøvede at følge med ham, og da hun endelig nåede hen til ham, var han alene i et rum med en masse papirer, på en af dem stod der øverst; ”Fyret”. Alice stod ved døren, og drejede på drejede låsen, og fniste. Hun syntes det var en sjov ting, i sidste ende blev døren låst. Alice gik hen til papiret, men hun kunne ikke læse, og hun var stadig i højt humør, og prikkede Mads på skulderen. Mads var så sur, at han vendte sig om, og bare slog fra sig, uden at tjekke hvem det var. Alices ryg ramte lige ind i en hylde, og en masse papirer fløj ned… Alices ansigt havde vendt til højre side, og det gav hende et stort blåt mærke fra kinden, under øjet, til næsen, i en lige linje.
Mads kiggede på Alice, hans skygge kæreste.
De var ikke officielt kærester, men det anså både Mads og Alice dem som. Alice kendte betegnelsen kærester, fordi hun havde set en masse kæreste par, hvor drengen skubbede gyngen. Det var egentlig grunden til at Alice hele tiden gyngede, det var lige fra den dag hun så Mads, har hun ville have at det var ham…
Sangen ”In The Morning” med Fran Healy begyndte.
Mads opdagede at det var Alice, efter alle papirerne var på gulvet, og han blev ved med at undskylde.
Alice sad på knæ, og de sorte dråber faldt igen fra hendes øjne… Hun græd igen. ”Hvorfor slog du mig?” Spurgte Alice bedrøvet..
”Det var ikke med vilje Alice!” Mads satte sig på knæ ved hendes side, men med et bankede det på døren.
Mads smed sine høretelefoner fra sig, som var på fyld drøn, sangen ”Save Up All Your Tears” med Cher spillede. Alice kiggede mod døren, og folk prøvede at komme ind, og råbte; ”Mads, Mads! Pas på skyggen! Den tilhører ikke nogen!”
Mads kiggede mod døren, og råbte; ”Hold jeres kæft, i ved ikke en skid!”
Alice kiggede på Mads; ”Jeg passer virkelig ikke ind, vel..?” Alice kiggede op, og så et vindue i loftet.
”Vent, Alice…” Mads satte sin hånd på hendes kind, med det store blå mærke. ”Jeg er virkelig ked af det..”
Alice slå hans hånd væk. ”Det er jeg ligeglad med! Det gjorde ondt, ikke bare her, men også herinde.” Alice pegede først på sin kind, derefter sit bryst. Alice var vred.. Mere end bare vred, hun var rasende, og ville have hævn!
Mads så hende stadig som den pige i skæret fra stjernerne og planeterne.
Alice begyndte at svæve, men Mads prøvede at gribe fat i hendes håndled, hvilket lykkes, men folkene på gangen, prøvede af smække døren op med en bænk. ”Farvel Mads..!” Alice gjorde sit håndleds skygge mindre, så hun kunne komme væk, lige da hun var kommet ud ad vinduet, kom folkene ind.

De råbte; ”Pas på skyggen, pas på skyggen!” De søgte i alle rum, men skyggen var borte.

Alice fløj tilbage til sin gynge. Legepladsen var lukket. Hjerte øreringen var stadig hel, men Alices hjerte var knust i tusind stykker. Hendes tåre var ikke længere fyld med sorg, men vrede.
Hun var sikker på at hun ikke ville slippe ham, hun ville faktisk bare have ham for sig selv, og det skulle hun nok få på en måde. Alice kendte en måde… En måde på at han både lyttede til hende, uanset hvad, og kun var sammen med hende.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...