Hope

Da Imogens elskede storesøster, Hope, bliver indlagt med den dødelige sygdom kræft smuldrer Imogens verden.Sygdommen gør det umuligt for hende at foretage sig normale ting, normale piger gør. Under tiden med sygdommen forsvandt alt det, Hope havde kært. Hendes lange, mørke krøller, hendes bedste venner forlod hende, da de aldrig så hende mere. Men mest af alt... Mistede hun håbet...


Dette er Imogens historie, som den tapre lillesøster, der aldrig tabte modet.

2Likes
1Kommentarer
505Visninger
AA

1. Den lille pige

Når hun lukkede øjnene, så hun det for sig. Hun så Hopes fingre flettet ind i Codys. Hans hånd på hendes talje, hendes hår der slog omkring hendes ansigt, når han svingede hende rundt. Hendes kridhvide smil, der fyldte hele hendes ansigt. Hendes yndige rødmen, når han hviskede i hendes øre. Lyset, der fangede det smukke par midt på dansegulvet. Den langsomme, romantiske sang der spiller fra DJ-ens højtalere buldrer i gulvet og går lige i hjertet på hende. Alt opmærksomheden vendes imod Cody og Hope, der vugger frem og tilbage med en intens øjenkontakt. Cody der lukker øjnene, læner sig frem og lægger sine læber imod Hopes. Det var sådan det skulle være gået.

 

Hope havde tabt sig meget. Den kjole hun så så fantastisk smuk ud i, i sommers sad alt for stort omkring hendes mave. Hendes ben var ikke længere slanke, men sygeligt tynde. Hendes blik var tomt, og hun havde svedperler på panden. Hun havde haft det dårligt i ugevis, - en slem feber, men det var ikke noget, Hope skulle lade komme i vejen for hendes forårsbal. Det bal, hun havde ventet på hele sit liv. Hendes ben skælvede under hende, da hun tog de tunge skridt ned af trappen. For hvert skridt tog hun en dyb indånding og hun slap aldrig det faste greb om gelænderet. Hun var nået til de sidste par trin, da hendes blik bliver sløret. Hun tager sig til hovedet, der føles, som om det er frosset til is. Det kradser i hendes hals, og hun hoster krampagtigt. Hendes far griber fat om hendes håndled. Det er efterhånden blevet så smal, at hans hånd virker kæmpe omkring det. Han når at få fat omkring hendes talje, før hun rammer gulvet. Hendes krop bliver slap i hans arme og han lader sine fingre løbe ned af hendes pande. Hun trækker vejret hurtigt, hendes krop bliver bleg og svedperler glimter på hendes pande. Hendes mor løftede forskrækket hånden op til munden, lagde en arm rundt om den lille piges skulder. Hendes far brøler noget som visner for hendes øre. Hendes mors hånd fumler rundt i hendes lomme og hun fisker en mobiltelefon op og indtaster nummeret; 112. Den lille pige blinkede ikke, turde ikke engang trække vejret. Hun lukkede ikke øjnene før ambulancen larmede udenfor. Den lille pige var Imogen, og dette er hendes historie. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...