Kærlighedsskyggen

Historien handler om en skygge ved navn Alice. Alice tilhører ingen person, hun er 100% en levende skygge, som er blevet forelsket i en fyr, der løber hver aften forbi en legeplads. En dag opdager han endelig Alices sorte skygge, som gynger. Hvad vil der ske? Vil Alice få et kys?
Eller vil Mads blive skræmt væk?
Vil Alices skygge nogensinde forsvinde?

9Likes
1Kommentarer
996Visninger
AA

2. Næste aften

Alice sad igen på gyngen, men hun havde ikke lyst til at gynge, hun vuggede bare stille, roligt frem og tilbage ved hjælp af hendes fod. Hun rejste sig op, for at se på tiden. Hun kiggede på sig selv, og vurderede det så godt hun kunne. Klokken var cirka et, han kom sikkert ikke… Hun gik hen mod sandkassen, og lagde sig ned. Hun lukkede øjnene, og lavede en sandengel, og lod som om det morede hende.. Som om hun ikke allerede havde fyldt sandkassen med dem.
”Hvad laver du, Alice?” Alice åbnede øjne med et sæt, hvilket Mads ikke kunne se, men det vidste Alice at hun gjorde, for bare lyden af hans stemme, kunne få hendes hjerte til at dunke. Alice så hans ansigt på hovedet, han var tæt på at træde hende i ansigtet. Mads kiggede sært på hende. ”Det lader ikke til, at du har det halvt så sjovt, som i går.” Han små fniste.
Det gik op for Mads at Alice ikke var som hans egen skygge, hun havde jo teknisk set en krop, eftersom hendes skygge, eller hun ikke skulle være klistret til jorden, eller lignende. Var hun så overhovedet en skygge? Tanken kørte i hans hoved.
Alice fløj stille op på bene og sagde; ”Du kom.” Hun omfavnede ham, og igen fik han gåsehud, men han løftede stille hans arme og krammede igen. Mads tænkte, at hun ikke kun kunne være en skygge, eftersom han kunne holde om hende, men hvad var hun så? ”Lovede jeg ikke, at jeg ville komme?” Mads kunne mærke noget som han tror, var et nik, fordi hendes hoved bevægede sig langsomt ad hans brystkasse. Hun måtte være mindst 1,72cm høj, eller også har hun bare gjort sig højre, så hun ikke virkede så lav i forhold til ham.
”Alice, kan jeg stille dig et spørgsmål..?”
Hun trådte et skrid bagud, og smilte stort. ”Selvfølgelig, hvad er der?”
”Er du virkelig en skygge? Du er jo ikke i 2D, men 3D. En skygge plejer jo at være klistret fast til jorden, eller en bygning.”
Alice fniste, og stod med siden til, og med et var hun hel flad. ”Jeg er en skygge, bare lidt mere fleksibel, når jeg lyster.” Alice lignede et stykke fladt papir. Mads kiggede forbløffet på hende. Langsomt kom hun til 3D form igen.
”Kan du komme gennem døre, og lignende på den måde?”
”Ja,” Alice smilede stolt. ”Hvad havde du i tankerne?”
Mads tog hendes hånd. ”Kom med mig!” Mads spurtede, mens Alice bare fløj i luften, som om intet var arbejde for hende.

Efter en tid, kom de ud foran et planetarium. ”Hvad skal vi her?” Spurgte Alice, og kiggede på skiltet; Planetarium. ”Har vi ikke nok stjerner her ude?” Alice fniste.
”Men har du nogensinde set planeterne?” Mads prøvede at dirke låsen op, men med intet held. ”Vil du prøve?” Mads stod med hånde mod døren.
”Jeg ved ikke hvad det er, og det lyder kedeligt..” Dog lavede Alice sig til 2D alligevel, en alarm begyndte at bippe. Mads råbte gennem glasdøren; ”Kan du se en grå kasse, der hænger på væggen?” Åben den og tryk; 3528!” Alice kiggede til højre, og så til venstre, hvor hun fandt kassen, og åbnede den. ”Hvad skriver man?”
En dames stemme sagde; ”Om fem minutter vil politiet blive ringet op. Om fem minutter…”
”Shit,” hviskede Mads. Mads tog hurtigt fat i sin mobil, skrev 3528 på den, og klistrede den op ad døren. Alice kiggede på mobilen, og derefter på tallene. Hun klikkede på dem med pegefingeren, virkelig langsomt. Alices blik kørte rundt i hovedet, for at finde de matchende tal. Da damen sagde; 2 minutter tilbage, begyndte røde lys at blinke, hvilket gjorte hende mere forvirret, hun manglede ellers kun et tal.
”Mads, jeg kan ikke finde ud ad det her!” Hun havde knyttede næver, og løftede dem op mod brystet, og så hurtigt ned mod jorden igen.
”Jo, du kan! Du mangler kun et tal!” Alice var stresset, og slog en knyt næve mod den grå kasse med tal. Hun ramte åbenbart otte tallet perfekt, og damen og lyset stoppede, der kom et klik lyd fra døren. Døren var nu åben, og Mads skubbede til den. ”Jeg sagde jo du kunne gøre det.” Mads lavede tegn til hende at hun skulle følge med. De kom hen til en dør, hvor der stod; Planterne & stjernernes historie. Mads tog en nøgle frem. ”Du har en nøgle! Hvorfor åbnede du ikke bare den første dør?!” Alice var irriteret. ”Jeg har kun nøglen de steder hvor jeg underviser. Damerne først.” Mads åbnede døren for hende, der var helt mørkt, og Mads kunne ikke se Alice. Alice, kunne ikke engang se sig selv. ”Argh, hvor blev jeg af?!” Råbte Alice forskrækket.
Mads skyndte sig at tænde for skærmen, men i stedet for at sætte mikrofonen til og undervise, med baggrund støj, satte han en sang på. ”Hungry Eyes” med Smokie begyndte at spille. Mads havde slet ikke skænket hende et blik, men da han så hende i stjernernes, og planternes lys, lignede hun en rigtig person for Mads’ øjne. Mads stillede sig bag hende, og vuggede hende frem og tilbage. Alices halvformede ørering, var nu blevet til et helt hjerte. Mads tænkte at han ville spørger hvor gammel hun var, men eftersom hun slet ikke vidste hvad tal var, kunne det være lige meget. Mads satte sin hage på hendes skulder. ”Er det sådan nogen lyde der er i rummet?” Spurgte Alice, og drejede hovedet for at kigge på Mads. Mads begyndte at fnise. ”Ikke ligefrem.. Men hvem ved, måske kan det godt være, at der er et sted i rummet, hvor musik spiller for fuldt tryk.”
”I’ve Been Thinking About You” med Londonbeat var åbenbart den næste sang. Hvor ironisk tænkte Mads… Mads kunne ikke lade vær med at fnise over sangen, for det var jo lige præcis det han havde gjort. Alice stod perfekt i hendes lår korte sorte sommerkjole, også selvom hun var bleg i dette lys fra projektoren, men da hverken lys fra stjerner, eller en planet var, var hun væk, men Mads kunne stadig mærke hendes kulde, især nu da Alice holdte igen om hans arme…
Alice vidste at hun ville se Mads igen, men ville Mads det?
Inden de gik hvert sit igen, spurgte Alice om han lovede at komme igen, hvilket han gjorde, og billedet af Alice var stadig til stede i Mads’ sind. For ham var hun en rigtig person, og ikke bare en sær skygge, som ingen kendte til.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...