Who killed Naddie?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 sep. 2012
  • Opdateret: 16 maj 2014
  • Status: Igang
Patricia arbejder som journalist i det centrale London, og er sammen med printerdrengen Andy på jagt. En pige blev for nogle år siden fundet parteret i et gammelt sommerhus. Ingen har nogensinde ville røre sagen, men da Patricia får ansvaret for avisens næste sensation søger hun hjælp hos sin grandonkel, politimester Johnson som rækker hende en sag med overskriften; Who killed Naddie?

3Likes
0Kommentarer
776Visninger
AA

3. Peter og ulven

Det grønne, orange og hvide lys på 7-elevens kioskfacade skar hende i øjnene. Sådan en tirsdag morgen, hvor solen ikke engang var stået op endnu, var hård nok i sig selv. Hun købte en snegl og en kaffe to go, og skyndte sig ind i bussen der gik på hjørnet. Imens hun sad på sædet og mærkede varmen fra hendes kaffe brede sig i hånden på hende, var hun stadig i tvivl. Hvordan skulle hun gribe den sag an? Hvor skulle hun starte? Der var uendelige ledetråde, men alle førte hver sin vej. Ikke den mindste røde tråd, ikke det mindste der kunne koble sig til hinanden. Hun havde brugt en uge på at læse papirene igennem - hele tolv gange var det blevet til. Hver gang det samme resultat.
Hun huskede stadig Tjabes ord: 'Vi har intet med det at gøre'. Hvor skulle hun så få hjælp henne? Politiet var udelukket. Det var hende der havde fået den her sag at arbejde med, og politiet var nødløsningen hvis hun overhovedet ikke kunne finde ud af det. Hvilket hun ikke kunne lige nu, men Patricia ville ikke give op. Den eneste anden hjælpende hånd hun havde til rådighed, var printerdrengen Andy. En spøjs lille fyr på hendes egen alder, der ordnede printeren, hentede kaffe og købte rundstykker til dem der er på arbejde om søndagen. I starten var hun ikke i tvivl. Hun ville ikke lukke ham ind i hendes arbejde, og da slet ikke om noget så alvorligt som en drabssag. Men nu kom hun i tvivl - sæt han kunne bemærke ting hun ikke kunne? Hvad nu hvis at det hele lyste op, efter han havde læst den igennem? Lige nu var han hendes eneste mulighed. Og hun havde tænkt sig at gribe den, hvis han takkede ja. Og hvis han takkede nej, måtte hun aflevere sagen igen. Det var alt for stort. Hun vidste hun havde dummet sig, og tænkt alt for stort. En drabssag? 'Hvad tænkte du på, Patricia?' tænkte hun, og rejste sig fra sit sæde. På præcis 5 minutter var hun oppe på 3. sal, og sad på sit kontor. Hun tog tid, det gjorde hun altid. 

                                                                 ★★★

"Du ville tale med mig?" Andy's lille, maskuline hoved tittede ind ad døren. Det matchede slet ikke til hans dybe stemme, og hans skæg. "Hvis det er med hensyn til kaffen, så er den snart klar. Vandet skal lige varmes." Hans skæg løftedes i et smil. "Nej, det har intet med kaffe at gøre." sagde Patricia i en lav tone, og viftede ham ind med et venligt vink. Ikke et af de kommanderende vink, som hendes chef altid brugte. Hun afskyede dem som pesten. Andy nikkede, og tog plads foran hende. "Hvad er der så?" Han rettede på brillerne. "Virker printeren ikke? Speciel rundstykkebestilling? Skal jeg hjælpe med noget IT?" 
"Nej, nej, for guds skyld, nej." brød Patricia ud, mens hun lo en smule. "Jeg har brug for din hjælp til den her artikel. Lige nu er jeg selv på bar bund, og Tjabe.."
"Vent. Hvorfor spørger du mig?" Spurgte Andy, imens han trak et forbavset ansigt på. "Tjabe anbefalede dig." Svarede Patricia kort.
"Gør du nar af mig?"
"Vel gør jeg ej. Vil du hjælpe mig?"
Andy tænkte så det knagede. Han var åbenbart stadig tvivlsom. Den arme mand havde altid været vant til at blive hunset rundt med på redaktionen. De andre journalister, Patricias kolleger, havde heller aldrig været flinke overfor ham. Måske ligesom historien om Peter og ulven - han vidste ikke om han blev fuppet igen. Han overskred hans grænser og nikkede ét, bekræftende nik. "Hvad er det jeg skal hjælpe med?" Peb han, i en mørk og næsten utydelig tone. "De her papirer. Jeg vil have du skal læse dem færdig til på fredag - gennemgå hver og en detalje, og kom med et bud på hvor vi skal starte i den her sag." Patricia hev den store bunke papirer frem, og tjekkede lige om side et nu var den rigtige. Hun havde byttet rundt og taget ud af de papirer hele ugen, så de ikke lå i numerisk rækkefølge længere. Til sidst havde hun sorteret dem og lagt dem på plads, men man vidste aldrig om der var et papir der var faldet fra. Andy tog sine store hænder om papirbunken. Med sammentrukket øjne, læste han den lille post-it lap, som lå øverst. "Who killed Naddie.." Læste han op for sig selv. "Sig mig, er det her en drabssag?" Sagde han, og kiggede op fra papiret, og borede  sit blik ind i Patricia. "Hvor har du dog den fra?"
"Jeg har mine kontakter.. På politigården selvfølgelig. Politimester Johnson har selv givet mig den." 
"Åh, din grandonkel. Javel, ja. Jeg vil bare ikke rodes ind i noget."
"Det bliver du heller ikke. Men vil du læse sagen igennem? Til på fredag?" 
Andy så betænksomt på Patricia. Så nikkede han det samme bekræftende nik som før, og tog papirbunken i hånden. Han gik ud af rummet med 3 lange skridt uden at sige et ord. I det han lukkede døren, åndede Patricia ud i ét stort suk. Nu var hun et skridt tættere på at få opklaret det her, men stadig tusind skridt fra. I det mindste var hun ikke alene nu. Hun vidste ikke om hun løj, når hun sagde til Andy at han ikke blev rodet ind i noget. Men hun kunne ikke allerede stoppe nu, og det var så nemt at give op.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...