Screw me up or Love me right!

Kelly Sean er datter af en af Englands rigeste forretningsmænd. Hun elsker sit liv, eller sådan for hun det til at se ud. Hendes kæreste er træt af hvordan hun opfører sig som en forkælet prinsesse, så han har brug for en pause. Hun lukker sig inde i sig selv, og holder sig væk fra sine venner, som også er hendes ekskærestes venner. Hun giver op og dømmer sig selv som en forkælet prinsesse. Derfor gør hun det dummeste man kan. Hun prøver at begå selvmord. Men ændre det noget. Det må du vel finde ud af.

5Likes
1Kommentarer
730Visninger
AA

2. Mig, Forkælet.

 "Kelly, er du klar!" råbte min far.

"Ja far, lige om lidt!" råbte jeg tilbage.

Jeg er Kelly Sean, en af Englands rigeste forretningsmænds datter.

Ja, jeg er rig, forkælet og får for det meste hvad jeg peger på.

Du tænker sikkert. Fedt. Men nej.

Hvis jeg var dig ville jeg flygte, du kan stadig nå det.

Jeg har aldrig kunne!

"Nu Kelly, vi kommer for sent!" råbte han arrigt.

Min far er en dominerende, elskende mand. 

Mest over for sine penge og hans elskede kone.

Ja.. jeg hader den kvinde.

Min mor døde da jeg var 3, så jeg kan ikke huske hende.

"Ja far, jeg kommer." sagde jeg stille.

Jeg gik ned af gangen og så dem stå der, stadig nyforelsket.

Adr!

"Så er jeg klar far, og Laura." sagde jeg stille.

"Det var godt lad os komme afsted, Jake venter derhenne på dig!" sagde Laura venligt.

Jeg smilede falsk til hende og nikkede, men gud hvor var hun smuk.

Vi havde begge en rød kjole på.

Hendes var lang og elegant, med et langt v på ryggen, så hendes kavalergang var helt dækket, den var virkelig elegant.

Så var der min. Kort lidt pjusket, nedringet foran og havde var halvlukket bagpå.

Yup.. jeg er kikset.

"Hvor er du smuk Kelly" sagde Laura og smilede et ægte smil

"Tak og i lige måde Laura" sagde jeg normalt.

***

"Okay, opfør dig ordenligt, og lad være med at drikke for meget. Det er på tide du bliver voksen!" sagde min far koldt.

"Ja, okay!" mumlede jeg irriteret.

"Hvad sagde du!" vrissede han.

"Javel far." sagde jeg højere.

Døren blev åbnet og jeg stod ud af bilen, alle de blitz.

"See det er Kelly Sean" råbte en af papzoerne.

Jeg gik stilfuldt op af løberen til festen, da Jake kom hen til mig.

"Hej, øhh jeg skal snakke med dig, her når vi kommer ind!" hviskede han, imens han smilede.

Jeg smilede bare igen til ham.

Endelig var vi indenfor.

Dejligt.

Men Jake hev mig med ind bag et gardin.

"Hvad er meningen Jake?" spurgte jeg irriteret og vredt.

"Jo altså. Du er meningen. Du er trættende, du tror du er så meget bedre en alle andre og du er en møgforkælet kælling, det er slut er du med bitch!" sagde han arrigt og gav slip på min arm, som han havde haft fat i hele tiden.

"Fint, hvis jeg er så møgforkælet, så skulle du vide hvad du er." sagde jeg og slog ham.

Han gav slip, og jeg gik min vej.

Jeg skulle sku ikke være her mere, jeg gik rundt og kiggede på folk, selvom jeg ledte efter bagudgangen.

Bum.. hov

"Undskyld" sagde jeg med en grødet stemme.

Det sker ikke, jeg skal ikke græde!

"Hey, er du... Du er Kelly Sean, James Seans datter ikke?" spurgte han.

"Behøver du rode i det?" spurgte jeg irriteret og såret over Jakes drama.

"Åhh, undskyld, jeg er Louis Tomlinson, en glæde at møde dig!" sagde han venligt med et ægte smil.

"Jo i lige måde." sagde jeg stille.

"Jeg tror du skal sidde ved samme bord som mig og mine venner, vil du med derned nu?" spurgte han.

Straks så jeg bagudgangen.

Jeg havde lyst til at løbe derhen.

"Lad være med at gøre noget dumt" hørte jeg min far sige inde i mit hovede.

"Jo, lad os det!" sagde jeg venligt og smilede ægte.

Han førte mig ned til vores bord imens vi gik og snakkede stille.

"Louis!!!" hørte jeg en råbe glad.

"Haaaarrry!" råbte Louis tilbage.

"Åhh gud du er ham fra One Direction... ikke?" spurgte jeg nervøst.

Han smilede og nikkede.

"Hve... åh gud det er Kelly Sean!" sagde ham der hed Harry og stirrede med sine grønne øjne.

"Ja, øv... hun er optaget-.-" var der en der mumlede.

Jeg begyndte at grine nervøst og stoppede så brat.

"Nej... nej jeg er ej, han har lige droppet mig, bag det flotte fløjlsblå gardin derovre. Så single er jeg!" sagde jeg ret så hurtigt.

Alle drengene stirrerede på mig.

"Ej... seriøst... stop jer selv!" mumlede jeg nervøst.

"Så en af de smukkeste piger i London er single?" spurgte ham med det sorte hår.

Zayn tror jeg det var.

"Hvis det er mig vi snakker om, så ja... men smukkeste. I do not think so!" sagde jeg ydmygt.

"Løøøøøgn" sagde han med et flirtende smil.

Wuuut flirtede Zayn med mig..

No Way!

"Nå, skal vi sætte os, eller er vi kommet for at spise stående?" spurgte Louis.

"Ja lad os det" sagde jeg smilende.

Louis trak stolen ud ved siden af Zayn, for mig og jeg satte mig straks ned på stolen, og Louis satte sig ved siden af mig.

Nå..

Samme bord som One Direction...

Lucky me...

Nej, bare mere sladder.

"Nå hvad laver du så i din hverdag Kelly?" spurgte Zayn nysgerrigt.

"Jeg går på den mest fornemme privatskole i London" svarede jeg fornemt.

Jeg kunne brække mig over den her maske!

"Åhh det lyder... fornemt.." sagde Niall

"I skulle bare vide..." mumlede jeg opgivende

Jeg sukkede lavt og puttede mit falske smil på.

"Kelly, hvor har du dog gjort af Jack." spurgte Laura.

"Tjoo, det er mere hvor han har gjort af mig.. Han har lige slået op." sagde jeg stille.

"Den rotte, nu skal jeg sk... Undskyld. Jeg mente. Den lille ting nu skal jeg sørme lige snakke med ham." sagde hun vredt.

Skulle hun lige til at bande...

Laura, min fars kone... BANDE

Gift dig med mig i stedet!

"Vi snakker om det når vi kommer hjem Mor!" sagde jeg med et ægte smil.

Hun smilede igen med tåre i øjnene, så vendte hun sig om og nærmest løb hen til min far.

"Det her... sutter røv..." sagde Niall.

Jeg kiggede på ham med store øjne.

"Whaaaat!" hviskede Liam.

Så begyndte jeg at grine

De drenge, var sku ægte nok, de drenge, ville være mine perfekte venner...

hvis de så bare måtte være mine venner.

Jeg stoppede brat med at grine.

"Nå, jeg tror jeg tager hjem alligevel." sagde jeg stille.

"Ejjj bliv nu lidt!" sagde Louis bedende.

Jeg rystede opgivende på hovedet.

Nej sku da, jeg ville bare hjem og æde mig fed i chokoladeis og drikke kaffe.

"I kan bare tage med mig hjem og være deprimeret!" røg det ud af munden på mig.

De kiggede bekymret på mig.

"Nå det har været rart, vi ses vel nok.. på et eller andet tidspunkt." sagde jeg venligt og rejste mig.

"Ejj du kan ikke bare gå, vi ser dig jo nok ikke i lang tid! Efterlad i det mindste dit nummer. Be be!" sagde Louis.

Den dreng fik mig til at smile.

Ægte smile.

Jeg hader ham! 

NOT.

"Okay."

Han rakte mig hans blueberry og jeg tastede mit nummer ned.

"Vi ses" sagde jeg og gik min vej.

Men selfølgelig skulle Zayn da lige stoppe mig 20 meter fra pappoerne!

"Jeg håber virkelig at vi ses igen!" sagde han stille og kyssede mig på hånden.

Awww!

Som en rigtig Gentleman.

Awww! Igen..

Okay, det var første kapitel... Nok ikke så spændende, og håber i kan lide det. Tak:D

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...