Det startede på omegle (1D)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 sep. 2012
  • Opdateret: 8 jan. 2013
  • Status: Færdig
Holly er hjemme i sommerferien, mens hendes veninde er på ferie. Hun keder sig og går derfor på omegle hvor hun ender at skrive med en sød fyr, men det hele forgår anonymt. De begynder at skrive mere sammen, men hun ved stadig ikke hvem hun skriver med. Læs historien for at finde ud af det.

24Likes
32Kommentarer
6688Visninger
AA

16. Date night

Hollys Synsvinkel:

Kom nu.... Kom nuuuuuuu! please... Nej okay... bare had mig... Jeg hader da også dig så...

klokken hader mig. Den gider ikke fortælle mig at klokken er det den skal blive. Jeg sukker lidt og ser på mit ur på min mobil igen. Okay, easy. Nu er der kun 20 minutter igen. Jeg var meget værre da der var en hel time tilbage. 

Hurtigt tjekker jeg lige mig selv ud i spejlet igen, men min tot stikker ud endnu. Suk... men det må bare være lige meget. For jeg kan ikke gøre noget ved det.

Liam kommer forbi og henter mig om lidt og så skal vi et eller andet sted hen. Det er helt vildt. Han vil ikke sige hvor hen, men han lovede at der ikke vil være mange folk og forhåbentligt ingen paparazziaer er.  

" Holly, du har besøg! " Nu? men der er jo et helt kvarter endnu. Wuhu! sådan tid, der fik du baghjul. Ha! 
Jeg smiler lidt og ser mig selv i spejlet endnu engang, inden jeg skynder mig ned af trappen. Jeg smutter ud til døren hvor han står. Han har en hættetrøje på, og ligner også lidt en badboy eller noget i den stil. Han lyser lidt op i et lille smil da han ser mig og egentligt er det her ret akavet. Især fordi min mor stadig står her. 

Jeg vender mig mod hende og smiler lidt til hende. "Jeg ved ikke hvornår jeg er hjemme" Hun nikker og går hurtigt ind i stuen. Jeg vender mig mod Liam igen og smiler lidt. "Øh... hvor skal vi så hen?" Han griner bare af mig og ryster lidt på hoved. " Det siger jeg ikke, kom" Han rækker hånden frem til mig.

Jeg tager hånden og lidt efter er vi på vej hen til en bil der holder udenfor huset. 

***

" Hvor skal vi hen?" Vi sidder i bilen, men jeg har opgivet at følge med i hvor den kører hen. Hans smil bliver lidt større, en igen nægter han at svare. Helt ærligt. Jeg har spurgt noget med  6 gange nu, og jeg har ikke tænkt mig at give op. Alligevel kan jeg vel godt slappe af. 

Hans chauffør drejer ind i en form for gyde, hvor den stopper. Åh nej. En gyde... Det har jeg set på film. Det er nu jeg bliver myrdet!

Liam stiger ud af bilen og kommer over og åbner døren for os inden han siger noget til chaufføren som jeg ikke rigtigt opfanger. De har sikkert planlagt dette her, og så vil han have chaufføren til at kører mit lig væk. Ej... Måske skulle jeg se lidt mindre NCIS og CIS og alt sådan noget...

Lidt tøvende stiger jeg ud og ser mig omkring. "En gyde?" Mit blik lander på Liam der for første gang trækker hætten af og ligger en arm om mig. Han trækker mig hen mod væggen. Åh god.. Nej vent. Der er en dør. 

Liam banker på døren som bliver åbnet lidt efter og der står en lav lidt buttet kone i døren. Hun smiler og viser os gennem et køkken op af en trappe. Jeg ser lidt forvirret rundt og aner ikke hvad jeg skal gøre eller sige, men da vi kommer op ser jeg det sødeste lille bord til to, med stearinlys og det hele. Jeg smiler lidt og dropper mine NCIS teorier. Liam trækker fint en stol ud for mig så jeg sætter mig ned og lader mit blik glide hen over bordet. Det er smukt og pyntet med de sødeste roser og alt muligt. 

***

"Jeg kan virkeligt godt lide dig " Mit blik glider op på Liam og jeg ved ikke helt hvad jeg skal sige. Han er sød, men det her er næsten for godt til at være sandt. Jeg sidder for fanden da og spiser middag med Liam Payne. OMG. Det er som om det først går op for mig nu. 

" Jeg øh... kan også godt lide dig.. men..." "Men?" Gentager han. Jeg ser ned og bider mig lidt i læben. 

"Du er Liam Payne... Du er kendt... Og ... jeg er bare en normal pige... " Han ryster på hoved og ser indgående på mig. Det er næsten for tydeligt at se at han tænker over hvad han skal sige, for han har en rynke i hans ellers så perfekte ansigt. 

"Du er en normal på, men for mig er du mere end det. Jeg var da også en normal dreng til jeg deltog i X-factor" Han smiler lidt og tager in hånd med et smil. Jeg tænker lidt inden jeg nikker. 

Han rykker sin stol hen ved  siden af min så vi sidder der, tæt, og snakker om alt muligt. Han er så sød, men lige nu er der ikke så meget at gøre. Jeg læner mig ind til ham og lidt efter sidder vi og deler mundvand.

 

 

 

Slut

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...