Who killed Naddie?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 sep. 2012
  • Opdateret: 16 maj 2014
  • Status: Igang
Patricia arbejder som journalist i det centrale London, og er sammen med printerdrengen Andy på jagt. En pige blev for nogle år siden fundet parteret i et gammelt sommerhus. Ingen har nogensinde ville røre sagen, men da Patricia får ansvaret for avisens næste sensation søger hun hjælp hos sin grandonkel, politimester Johnson som rækker hende en sag med overskriften; Who killed Naddie?

3Likes
0Kommentarer
757Visninger
AA

4. Nathalia

"Du bliver overrasket når du ser det her!" Sagde Andy, idet han brasede ind ad døren til Patricias kontor. Hun sad og læste avisen fra sidste uge, som hun altid gjorde om fredagen. Bare lige for at lære af hendes fejl. Hun kiggede hurtigt op, og mødte Andys begejstrede blik. Han måtte åbenbart havde vendt hans situation fra skeptisk, til nærmest overlykkelig over at få del i artiklen. "Hvad har du fundet?" Andy satte sig overfor Patricia. "Hvem er Naddie, Patricia?"
"Det ved jeg naturligvis ikke." Mumlede Patricia. Det var vel derfor hun havde søgt hjælp hos Andy. "Præcis. Jeg lavede lidt research, og eftersom navnet Naddie ikke er registreret i navneregisteret er det ikke hendes rigtige navn."
"Flot Andy. Hvor leder det os hen?" Andy fumlede rundt i de mange papirer, og fandt en side der fik hans ansigt til at stråle en smule mere. "Ser du, på den her side står der: Alsidige lemmer fra liget af såkaldte Naddie, blev fundet i et ældre hus på over- og underetage. Prøver udskiller, bla bla bla.. Her står det! Adressen til muligt gerningssted og område, Luckypath 21." Patricia spidsede øre. "Og i  boligpapirene for huset på Luckypath 21, står Carlo Tronth som har en datter der tilfældigvis hedder Nathalia som er meldt savnet. Hopla! Hvad gi'r du mig?" Strålede Andy, den ganske almindelige printerdreng hvis ego lige blevet var fordoblet. "Wauw, Andy, det var.. Det var flot. Fantastisk." Nikkede Patricia. Andy lagde hænderne om bunken med papirer og smilede stadig stort. Patricia undrede sig alligevel en smule over, hvordan hun ikke kunne havde fundet det, men hun havde tydeligevis undervurderet Andy. Patricia rejste sig brat, og var på vej ud ad døren med sin taske om skulderen. Hun stoppede op i døren. "Hvad venter du på?" Spurgte hun Andy. Han rejste sig, og skyndte sig at gøre bagtrop.

 

"Min datter kan ikke være død. I årevis har vi været overbevist om at de .. ligrester i sommerhuset ikke tilhører hende." Sukkede den ældre mand, som skulle være Carlo Tronth. Patricia og Andy var kørt ud til ham, han boede med sin kone i en ny bolig i provinsen. Med det samme da han hørte hvad sagen omhandlede, blev de budt på te og frugt. "Hvordan var De sikker på at de ligrester ikke kom fra Naddie?" Spurgte Patricia, der idet samme blev efterfulgt af en kort bemærkning fra Andy: "Nathalia.." Patricia nikkede. "Det kan det ikke være. Patricia er jo hvid, og ligresterne var.. mørke." Carlo rømmede sig kort. Han var tydeligt påvirket, og var næsten ved at græde. Det skulle ikke undre Patricia hvis han ikke havde snakket om det her i årevis. Andy fik noteret. De undrede sig begge to - to forskellige hudfarver?
"Hvor er Deres kone i øjeblikket?" 
"I byen efter ærinder."
"Hvordan har hun det med Nad.. Nathalia?"
"Vi taler ikke om hende længere."
"Hvorfor gør De ikke det?"
"Det er hårdt, forstår De!" Carlo rejste sig, og skubbede stolen tilbage. Han vendte mod døren og kiggede ned mod Patricia og Andy. "Jeg må desværre bede Dem om at gå nu." Sukkede han. "Men hvis vi skal lede videre burde De give os en ledetråd." Mumlede Andy, nok mest for sig selv. Tronth sukkede igen, og tog sig til hovedet. "Nathalias bedsteven hed John. John Newman." Hviskede han så. Patricia noterede, og rejste sig for gå ud sammen med Andy. "Tak!" Sagde de, og forlod huset.

Da de kom tilbage på kontoret, satte de sig begge ved en computer. Tjabe var begyndt at kigge en smule efter dem - måske han kunne mærke at han alligevel skulle havde sættet en anden fuldtuddannet journalist på, så de begge kunne 'hvile i deres journalistik'? Patricia lo for sig selv. Hun søgte på computeren. "Der er mindst 1000 i London som hedder John Newman." Sukkede hun. De scrollede ned igennem deres register og så en masse billeder af mænd kaldt John Newman. "Vent, se nu.." Sagde Andy tøvende. "Se deres hudfarve." Han pegede på alle de billeder de kom forbi. Alle mænd lyse i huden.  "Skriv black under skincolour." Patricia forbedrede sin søgning, og tre mørke mænd ved navn John Newman kom frem. Den ene, var 66, den anden 43, mens den sidste var 21. "Det er ham." Sagde Patricia. "Det tror jeg også." Mumlede Andy, mens de printede profilen ud. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...