If we ever meet again (1D)

Riley Carter er en seksten årig pige med en drøm, som syntes at være håbløs; der er denne dreng, hun aner ikke hvordan han ser ud nu og hvor han bor, hun ved bare, at drengen hun mødte i Irland for elleve år siden var hendes livs oplevelse. Én uge havde hun kendt ham, og dog føltes det som en evighed. Det havde knust hende, da hun var rejst tilbage til London og måtte sige farvel til sin nye bedste ven. Det er også grunden til, at hun nu vil finde ham.. Men hvor pokker starter man med at lede efter en, man ikke har set i elleve år og ikke kender navnet på?

25Likes
18Kommentarer
2149Visninger
AA

6. You're not gonna walk away.

Rileys synsvinkel

 

Lige nu er jeg nok den lykkeligste pige i verden. Jeg mener det, helt seriøst. Jeg er virkelig et hundrede procent sikker på, at jeg er den lykkeligste pige i hele den hvide verden. Det ved jeg, jeg er. For hvem kunne være mere glad end mig? Svaret er ingen. Simpelt.

For godt og vel fire timer siden, løb min bedste ven i armene på mig med ordene: "Jeg kan godt huske dig."

Siden da har mit smil ikke været til at fjerne. Heller ikke nu, hvor jeg burde have vænnet mig til tanken om, at min bedste ven er lige her ved min side. Bogstaveligt talt. Jeg har nevet mig selv i armen flere gange i aften, fordi jeg ikke har været sikker på, om hvorvidt jeg drømmer eller ej.

For blot et par timer siden sad Niall og jeg på den der hyggelige café og drak varm kakao. Han gav, selvom jeg insisterede på at betale. Vi faldt i dyb snak, og selvom klokken var langt over lukke tid, kunne vi som de eneste blive tilbage på caféen. Egentlig undrede det mig, men ejeren var måske bare venlig. Niall havde virket helt rolig og slet ikke mistænksom omkring det.

Og nu sidder vi så her, på mit hotelværelse og snakker. Det er stort set det eneste, vi har gjort. Selvom det hele har været lidt akavet, er alting alligevel gået godt. Vi er som de venner, vi var for elleve år siden. Og faktisk har jeg fundet ud af, at Niall er nitten, hans bror er Greg, og at han spiller guitar vildt godt. Han burde blive musiker. Den tanke har strejfet mig hele aftenen.

"Du burde blive musiker. Du ved, fordi du er god til at spille guitar." Det var ikke meningen, at jeg skulle spørge om det. Faktisk ikke. Jeg ved ikke helt, hvorfor jeg så gjorde det.

Men hans svar kommer i form af en høj, glad latter. Han smider hovedet tilbage og holder sig på maven, mens han griner. Og selvom jeg absolut ingen idé har om, hvorfor han griner, smitter hans latter af på mig, og jeg begynder også at grine med. Jeg stopper nu ret hurtigt igen.

"Haha ja, men æh.. vil du ikke lige være sød at fortælle mig, hvorfor du griner sådan?" Jeg spørger hundrede procent alvorligt, og det får bare Niall til at grine endnu mere. Ikke at det gør noget, for hans latter er så bedårende og jeg kunne lytte til den hele tiden. Men så stopper han, da noget går op for ham.

"Seriøst? Du.. du spøger ikke? Mener du det?" spørger han med store øjne og forundring i stemmen. Det, at han er så alvorlig, kommer bag på mig.

"Nej, jeg spøger ikke. Og ja, jeg mener det. Og sig mig så, hvorfor du grinte sådan?" Jeg fornemmer, at mine ord kom til at lyde lidt hårdere end egentlig ment, så jeg sender ham et smil og dasker ham på skulderen.

Han smiler et drenget smil og svarer så: "Du ved det ikke? Virkelig ikke?"

Jeg stirrer bare spørgende tilbage på ham, afventer et svar.

"Altså, jeg behøver ikke at blive musiker. Øh, det er jeg allerede."

Hans svar kommer bag på mig, og så egentlig ikke. Jeg havde ikke seriøst regnet med, at han faktisk var musiker, men på den anden side.. Han er jo dygtig.

"Så.. du er rigtig musiker? Altså, sådan at du er på turné og alt det der hejs? Er det ikke lidt irriterende? Jeg mener, at være helt alene på turné over alt i verden, det må da.."

Jeg bliver afbrudt af Nialls spørgsmål. "Hvem siger, jeg er solist?"

"Gud! Er I to?!" Det kommer meget bag på mig. Hvem kan være dygtig nok til at være Nialls makker?

Han griner. Igen. Han griner den der latter, jeg nu døber som Riley-du-spørger-før-du-tænker-og-er-ikke-rigtig-klog-men-totalt-uvidende.

"Kom nu! Hvad griner du af? Eller, hvorfor griner du af mig? Er jeg totalt uvidende eller hvad?" spørger jeg utålmodigt. Grr.. Lige nu pisser han mig egentlig lidt af, på en god måde.

"Riley, du er så gammeldags. For det første, jeg er ikke solist, jeg er i en gruppe. Vi er ikke to, vi er fem. Og for det tredje, så et mit band et verdenskendt boyband." Han smiler over hele fem-øren, men jeg går nærmest i chok.

Er han i et verdensberømt boyband?! Jamen, jamen.. Så må han jo turnere helt vildt meget. Hvordan skal jeg så få tid til at være sammen med ham? Jeg har jo først lige fundet ham, han må ikke gå allerede! Det må han bare ikke..

Jeg lægger ikke mærke til, at jeg græder, før Niall stopper med at grine og kigger chokeret på mig. "Riley!" udbryder han, hvorefter han rykkere tættere på mig og lægger armene omkring mig. Han vugger mig blidt frem og tilbage, indtil min gråd kun er en snøften.

Han tørrer mine øjne med hans skjorteærme, og spørger mig endnu en gang, hvorfor jeg græder.

"Du er i et verdensberømt boyband, så du må turnere vildt meget, og det kan du bare ikke gøre imod mig. Jeg har først lige fundet dig igen."

Nu hvor jeg har sagt det, kan jeg godt høre, hvor latterligt det lyder. Jeg fnyser og ryster på hovedet. Hvor er jeg latterlig..

"Det er latterligt, jeg ved det godt," tilføjer jeg.

Det er stille lidt. Tavsheden begynder at blive pinlig.

Pludselig lægger Niall sit hoved mod mit hår, og hvisker stille i mit øre: "Jeg har ikke lyst til at gå. Jeg har savnet dig."

Uden tøven rækker jeg min hånd op til hans kind, og kigger ham dybt i øjnene. "Du behøver ikke gå, vel?" spørger jeg forsigtigt.

Han smiler ned til mig. "Ikke nu. På et tidspunkt er jeg nød til det. Det ved du."

________________________________________________________________________________

Det her var et MEGET kort kapitel, men i dag havde jeg ikke rigtig inspirationen til at skrive. Jeg vil lave et nyt og længere kapitel i morgen! :D

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...