Det startede på omegle (1D)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 sep. 2012
  • Opdateret: 8 jan. 2013
  • Status: Færdig
Holly er hjemme i sommerferien, mens hendes veninde er på ferie. Hun keder sig og går derfor på omegle hvor hun ender at skrive med en sød fyr, men det hele forgår anonymt. De begynder at skrive mere sammen, men hun ved stadig ikke hvem hun skriver med. Læs historien for at finde ud af det.

24Likes
32Kommentarer
6671Visninger
AA

11. why?

Jeg ser lidt rundt og sukker lidt. Molly er forsvundet i mængden, og jeg kan ikke bare gå hen til toilettet uden hende. Desuden skal hun vide at jeg går. Vent. Hvis ikke jeg går der hen alene vil han måske ikke snakke med mig... hvad gør jeg?

En ide udvikler sig lidt i mit hoved, og jeg skriver hurtigt til Molly. 'du er forsvundet i mængden... jeg sidder lidt fanget, vi mødes udenfor om lidt' Hurtigt trykker jeg send og maser mig frem af, men det er ikke så nemt, når man er lav, lille og alt andet end stærk. Det går alt for langsomt det her. Han er sikkert væk når jeg endelig kommer ud herfra, men helt ærligt. Det er ikke min skyld.

***

Liams synsvinkel:

Min hætter dækker mit ansigt, og jeg ser nok ret spøjs ud som jeg står her, men nu er der også gået ret lang tid, og hun er her stadig ikke. Måske vil hun ikke. Det er vel også derfor at hun ikke har svaret. Mit blik gennemsøger pigerne der går forbi og ind på pigetoilettet hvor der er en lang kø. Det var måske en ret dum ide at jeg skrev ved toilettet. Her er for mange mennesker...

Jeg sukker lidt og ser ned af gangen. Hun kommer ikke. Jeg vidste det. Det her var alt andet end gennemtænkt. Hun tror nok at jeg er en eller anden pædofil eller noget i den stil, men det er også klart. Hun kender ikke engang mit navn, hvilket er af gode grunde, men alligevel. 

Pludselig kan jeg se hende, og et smil dannes på mine læber. Hun ser rundt og hendes blik er søgende, men også lidt tøvende. Inderst inde har jeg lyst til bare at gå hen til hende og sige, hej det er mig du har skrevet med og sådan, men det her er som sagt dumt gjort. Hvis en eller anden finder ud af hvem jeg er, bliver jeg nok tvunget til at skrive hundrede vis af autografer... altså indtil Paul kommer.

Du er for dum Liam! Ja... det er jeg virkelig. Nå men noget må jeg jo gøre. Jeg retter mig op og går hen mod Mo... nej vent... det var Holly. 

 

***

Hollys synsvinkel:

Jeg går ned af gangen mod toilettet, og tænker på om han mon stadig er her. Det tog bare så lang tid at komme ud, og jeg håber lidt at han stadig er der. Da en eller anden dreng, med en hætte trukket ned over hoved går hen mod mig er jeg sikker på at han er der. Det må være ham...

Det er bare det at hætten skræmmer mig faktisk lidt, så jeg stopper og og ser på ham. Jeg ser lidt rundt, og sukker lidt lettet. I det mindste er vi her. Der er massere af mennesker, og der kan ikke ske det vildeste.

Den mystiske dreng er kommet helt hen til mig, da en tanke slår mig. Boy2956 ved ikke hvordan jeg ser ud. Jeg har ikke sendt ham nogle billeder. Mit blik bliver forvirret, og nu er jeg ikke længere sikker på om det er ham. Det er underligt det her. 

"Hej Holly" Mit hjerte stopper fuldstændigt. Den mystiske dreng kender mit navn, men... hvordan? Hvem er han? Nervøsiteten stiger lidt i mig, og jeg bryder mig slet ikke om dette her. "H-hej? hvem er du? "

" Boy2956 " Jeg kan hører smilet i hans stemme, men jeg bryder mig ikke helt om det. Man kan ikke se hvem han er, og hvis det her er en af Mollys venner der tager gas på mig får hun betalt... men hun ville jo ikke kunne skrive fra den rigtige boy2956's mobil til mig. 

" Hvordan ved du hvad jeg hedder? det har jeg aldrig fortalt dig? "

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...