Kærlighedsskyggen

Historien handler om en skygge ved navn Alice. Alice tilhører ingen person, hun er 100% en levende skygge, som er blevet forelsket i en fyr, der løber hver aften forbi en legeplads. En dag opdager han endelig Alices sorte skygge, som gynger. Hvad vil der ske? Vil Alice få et kys?
Eller vil Mads blive skræmt væk?
Vil Alices skygge nogensinde forsvinde?

9Likes
1Kommentarer
1073Visninger
AA

4. Fredag - Klokken 00:28

Månen var forsvundet den var dækket af skyerne, men Alice kunne stadig se et omrids af sig selv, men folk kunne ikke se hende… Alice lagde sig på en bænk ved siden af gyngen, og faldt lige så stille i søvn…

Mads kom løbende med en hånd holdt radio, sangen ”She’s Like The Wind” med Patrick Swayze var nok den der passede bedst til Alice. Han kom endelig til legepladsen, men kunne ikke finde hende, skyerne skjulte skyggerne, selv hans egen, men det tænkte Mads ikke over. ”Alice?! Alice?! Alice?! Hvor er du henne?!”
Alice var faldet i en dyb søvn, og hørte ikke Mads råbe.
Mads satte sig på bænken hvor Alice lå, men han var for hendes fodende, det var først da han ramte hendes fod med hånden, at han tænkte det er Alice! Han rejste sig, og gik to skridt hen, så han cirka stod ved hendes skuldre, og prøvede at ruske i hende; ”Alice! Alice, vågn op!”
Alice åbnede øjnene, og så på Mads. Hun gnid sig i øjnene. ”Mads..? Hvad laver du her? Er vi i himlen? Det er sådan en smuk musik der spiller.. Var det ikke det, det hed?”
Skyerne forsvandt, og Alice blev mere synlig, men begyndte at blive gennemsigtig. Mads tænkte at hun ville forsvinde.. ”Det er bare løgn,” hviskede han, mens han holdte tilbage, men uanset hvor meget han prøvede, glid der alligevel en tåre ned på Alices skulder.. ”Det må ikke være sandt… Vågn op Alice, vi skal gå en tur, er virkelig ked af det der skete tidligere…”
”Hvad skete der tidligere?” Spurgte hun helt overrasket. Hun kunne intet huske, eller det lod hun i hvert fald som.
”Jeg glemte en aftale om at gå i byen med dig, men det kan vi gøre nu. Kom nu Alice, rejs dig..” Mads løj, det var nok bedst, nu hvor hendes sind alligevel var begyndt at ætse. Var det mon Mads’ skyld?
Det var jo ham der slog hende, så hun slog sit ansigt.
”Alice, vil du gerne have at jeg gynger dig?”
”Ja…” Alice prøvede af rejse sig op. Mads hjalp hende hen til gyngen.
”Alice, sig til hvis jeg skubber for hårdt. Bagefter går vi en tur, okay?” Han smilte så godt han kunne, mens han skubbede hende, men hun var ved at falde bagover, da han skubbede hende for femte gang.
Mads greb hende i hans arme. ”Skal vi gå en tur nu?” Alices blik var sløret, det krævede meget koncentration at forvandle sig fra skygge til et menneske.
”Ja, det skal vi Alice.” Mads lod som om det var hende der svarede.
Sangen var blevet sat på replay, sangen ville aldrig stoppe. Han lagde Alice på bænken, og satte radioen på hende. Den var ikke særlig stor. Kun 15cm lang, og cirka 10cm høj, bredden var kun 5cm. ”Kan du holde den Alice?”
”Ja,” sagde hun, og prøvede at holde om den. Mads tog hende i hans armene igen, og gik med hende. Hendes vægt var blevet tungere.
Mads gik med hende, og sommer brisen var stadig til stede. Det var helt vildt hvor dejligt det føltes, også selvom Alice altid var så kold, men af en eller anden grund, føltes hun meget varm. Hendes brune hår, som stadig sad perfekt i en hastehale, var begyndt at falme, men den hjerte formede ørering var det mest synlige. Mads gik ned af en skov stig, Alice var blevet varmere, og hun havde ikke åbnet øjnene, de sidste fem minutter. ”Alice åbne øjne. Jeg vil gerne se dine smukke øjne.” Alice kunne med nød og næppe åbne dem. ”Dine smukke blå øjne…” Det slog ikke Mads, at det var første gang han så hendes øjnefarve.
Det sjoveste var nok, at folk ikke kiggede sært på Mads, med en skygge gående i armen. Var hun mon blevet virkelig? Mads smilte til hendes smukke øjne. Hun havde åbenbart fregner på kinderne, og få på næsen. Hun var virkelig perfekt. Nogen hviskede; ”Skal vi mon skaffe hjælp? Pigen virker så hjælpeløs.”
Mads fik et chok da han hørte de ord komme ud fra en dame, der lige var passeret forbi.
”Undskyld, mig frue!” Mads vendte sig, og det gjorde damen også. ”Kan de se denne pige?!”
”Ja, en virkelig smuk pige, men hun ser da lidt bleg ud, og hendes kinder ser knald røde ud, og hvorfor har hun et blåt mærke på kinden?”
”Kan De ringe 112 for mig? Jeg har hænderne fulde,” sagde Mads desperat.
”Det er ikke nødvendigt. Følg stien lidt længere ned ad vejen, efter fem minutter, der vil der være et skilt, hvor den peger mod et hospital, som ligger lige over en vej.”
”Tak, hvad er klokken nu?”
”Cirka kvart i to…”
Mads nikkede, for hans taknemlighed og smilte. Damen gjorde det samme, og gik videre med sin mand, arm i arm.
Alice var blevet virkelig! Det kunne ikke være løgn, eftersom damen kunne se hende.
Når Alice var et menneske, havde hun ingen skygge, det var lidt ironisk, men sandt.
Mads løb så hurtigt han kunne, og rigtigt nok var der et skilt for enden af skovstien, hvor der stod; Hospital – Til venstre.
Mads kiggede på hende, og kyssede hendes læber blidt…
Alice var blevet kold igen, nu var det menneske døden hun fik, eller det troede Mads i hvert fald. Han så lyset fra en gade lygte, der var vejen! Han skulle bare komme over den, men før han vidste af det, var Alice blevet til luft, og fik træernes blade til at blæse. Hun havde intet efterladt udover hendes ørering. Mads prøvede at holde tåre tilbage, da han samlede den op fra jorden. Øreringen skinnede der på jorden, den var umulig ikke at opdage.
Han gik ud på vejen, og prøvede at se om der var nogen biler. Der var ingen… Han gik, men han tabte øreringen. Han bøjede sig forover for at samle den op. En bil med en høj fart dyttede, men inden Mads havde set sig om var det for sent. Øreringen fløj ud ad hans hånd, og ladte lige ved bilens andet hjul.
Den var knækket i to stykker, men det var ligesom om vinden fik blæst de to stumper af øreringen, ind til skoven, hen til legepladsen…
Alice sad på gyngen, og den knækkede ørering kom foran hendes fødder. Hun samlede den op, da hun rettede blikket op, stod Mads som en skygge. Han var blevet en skygge, ligesom Alice selv, da hun døde…
Blev Alice ikke til luft, eller var det hele bedrag?
Er dette verden efter døden?

I dag kan Alices og Mads’ grin stadig høres på legepladsen om aften, med sangen ”She’s Like The Wind” kørende i vinden.
Alices ørering var hel igen, og ingen kunne nogensinde knuse den igen, så længe hun var sammen med Mads.
Dette var det smukkeste øjeblik, livet kunne byde denne historie.
Hvis nogen af jer passere den rigtige legeplads om natten, vil I kunne se gyngen bevæge sig om sommeren, og sangen spille i nattens mørke af vindens sommerbrise.
Men var det Alices skyld at Mads døde? Havde hun forvandlet sig til luft, på magiskvis?
Mads stillet hende dette spørgsmål tusind gange, men så ramte Mads’ blik Alice øjne, og med et glemte han alt om spørgsmålet til Alice.
Er kærlighedsskyggen ond, og lusket? Styre hun hans sind nu, hvor de begge er samme slags…
Altså, begge skygger.

Slut.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...