Smertens skikkelse. - KORT NOVELLE.

Bilen kørte stærkt. Efter mine beregninger over 70 km/t. Der var is glatte veje, og alle skøjtede rundt som var det OL. Det var mørkt. Jeg gik rundt ude på gaden, og jeg fik et chok. Bilen kørte lige forbi mig, men accelererede på mindre end 10 sekunder op på 100 km/t og vendte skarpt midt på vejen. Den kørte med lynets hast mod mig.

2Likes
4Kommentarer
805Visninger
AA

1. Smertens skikkelse.

Bilen kørte stærkt. Efter mine beregninger over 70 km/t. Der var is glatte veje, og alle skøjtede rundt som var det OL. Det var mørkt. Jeg gik rundt ude på gaden, og jeg fik et chok. Bilen kørte lige forbi mig, men accelererede på mindre end 10 sekunder op på 100 km/t og vendte skarpt midt på vejen. Den kørte med lynets hast mod mig, og jeg så kun lige det skarpe lys i vintertågen da jeg følte en arm hive fat i mig. Rykket kom med med sådan en fart, at jeg ikke nåede at reagere. Jeg mistede balancen, og faldt ind i hækken. Jeg så bilen køre forbi. Uden jeg blev ramt. Hvem der så end havde trukket i mig, havde reddet mit liv. Jeg skyndte mig op og stå, og håbede at personen ikke var gået endnu. Et tak var da det mindste jeg kunne give.
Men der var ingen.
Personen havde formået at forsvinde. Forsvinde fra den øde vej.

Stadig i chok, haltede jeg videre ned af vejen. Jeg boede tæt på vejen, og var snart hjemme. Da jeg endeligt kom hjem, var klokken rundet de 23:00. Men det var heldigvis fredag. Jeg var alene hjemme. Min far og mor var til en konference med fars arbejde fra fredag til søndag. Så huset var mit!
Jeg følte konstant, at der nogen - eller noget - der overvågede mig. Men jeg var jo alene hjemme, så det var noget vrøvl.
Allerede klokken 00:00 faldt jeg i søvn. På sofaen. Jeg vågnede op med et kæmpe chok, da jeg høre en krage skratte. Jeg kiggede instinktivt ud af vinduet. Jeg så et sort omrids. Et omrids af et .. menneske! Jeg for tilbage af bare chok. I det ene øjeblik jeg lige blinkede, var skikkelsen væk. Jeg havde ikke engang lukket øjnene i et sekund. Hvad skete der?

Jeg hørte kraget skratte igen. Og pludseligt, sad den der. En kæmpe krage, på størrelse med en lille hund, sad ude lige foran mit vindue. Den vendte hovedet på skrå, og kiggede dybtgående på mig. Jeg mærkede en strøm af en følelse, gå igennem mig. Det måtte være en anden form for adrenalin.
Uden at vide hvad jeg gjorde, gik jeg robot-agtigt over til vinduet. Jeg åbnede det. Kragen skrattede igen, og så var den væk. Jeg stod og kiggede efter den. I få sekunder. Men på de få sekunder fik en skikkelse sneget sig ind gennem mit vindue.
Hvad skete der? Hvem var det? Jeg vendte mig hurtigt om, men ligeså snart jeg stod med front mod skikkelsen mærkede jeg en smerte gå gennem min krop. Mit blod dryppede ned af min hals. Min krop sitrede, og så blev alt sort.





Jeg skriver normalt ikke fantasy, og egentligt blev der heller ikke meget af det.. Men jeg er da interesseret i at høre din mening alligevel.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...