Lost

Tracy og Lily var bedste veninder. De gjorde bare alt sammen. Men alt ændrer sig og pigerne bliver skildt fra hinanden.
Tracy har mistet sin hukommelse. Hun kan ikke huske hvem hun er, og hvorfor hun er sådan. For hun nogensinde sin hukommelse tilbage og hvad med Lily? Hvad er der sket? Hvordan er hun endt sådan? Og hvor er hun overhovedet? Hun er helt lost...




1Likes
1Kommentarer
443Visninger
AA

2. Kapitel 1.

Værelset

 

Jeg vågnede og anede ikke hvor jeg var. Jeg så mig omkring. Rummet jeg befandt mig i var højst besynderligt. Jeg lå i en lille seng der var overfyldt med  små pynte-puder. På dynebetrækket var der en teenage-dreng med en lilla hættetrøje på. Hen over billedet var der med kundstfærdige bogstaver skrevet: "Justin Bieber". I den anden ende af rummet var der et rodet skrive bord. Jeg rejste mig op. Jeg var øm over alt. Jeg gik over til bordet. Blyanter, papirer og skolebøger flød over alt. Over bordet hang en opslags tavle. Små huske sedler hang rundt omkring på den, sammen med billeder af glade piger og tegninger. Jeg tog et af billederne ned. En af pigerne virkede underligt bekendt. Jeg spejdede rundt i rummet, som om jeg kunne finde ud af hvem hun var. Så lagde jeg mærke til noget andet der også var meget undeligt. Alle væggene (udover den hvor opslags tavlen hang) var fuldt med billeder af sminkede piger, teenage drenge og noget der lignede vampyrer. Jeg bevægede mig hen til den nærmeste væg, for at se nærmere på billederne. På hvert eneste billede var der en lille tekst oppe i hjørnet.

"One Direction", læste jeg højt for mig selv. På andre af dem stod der ting som: "Twilight", "Rihanna", "Selena Gomez". Men de fleste af billederne var af drengen på senge tøjet. Sikke et mærkeligt rum*, tænkte jeg. Min tidsfornemmelse var helt hen i været, og snart føltes det som om jeg havde været på værelset i flere timer. Jeg kiggede ud af vinduet. Solen stod højt på hilmen, og efter vejret at dømme, måtte det være brænd varmt udenfor. Jeg smed mig på sengen og lod fingrene glide gennem håret. Mit hår havde omtrændt samme farve som rødvin. Mærkeligt. Først nu opdagede jeg hvilket tøj jeg havde på. Et par slidte jeans med lyserøde seler, nogle hvide sneakers og en pullover (med en enhjørning på?). Jeg fandt mit udseende mindst ligeså mærkeligt som værelset. Jeg gik hen til gaderobeskabet (som i øvrigt stod vedsiden af skrivebordet), og åbnede det. Indholdet bestod stortset kun af farverige kjoler, blazere og nogle ødelagte sneakers. Inde i skabet stod der en lille kasse, og jeg åbnede den selvfølgelig. Den var fyldt med make-up. Lipgloss, mascara, rouge, øjenskygge og selvbruner. Hvem havde dog brug for så meget make-up?

"Hvem er jeg?", spørger jeg mig selv.

 

 

 

*Her hentyder fortatteren tydeligvis til at Tracy befinder sig på et klassisk teenage værelse (JHB)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...